Denne teksten er basert på den digitale versjonen som ble skannet, OCR-lest, korrekturlest og SGML-tagget av Dokumentasjonsprosjektet ved Universitetet i Oslo i 1991-1997. Teksten er generert automatisk fra SGML-versjonen og det meste av markupen er fjernet. For en formattert versjon av teksten, og for opplysninger om hvilke utgaver teksten er basert på, gå til http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ Ved videre bruk av våre tekster, ber vi om at disse opplysningene presenteres sammen med teksten. Spørsmål og kommentarer kan sendes til: dokpro@dokpro.uio.no - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Andreas Bull Oekonomiske Tanker om Fabrikvæsenet og raae Produkters Forarbeidelse i Landet. SIDE: 1 Indledning. Lyst til Forandring synes at være nedlagt i den men- neskelige Natur, og nær forbunden med den Menne- sket egne Attraae til at forbedre sig og sine Kaar. Øiet blændes, Smagen sløves, Øret kiedes, Lugten ækler og Følelsen slappes ved ideligen at røres af det selvsamme. Menneskets Glæde bestaaer fornemmelig i Begier- ligheders Opfyldelse. Kiedsommelighed følger denne i Hælene, og kun nye Ønsker, nye Begierligheder, Haab om og Nydelsen af det ei før følte, kunne, ved at ad- sprede den Kiedsommelighed, det Forrige og Sædvanlige efterlod, giøre Livet behageligt. Af denne Lyst til Forandring udspirer Yppighed, saasnart Overflødighed af Mennesker og Ting, frem- bragte ved deres Flid, tillader Yppigheden, Overflødig- heds Datter, at fremkomme. Yppighed, Overdaadig- hed og Pragt sees og lidt efter lidt at have undergivet sig den heele Verden; at have faaet Hævd paa at be- herske Smagen, især i Europa, som den meest dyrkede Deel af Verden, ved idelige Forandringer af Moder; SIDE: 2 at have giort Tarvelighed, Sparsommelighed og Nøi- somhed landflygtige, saa at de nu næsten forgieves søges uden ved Polerne, hvor Seiladsen er sperret ved en evig Iis, eller hos de Vilde under Linien, hvis Fornødenheder ere faa, eller hos Folkeslag, som endnu ere uden Kultur. Naar et Folk ikke selv frembringer dets Yppigheds Vare, maae det, naar det vil tilfredsstille sine Lyster og Begierligheder, ved Handel skaffe sig samme, og tilbytte sig Overflødigheder mod Nødvendigheds Vare. Landet taber derved sin Marv, og de fleeste Statskyn- dige have anseet Luxus for en tærende Sygdom, der ud- armer Landet. Den har og Indflydelse paa Sæderne, og paa enhver Enkelts Formue i Staten, da den Rige formeget derved kan udmærke sig fra den Fattige, hvil- ken paa sin Velfærds Bekostning tragter efter at ligne hin, og vanskelig lader Pragt og Yppighed sig indskræn- ke allene til den Rige, i hvilket Tilfælde den vilde tiene til at adsprede de opdyngede Skatte, udbrede Velstand og Omløb af Formue til de lavere Stænder, og forskaffe Arbeiderne Fortieneste. Fra denne Synspunkt er Luxus bleven kaldet Blodets Varme i Statens Legeme, Grund- volden for Arbeidsomhed, og har fundet Forsvarere. Den fortiente og at forsvares, naar den, mod det Erfaren- hed viser, kunde indskrænkes til den rigere Deel af Na- tionen, og hindres fra at smitte Mængden. Historien viser, at Luxus har steget ved Folkenes Kul- tur og ved Handelens Udbredelse. Den Statskonst, som i gamle Dage blev agtet for den beste, gik især ud paa Tarvelighet og Tapperhed, de Gamle ansaae sig derved sikre og rige nok; thi Frihed og fornødent Ophold var alt, SIDE: 3 hvad de søgte, og deres Lyst til at glimre og udmærke sig, havde langt andet Formaal, end de seenere Aldres. Rom i sin Væxt, Grækerne til en Tid, Spartanerne, Sentherne, og vore egne Forfædre, tiene herpaa til Be- viis. Men jo ældre, jo meere gierrige, avindsyge og yppige ere Folkene blevne. I fordum Tid søgde de ved Tapperhed at beherske og svække andre; nu derimod sø- ger man ved List i Handelen at tiltrække sig andres Rig- domme. Ved Handelen har Yppigheden og Lyst til Overflødigheder fornemmelig taget til. Araberne og Venetianerne begyndte den først i Middelalderen. Jø- derne, der opfandt Vexler for at redde deres Formue fra Forfølgelser, have givet den Liv. Den er kommen sidst her til Norden, som imidlertid dyrest har maattet tilkiøbe sig Yppigheds Vare. Uden Tvivl vil Yppigheden kun kunne stige til et vist Maal, og i sig selv finde Grændser. Men den har dette tilfælleds med Sygdomme, hvis Grændse oftest er Døden, og altid Afmagt. Da den vel ikke ganske ef- ter de nærværende Vaner og Fordomme, som Opdra- gelsen forplanter, kan afskaffes, bør den dog ledes og standses. Men da den staaer i nøieste Forbindelse med Handel og Næring, udfordrer dette megen Varsomhed, og det beste Middel er vel at forarbeide vore egne raae Produkter i Landet til den mueligste Fuldkommenhed, for at giøre Yppigheden mindst skadelig. En overdre- ven Yppighed vil alletider blive en tærende Sygdom for Verden i Almindelighed, og for enhver Stat i Særde- leshed; men at hemme den aldeles, vil være umueligt. Forbydes end Yppigheds Vares Indførsel, og Forbud mod deres Brug ikke overholdes, og ved de Riges og SIDE: 4 Mægtiges Exempel ikke styrkes, vil Snighandelen aabne Veie nok for deres Indførsel, og bedrage al Opsigt. Foruden at Yppighed drager den arbeidende Deel bort fra Agerbruget, og formindsker Folkemængden, med- bringer den ofte mange Laster og Unoder; thi ved dens Smigrerie og forstilte Æresbeviisninger bliver den af med sit Kram allevegne, saa at Dyden selv, som den første Aarsag og fornemste Drivefiær til ædle og gode Handlinger, bliver udpyntet med saa herlig en Dragt, at den af Undseelse neppe tør være sig bekiendt. Vore Forfædre levede meere sparsomme og vare lykkeligere med den Tiendeel af hvad vi nu behøve til Underholdning. Men for et nogenledes dyrket Land i vor Tid vil uden Tvivl en overdreven Tarvelighed findes skadelig, thi der- ved maatte nødvendig Handelen lide Skade, og mange Fabriker og Manufakturer nedlegges. Lader os kun forsøge at klæde og føde os paa samme Maade, som Fæ- drene i fordum Tid; de havde en Hielm paa Hovedet, et Pantser paa Brystet, Dyreskind til Klæder, Strøm- per af Vadmel, Skoe eller Saaller af raae Huuder; derved vilde Hattemagere, Skrædere, Strømpevævere og Skoemagere miste deres Næring. De spiiste raat, røget og stegt Kiød, Flesk, Fisk, Grød, Ost og Brød; deres Drik var Øl og Miød, de spiiste paa Tin og drak at Træe- eller Metal-Skaaler, de dræbte Folk hverken med sort, hvidt eller guult Pulver, men allene med Spyd, Bue og Sværd: om det nu var mueligt at leve paa samme Maade, som ufeilbar maatte skee ved Op- dragelsen og Vanen, saa vilde vor Handel paa China og begge Indierne ophøre, ligesaa paa Levanten og de fleeste Steder i Europa, da vi kunde finde Føde og Klæ- der nok i Landet. SIDE: 5 Verden er nu bleven meere oplyst, og i visse Maa- der meere skrøbelig og lækker, saa at en saadan Overgang eller Forvandling neppe vil finde Sted. Ingen skal kunne sætte i Tvivl, at baade Yppighed og Tarvelighed bør have sine Grændser, og Forskiellen imellem det Unyt- tige, det Skadelige, det Fornøielige, det Nødvendige og Beqvemme maae ingenlunde undgaae Statsmandens Opmærksomhed. Den store Necker siger derfor, at Yp- pighed er vilkaarlig, og al vilkaarlig Skat maae med Varsomhed paalegges, da man ligesaavel maae see paa Ligevægten og Crediten i Handelen, som paa Forbrugel- sen, eller rettere Misbrugelsen af fremmede Vare. En- delig kan man ikke skiule, at jo mange gode Indretnin- ger og nye Fabriker ere blevne enten qvalte i deres Fødsel eller nedlagte siden, formedelst de mange Baand og Hin- dringer, der have været i Veien, og den Fond, som udfordres til Forskud ved ethvert nyt Værk, ville priva- te Folkes Kræfter neppe kunne bestride, uden særdeles Frihed i Handel og Vandel, hvis rette Formaal fortie- ner herved en nøiere Bestemmelse. Saalænge vi ere Mennesker, synes det umueligt, at kunne anbringe en uindskrænket Frihed uden at fornær- me Sæderne. De, som leve under en despotisk Regie- ring, har en billig Aarsag at klage over Frihedens Tab. De derimod, som have den, i det mindste den indbildte, klage over Lovgiverne og Administrationen, for ethvert mislinget Forsøg, eller Uheld, som kan tilstøde Landet. Engeland og en Deel Republiker kan give herpaa Exem- pel. Upaatvivlelig vil en forholdmæssig Frihed befordre et Lands Opkomst, forskaffe meere Rørelse og Munter- hed i Handelen, og omdreie det store Hiul i Fabrikerne; SIDE: 6 den Engelske Hume i hans Essais and Treat. of sev. subj. siger, "at Friheds Fare synes størst ved dens "ulovlige Brug." Friheden er, som Livet, et høie- ste Gode, dog maae den i et borgerlig Selskab ind- skrænkes ved retfærdige Love, som sætte Grændser for Herrernes Magt og Tienernes Underkastelse, og da er Mennesket frit under Love. Den rette Frihed bliver da vel, en Evne efter eget Gotbefindende under viise Love at befordre sin Lyksalighed, saa meget som mueligt. Alle Evner ligge slappe uden Fiærkraft, hvor ingen Fri- hed er; men hvor den overdrives, virker den det mod- satte. Den meest uafhængige Stat i Verden maae jo have Love, og disse Love vil neppe tillade Undersaatterne at tilkiøbe sig saadanne fremmede Vare, som ligesaa gode kunne fabrikeres i Landet, eller endnu det, som er verre, at udskibe sine raae Produkter, for en hastig Fordeels Skyld, og siden indføre dem forarbeidede tilbage, hvor- ved Pengene maae gaae ud af Landet og Vindskibelighe- den undertrykkes. Ligesom det er enhver Regierings Pligt, at afværge Vanskeligheder, som hindre Indbyg- gerne i deres Næringsveie, saa er det ogsaa Indbygger- nes Skyldighed, at have Statens Vel til Øiemeed, og søge ved Vindskibelighed at berige baade den og sig selv, for i paakommende Tilfælde at kunne forsvare sig, om ei direkte med Penge, saa dog med Credit og Vare, hvor- for det Manglende kan bekommes. Enhver Nations aarlige Arbeide bliver egentlig den oprindelige Fond, der skaffer den alle de Livets Nødvendigheder og Beqvemme- ligheder, den behøver. Forfatteren til Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag siger, "at Arbei- "dets Frembringelse, eller det, der kiøbes for, maae have "et vist Forhold med deres Antal, som forbruge samme, SIDE: 7 "og dette Forhold maae hos enhver Nation indrettes ef- "ter tvende forskiellige Omstændigheder: først efter den "Indsigt, Behændighed og Skiønsomhed, hvormed Ar- "beidet hos dem drives, og for det andet efter Forhol- "det imellem deres Antal, som bruges, og deres, som "ikke bruges til nyttigt Arbeide. Hvordan Jordarten, "Klimatet og Landstrækningen end er beskaffen, saa maae "Overflod eller Mangel paa det aarlige Forraad i et "Land beroe paa disse tvende Omstændigheder." Si- den Europa havde faaet en meere udstrakt Handel, baade i de andre Verdens Parter, og imellem sig selv indbyr- des, synes Statskonsten meere at have opmuntret og yndet nye Opfindelser af Kunster, Manufakturer og Han- del, Stædernes Vindskibelighed, end Agerdyrkning og Landets Forbedring. Begge Deele synes efter Erfaren- hed at fortiene Regieringens Omsorg og Opmærksomhed. De første synes ved Arbeidets Deeling at befordre Vind- skibeligheden og Folkemængden, det andet, som en un- derholdende Kilde til de øvrige; hvorfor man efter Tin- genes naturlige Løb kan med Grund anbringe den største Deel af hvert vorende Selskabs Kapital først og fornem- melig paa Agerdyrkning, dernæst paa Fabriker og Ma- nufakturer, og tilsidst paa fremmed Handel. Alle disse Næringsveie synes ufeilbar saaledes at være sammenknyt- tede, at man ved at efterlade Omsorgen for en av Dee- lene, vil finde Modstand i at bringe de andre til nogen Fuldkommenhed; overalt synes et Lands virkelige Vel- stand eller Fattigdom at beroe paa disse Deeles Overflø- dighed eller Mangel. Ideen om en lykkelig Stat bli- ver vanskelig at bestemme, naar man ikke vil tage disse tre Hovedgienstande til Øiemed; en almindelig Politik, ligesom en almindelig Lov for Yppighed, synes desuden SIDE: 8 hverken muelig eller nyttig; thi enhver Stats Situation, dens Forhold til andre Stater, er saa uendelig forskiel- lig, og dens indvortes Velstand underkastet saa mange Forandringer, at almindelige Grundsætninger ville maa- skee blive uanvendelige. Professor Büsch i hans Ency- clopedie siger derfor, "at det er Statsmandens fornem- ste Sysler, at opmuntre Jorddyrkningen, understøtte Fa- brikerne, og fremlede Kiøbmanden i sine Handelsbevæ- gelser til Statens Fordeel. Han skal nøiagtig kiende Privat-Industrien, dens Opfindelsesevner og Kilder, og ikke krænke dens Rettigheder; han maae overveie Land- mandens og Arbeiderens ringere Forretninger i Forbin- delse med Kiøbmandens større Sysler. Han maae see ligesaa meget paa Sælgeren som paa Kiøberen, og vide det rette Forhold til begges Fordeel." At berøre Statspolitiken er ei min Hensigt, men for saavidt den har Indflydelse paa et Lands raae Pro- dukter og Fabrikvæsenet, har jeg allene nævnet den. Stats- og Kammeral-Videnskaberne ere i de seenere Ti- der, især ved en Sully, Montesquieu, Stewart, Smidt, Necker, udvidede. Mit Forsæt er allene at sige noget om Produkterne og deres Bearbeidning, men ikke alt; da enhver Deel af de fornemste Jordprodukter synes at fortiene en særskilt Afhandling, og om mueligt paa den fortrinlige Maade, som den Svenske Hr. Rinman har afhandlet Jernets Historie. Min Hensigt har allene været, at bevise den Skade et Land har af sine raae Pro- dukters alt for hyppige Udførsel, naar de kunde fabrikeres i Landet, ei allene til indenlands Brug, men og til meere fordeelagtig Udførsel. Skulde mine Tanker blive anseete for nyttige og Landet til Fordeel, vil mit Ønske SIDE: 9 være opfyldt; hvis ikke, vil jeg dog haabe at de kunde tiene til en Erindring eller Paamindelse for en meere ind- sigtsfuld og mægtig Mand, der paa en meere bestemt og fyndig Maade kunde tale Landets og Folkets Sag for Regenten. Et er at tænke, skrive og ønske, et andet at legge Haand paa, iværksætte og fuldende en nye Ind- retning; det sidste synes at overstige private Folkes Kræf- ter, og befordrer gierne deres Udarmelse. Ved denne Leilighed er det, at Regieringen kunde med Billighed udlaane til Landets Nytte af Landets Indkomster, om end Udfaldet i Førstningen ei svarede til Ønsket; der- ved vilde og den Frygt for at ødelegge sig, ei afskrække Folk at anlegge nye Fabriker. Vor Tidsalder frem- bringer Projektmagere i Mængde, hvoraf de fleeste ere egennyttige, og andre saa enthusiastiske, at de giøre en Elefant af en Myg, og for at have Ord for en nye Ind- retning, opholde sig ofte med Bagateller, giøre en Ho- ben Allarm af intet, opføre store Bygninger, og antage mange Betientere, saa at, naar man fornuftigviis be- regner Omkostningerne, af Kapital og Renter, synes den heele Indretning at være Landet ufordeelagtig, og omsider maae nedlegges. Enhver fornuftig Regiering vil lettelig indsee dette, og derfor med Varsomhed un- derstøtte saadanne nye Indretninger, som kun have et falsk Skin af Nytte, omendskiønt de ere blevne afmale- de og forestillede med den meest pralende Veltalenhed. SIDE: 10 Om Folkemængden. Ved Indbyggernes Tilvext bliver altid Formue ind- draget i Landet, Næringsveiene fleere og Pengenes Om- løb større, saalænge gode Anstalter giøres til Fabrikers og Manufakturers behørige Drivt. Naar et Land er nogenledes beqvemt beliggende til Seilads og Handel, kan det vel ikke siges at faae for mange Indbyggere. Holland kan herpaa tiene til Exempel, i hvis Tieneste Folk af mange Slags Nationer bruges og underholdes. Land og Folk, ikke Landet allene, bestemmer en Stats Magt og Rigdom; men det maae være saadanne Folk, som finde deres Udkomme i Landet ved Tieneste og Ar- beide. Staten har altid uopfyldte Fornødenheder og Beqvemmeligheder, og Evnen til disses Tilfredsstilling finder den ikkun hos saadanne Undersaatter, der selv ha- ve nok og deres rundelige Udkomme. Derhen kunne Statens Embedsmænd og andre Kostgængere ikke vel regnes, da de underholdes ved de andre Undersaatters Arbeide. Jeg troer derfor, at den (foin de peuple) Omsorg for Folket, hvilken Hr. Necker saa meget til- raader, fornemmelig burde iagttages og komme i Be- tragtning som en Hovedsag i Regieringskonsten. Ved at vedligeholde og forøge Næringsveiene ved Jordbrug, Konster, Haandværker og Handel, vil al- tid Staten faae lidt efter lidt det mueligste største Antal SIDE: 11 Mennesker, der naturligviis vil beholde et vist Forhold til Næringsveienes Mangfoldighed. Det samme For- hold bør og Statens Fornødenheder og den Skatydendes Afgivt sættes i, saa at Afgivten paa den letteste og siker- ste Maade kan oppebæres, uden at den Skatbare føler noget mærkeligt Tab, i Henseende til sin egen og Fami- lies Udkomme, eller at han bliver betaget de Redska- ber, hvormed han skal erhverve baade sit Udkomme og Skatten. Derved ere mange Familier blevne ødelag- te, og nødte, af Mangel paa Fortieneste, at gribe til Bettelstaven. Upaatvivlelig vil Verden endnu kunne ernære et langt større Antal Mennesker, naar Tarvelighed og Ar- beidsomhed blev almindelig indført, og bragt til nogen- ledes Fuldkommenhed, thi det som een Familie lever af hos os, ville maaskee tvende og fleere leve af paa andre og meer sydlige Steder. I Frankerig lever den gemene Mand for det meeste af grønne Urter. Potetes, Agur- ker, Tyrkisk Hvede, og en Sort Korn, de kalder Mil, Lentser, er deres meeste Spise; Klimatet kan de takke for denne lette og sunde Føde, hvilken tillige sætter deres Fabriker i den Stand, at de kunne undersælge andre Na- tioners Vare paa det offentlige Marked. Det er ikke min Sag, her at tale om Verden i Almindelighed, eller at opløse det Spørgsmaal: om en Stat ei kan faae alt for mange Mennesker? jeg vil kun holde mig til Dannemark og Norge, og om mueligt vise, at disse Lande endnu kunne føde mange fleere Mennesker, end de for nærværende Tid have. Formeeringen beroer især paa Menneskenes Konst og Videnskab, at drage SIDE: 12 den mueligste største Nytte af det beboede Land, til Lev- nedsmidlernes Forøgelse. Dannemark, hvis Klimat er ganske fordeelagtig for Agerdyrkningen, har giort nogen Fremgang deri, skiønt endnu meget under Fuldkom- menhed. Folkemængden er derfor steget i en temmelig Grad, ja paa sine Steder maaskee over Forholdet med Arbei- det. Dette kan tydelig erfares deraf, at paa Marke- derne i Jylland søge Mennesker hen for at fæste sig bort i fremmed Tieneste. Hollænderne tage med Begierlig- hed imod baade Folk og Kreature derfra, og vide paa den fordeelagtigste Maade at anbringe begge til Statens Fordeel. En stor Mængde Folk gaae og ud hvert Aar for at søge Tieneste i den Tønderske Marsk. Altsaa synes Klagen over Folkemangel til Fabrikers Anlæg at være mindre grundet, end Folkemængdens over Mangel paa Fabriker og Manufakturer, eller andre Næringsveie, hvorved de kunne sysselsætte sig hiemme, og ei have nø- dig at reise ud af Landet. Efter Büschings Beregning over Folkemængden i Staterne seer man, at Dannemark og Norge udgiør af Land 6,275 Qvadrat-Mile, og af Mennesker 2,500,000 Engeland " " 6,600 " " 10,100,000 Holland " " 625 " " 2,250,000 Schweitz " " 1,000 " " 1,800,000 Frankerig " " 10,000 " " 26,831,151 Heraf kan man see, at Størrelsen af et Land ei udgiør Folkemængden, men Vindskibelighed og den Konst at SIDE: 13 udbrede Næringsveiene, og at sysselsætte Indbyggerne paa en Landet fordeelagtig Maade; thi hvor Fortieneste og Næring er, strømmer Folket til og formeerer sig selv. Naar Folkemængden i et Land overskrider det nødvendige Antal til Jordbruget, og ingen andre Næringsveie ud- findes, maae de overflødige Mennesker nødvendig blive dovne og ørkesløse, hvilke, naar de komme til en vis Alder og af Vanen til Arbeide, finde bedre deres Reg- ning ved at betle af de Arbeidende, end ved at arbeide selv. Vore Tugt- og Manufaktur-Huuse synes ei til- strækkelige at modtage alle disse, ikke heller indrettede til Arbeide for enhver Alder. Dog vil fleere saadanne Anlæg, tilligemed Opfostringshuuse for fattige Børn og Hospitaler for gamle udarmede Forældre, uden Tvivl være det eeneste og beste Middel herimod. Lotteriernes Afskaffelse vil og ganske vist hielpe til at formindske saavel Antallet af Tiggere og Ulykkelige, som af ulykkelige Hændelser, der daglig sees i vore offent- lige Tidender. Laurent Tonti, som bragte Tontiner og Lotterier i Moden i Frankerig, blev i Førstningen be- rømt for hans sindrige Indretning, ligesom enhver der udfinder lumske Skatte og ubekiendte Indkomster; man troede derfor, at Lotterier var en Maade at skaffe den Kongelige Kasse Indtægter paa, og unægtelig have man- ge Stater betient sig deraf med Fordeel i visse Tilfælde, for at faae en Fond samlet i en Hast. Men naar man derimod betragter, at det er en lumsk Skat, som øde- lægger mange og bringer andre i Fortvivlelse, saa synes den meere skadelig end nyttig, allerhelst naar kun Lan- dets egne Undersatter spille deri; thi det bliver kun at tømme mange Punge for at fylde een, og Staten er al- SIDE: 14 tid rigere ved at have velhavende og rige Folk, end ved at tiltrække sig alle Pengene fra Indbyggerne, og derved befordre deres Ufuldkommenhed i at ernære sig. I Be- tragtning heraf kan jeg ei andet, end med Grund bifal- de Hr. Neckers Ønske, at saadanne Midler til at skaffe Regieringen Indkomster, for det menneskelige Kiøns Be- ste, ei vare blevne bekiendte. Folkeformeerelsen maae naturligviis hos et og det samme Folk være underkastet mange Forandringer, efter som Folkets Love og Sæder forandres. Vi have ei Aarsag at klage over, at lange kostbare Krige have stand- set de borgerlige Næringsveie, og ødelagt Indbyggernes Antal; ikke heller, at Pest og epidemiske Sygdomme har bortrykket Folket, men maaskee meere Menneskenes egne Daarligheder, Ødselhed, Lediggang, en overdre- ven Yppighed, fremmede nye opfundne Retter og Kry- derier, samt andre fremmede Galanterier, i hvis Følge gierne nye Sygdomme indsnige sig. Uagtet dette troer jeg sikkerlig, at vi have Folk tilovers, naar Agerdyrk- ning, Biergværker, Fiskerier og de nærværende Fabri- ker ere forsynede efter den Maade, de nu drives. Disse overflødige Folk kan ansees som Statens tærende Lem- mer, saa længe de ei ved deres Tieneste og Arbeide ere Staten nyttige. Mennesket er ei allene skabt til Kundskabs Erhver- velse, men det er af Naturen en virksom Skabning, og skabt til Arbeide, hvorfor man har den billigste Aarsag at fordre meere af et Menneske, end netop at leve og døe, og ingen Tanke kan være fælere for en Dødelig, end at vide med sig selv, at han har været en unyttig Borger i Verden. SIDE: 15 Vare vi allene skabte til Ørkesløshed og Magelig- hed, saa kunde vi jo med Fornøielse og største Roelighed føre det samme Levnet, som Braminerne i Asien, og Munkene i de Katholske Lande i Europa; dog, denne Levemaade, naar den blev almindelig, vilde snart op- høre af sig selv, og tvinge, som det hedder, nøgen Ko- ne til at spinde, thi Føde og Klæder voxe ikke allevegne til af sig selv. Vi behøve desverre alt for mange Ting til at ernære os nogenledes anstændigt efter vort Lands Skik og Klimat. Uden Arbeide og Vindskibelighed vil Mangel og Fattigdom i ethvert Land indfinde sig, hvor Almuen er bleven talrig og overflødig. Da Mennesker ligesom andre Dyr formeere sig, eftersom de kan forskaffe sig Levnetsmidler til, saa ere Levnetsmidler altid meere eller mindre begierlige, efter- som Folkemængden tager til. Arbeidslønnen maae nød- vendigviis falde og stige efter det Forhold, der er imel- lem Levnetsmidlerne og Folkemængden. Heraf sees da, at det bliver en Hovedsag for et Land, at forskaffe Lev- netsmidler for billigste Priser, saavel til at underholde det fornødne Antal Mennesker til Arbeide, som til at frembringe Arbeidet paa den letteste Maade, hvorefter Priserne gemeenlig rette sig, og hvorpaa Undersalget imod andre Nationers Arbeide vil beroe enten paa det almindelige eller besynderlig paa Hiemmemarkedet, hvor- ved den cirkulerende Fond i Landet forøges, der egentlig er det Hiul, som sætter Arbeidssyslerne i Bevægelse. Derom taler Smidt i hans Undersøgelse om National- Velstand saaledes: "Selskabets almindelige Industrie "og Vindskibelighed kan aldrig blive større, end hvad "Selskabets Kapital kan sætte i Virksomhed. Ligesom SIDE: 16 "det Antal Arbeidere, der kan holdes i Arbeide af en "vis Person, maae staae i et vist Forhold med hans "Kapital, saa maae og det Antal Arbeidere, der be- "standig sysselsættes af alle det store Selskabs Lemmer, "staae i et vist Forhold med det store Selskabs heele "Kapital, og kan aldrig overgaae dette Forhold." Jo større Kapital et Land har, og jo lettere Kiøb Levnets- midlerne der ere, jo større Mængde Arbeidere kan det sætte i Bevægelse. Den Stat, som ikke kan underhol- de Folk nok uden til høieste Nødvendighed, til Agerdyrk- ning, Fiskerie og de almindelige Haandværker, bliver nød til at kiøbe adskillige forarbeidede Vare fra en anden Stat, som har Overflødighed paa Folk, og følgelig paa forarbeidede Vare, som ei kan forbruges i Landet. Til Manufakturer og Fabriker vil man meene, at vor Mangel paa Folk yttrer sig paa det kiendeligste; men herved maae man betænke, at nye anlagte Fabriker ge- meenlig begyndes med Fremmede; thi ubevant Arbeide falder ei allene tungt, men gaaer baade trevent og lang- somt. Frankerigs, Engelands, Spaniens og mange andre Landes Fabriker ere først anlagte af Fremmede, og nu synes Engelands, især i visse Slags, at nærme sig til Fuldkommenhed. En af Aarsagerne dertil bliver unægtelig denne: at Genier, Konstnere og nye Opfindel- ser ikke skiønnes bedre paa og belønnes høiere nogensteds, end i Engeland. Folkets Mængde bliver altid anseet for Rigets Lyksalighed, saavel til Sikkerhed og Forsvar, som til at forskaffe sig Fornødenheder af Penge, Klæder og Føde, thi det er ei nok, at et Land i Krigstider kan fremstille en stor Armee i Feldten, den maae underholdes og undertiden vedligeholdes i nogle Aar. SIDE: 17 Vi have i forrige Tider ei havt Aarsag at klage over nogen af Deelene; og hvad Folkemangelen angaaer, troer jeg, der er meere af Mundheld end for virkelig Aarsag at der klages. Skulde den yttre sig, maatte man vist endnu meere udbrede Seiladsen, anderledes gribe sig an med Fiskerierne, og indrette mange nye Fabriker. Iblandt Middelstanden synes man at spore en temmelig Mængde, om ikke til Overflødighed, thi den nederste Stand vil gierne stige høiere i Veiret, og dertil er Overgangen tem- melig let. Skal vi da have nogen Mangel paa Folk, maae den være paa Almue eller Statens arbeidende Lem- mer. Forholdet imellem Stænderne, de tærende og ar- beidende Lemmer i Staten, henhører til Lovgiveren, og kommer an paa Landets Love, Politie og god Orden, hvilket er uden for mit foresatte Øiemeed at afhandle, men anføres allene som en Aarsag til den almindelige Klage over Folkemangel. De fleeste Nationer i Europa giøre underlige Reg- ninger over deres Folkemangel; de indrette dem gemeen- lig efter deres Ønsker i at erobre og udbrede Handelen. Saaledes regner Hollænderne, Engelskmanden og Fransk- manden deres Folkemangel ikke efter deres virkelige Eien- domme, eller hvad de selv behøve, men efter hvad an- dre mindre vindskibelige Nationer trænge til af forarbei- dede Vare. Denne Regning kan være god nok, men holder neppe stik for Bestandighed, og en Nations Vel- stand, grundet paa andres Ukyndighed og Ladhed, kan aldrig blive en sikker Fordeel; thi om alle Nationer kun- de bringe det dertil, at enhver kunde forsyne sig selv og udelukke fremmed Handel, da vilde det see galt ud for de meest folkerige Stater, som nu allene holde Folk paa SIDE: 18 andres Bekostning. Dette vil man ei befrygte saa ha- stig, i det mindste vil det ei skee saa længe den hersken- de og fordervelige Sygdom grasserer iblandt os, at alt, som er fremmed, om det end er slettere og kostbarere end vort eget, bestandig skal have Fortrinet. Jeg veed ei, hvad man egentlig skal kalde en saadan Antipatriotismus, maaskee en naragtig Fordom, eller en forfængelig Stolt- hed, hvilken dog meest bestaaer deri, at man kan have den Ære at være den første, som lader sig see i en frem- med Dragt, hvis Kostbarhed endnu opløftes meere, jo vanskeligere dens Indførsel eller Forskrivning har været. Naar de fremmede Vare ere bedre og kan faaes for let- tere Kiøb, eller slet ikke kan bekommes i Landet, saa kan Forbruget have nogen rimeligere Aarsag og Hensigt til Sparsommelighed; hvorom meere paa et andet Sted. Folkemængdens Forøgelse skeer paa tvende Maader, en- ten ved en forøget Næring, hvorved Folket formeerer sig uformærket; dette skeer enten ved at forbedre Jorddyrk- ningen, eller ved at sætte Vindskibelighed i Drift ved at forarbeide sine egne og andre Landes raae Produkter. Den anden Maade er ved at tildrage sig og modtage alle Slags Fremmede og Misfornøiede fra andre Lande, hvor Mængden giør deres Underholdning meere knap og besværlig; denne Formeerelse vil altid blive skadelig for et Land, saafremt de Fremmede ei ere Konstnere og Haandværkere, som kunne bringe nye Konster og Lethed i Forarbeidningen ind med sig. Der klages over Folkemangel i Norge; men, naar det overveies, at dette Land er uden Fabriker, og dets betydeligste Næringsveie er Agerdyrkning, der formedelst Klimatet saa ofte slaaer feil, og Fiskerie der drives SIDE: 19 kun i det Smaae og uden Plan; at, naar Høsten slaaer feil, og Mangel paa Korn derfor og af andre Aarsager indtræffer, den blege Sult med dens Døttre, Blodgang og andre af slet Føde flydende Sygdomme saa ofte op- rykker en stor Deel af den arbeidende Deel af Nationen; at saa mange af den smukkeste Deel af Mandkiønnet ere blevne commanderte ned til Dannemark, kun faa af dem vende tilbage til Ploven, hvortil de og næsten ere blevne uduelige, efterat de have faaet Smag paa Lediggang og Kiøbstædlevnet; at saa mange af de ved Søekysten boen- de gaae i Hollandsk og Engelsk Tieneste, for at finde den Fortieneste og Underholdning, som vor egen Handel og Fiskerie hiemme, saaledes som de drives, ikke kunne skaffe dem; at nogle af Næringsveiene, især Fiskerierne, efter de dertil nu brugelige Redskaber, ere forbundne med Fare: naar dette overveies, og at Landet endnu har Indbyggere paa mange Steder i Forhold til deres indskrænkede Næringsveie, bør der ikke klages over Man- gelen paa Folk, men over det, som anlediger den. Det er ikke sieldent, at mange af Almuen med Kone og Børn af de fasteste Bygder forlade deres Hiem, og søge hen til andre Egne, og til Kiøbstæderne, for at søge Tiene- ste for det meeste allene for Føden. Saaledes ere i nogle Aaringer hundrede Familier komne Sønden fra Norden- fields, som deels have betlet, deels søgt om Arbeide for den billigste Priis. Aarsagen dertil har uden Tvivl væ- ret, at Nordenfields har været frie Kornindførsel, følge- lig Fødevarerne lettere, og Brød at bekomme for Arbei- de eller Penge. Heraf sees da, at Mangel paa Føde, Fabriker og Manufakturer paa disse Steder er Aarsagen, at disse Folk, som baade ere duelige og vindskibelige, ei kan finde andre Næringsveie i Landet, end netop hvad SIDE: 20 Jorden bringer frem; og da Huusmænds og en Deel Bønders Jordmonne høit oppe ere alt for meget ind- skrænkede, saavel af Naturen for de sidste, som af Jord- drotten for de første, kunne de, ved allermindste tilføie- de Ulykke i Huusholdningen, ei andet end blive udarme- de, og nødes til at forlade deres ringe Boelig for at søge deres Levebrød paa andre Steder. En Aarsag dertil bliver vel og, at de Folk, som boe rundt om de høieste Fielde i Norge, ei meere lægge sig efter Fæeavlingen, hvortil deres uendelige Græsgange synes at indbyde dem, og hvorved de langt bedre kunde underholde sin Familie ved Hollænderier og Stutterier, hvorpaa de fire Field- stuer kan tiene til Exempel; enhver vil endelig forsøge, om det og skal være paa Siden av Fieldet, at avle Korn, som dog kun lykkes hvert tredie eller fierde Aar, thi enten forbrændes det af Solen imellem Biergene, eller for det meeste fryser reent bort. Naar Qvæg- avlingen blev meere opmuntret paa de Norske Fielde, og den Schweitzerske Huusholdning indført, kunde der vist fødes mange fleere Familier. Desforuden ere disse Field- græsgange saa feede, at, naar man ret vidste Behand- lingen med at forfærdige Oste, da vilde de ei eftergive de Engelske, og gandske vist overgaae de Hollandske; hvilket kunde blive en god Næring, og til stor Fordeel for Landet. I Betragtning af det anførte troer jeg, og er næsten forsikret om, at man ei vil mangle Folk hverken i Dannemark eller Norge til at anlægge en eller anden nyttig Fabrik. SIDE: 21 Om Dannemarks raae Produkter. Naar Kornet og Kreaturer ere nævnte, synes det at de næsten tilhobe ere nævnte, i det mindste ere de for Dannemark de betydeligste og vigtigste Produkter. Dog gives her nogle andre, som og kunne indbringe Landet stor Fordeel, især om meere Flid blev anvendt paa deres Frembringelse og Behandling. Den første og naturlig- ste Næringsvei bliver uden al Modsigelse Jorddyrkningen og de deraf kommende Produkters Erhvervelse. Jorden er det, som skaffer os Føde, enten saa den fortæres af de Jorddyrkere, der arbeide umiddelbar, eller af dem, som fortiene den ved Arbeide i Statens andre Sysler. Det bør følgelig være Statsmandens første og fornemste Hensigt, at befordre Jorddyrkningen i Almindelighed, baade ved at vise den fordeelagtigste Dyrkningsmaade, som ved Opmuntringer at drive Arbeidet saa vidt som mueligt, og efter Landets Situation og Klimat er an- vendeligt. Hos os har Landhuusholdnings-Selskabet saavel ved Underviisninger og Veiledninger, som ved Præmiers Udsættelse, søgt at indføre en bedre Dyrkningsmaade. Hvad Forbedring derved er skeet i Agerdyrkningen, be- høver jeg ikke at anføre; dog kan jeg ikke endnu bifalde Hr. Lütkens Meening, at Agerdyrkningen i Dannemark skulde nærme sig til Fuldkommenhed; visse Øer ere maa- skee komne Maalet nærmere, men mange ere endnu langt derfra. SIDE: 22 Dette veed jeg tilforladelig, at skulde man i Norge ei dyrke og behandle Jorden bedre, end paa mange Ste- der i Sielland, vilde man høste meere Ukrud end Korn. Jeg anfører dette som et Beviis, at Landet er overmaa- de frugtbart, og ligesom af Naturen skabt til at frem- bringe en stor Mængde Korn, da det ved en maadelig Dyrkning kan bringe det saa vidt, at det kan have til- overs og udskibe til andre; hvilket dog endnu kunde drages i Tvivl, ifald Ærrøe og Bornholm ei laae saa fordeelagtig for Kornhandel, og maaskee kunde til visse Tider understøtte med carakteriseret Dansk Korn. Dog, hvordan det end gaaer til, kan man endnu have Aarsag at forvente en stor Fremgang og Forbedring i Agerdyrk- ningen i Dannemark, og det saa meget meere nu, da det er bleven vores allerhøieste Regierings Omsorg at un- derstøtte og opmuntre Folket til Jorddyrkningen. For- uden det Kongel. Landhuusholdnings-Selskab og det Norske Videnskabers Selskab i Trondhiem, ere der man- ge private patriotiske Selskaber, som i Nestved, Chri- stiania, Molde det er just den rin- geste Stand og de grovere Sysler, som gierne undgaaer en Regents eller Prindses Opmærksomhed, da de dog ere de vigtigste for Landet. De fornemmere maae nød- vendig læres ved at regiere, og blive idelig forestillede med meere Varme, skiønt de ei indbringe Kongens Kasse nær saa meget, som Jorden og dens Dyrkere. Det har desuden en besynderlig Art, naar Fyrsten selv vil ned- lade sig at tale med og raadføre sine Undersaatter i et eller andet Arbeide, om han ei selv vil just lægge Haand derpaa, Nationen oplives og fatter Kierlighed baade til Fyrsten og Arbeidet, enhver vil gierne giøre det, som de Fornemste holder for smukt og gavnligt; det gaaer dermed ligesom med Forbruget af endeel Yppigheds Va- re, at Mængden gierne vil efterabe de Store. Ligesom Yppighed stiger altid ned ad, saa maae og Sparsomme- lighed og Vindskibelighed tage samme Tour, om den nogensinde skal blive indført i et Land. Da Thee og Kaffe først blev indført i Europa, var den allene i Brug ved Hofferne og hos de fornemste Familier, men snart gik den fra Adelen til Middelstanden i Kiøbstæderne, og fra Kiøbstæderne til Proprietairerne paa Landet, fra Herremanden til Forvalteren, og fra ham til Ladefog- den, og saa videre til den ringeste Arbeider, hvilken nu omstunder hellere vil miste et Maaltid eller spise usselt, end undvære denne fornemme Drik, som dog ei skal væ- re den sundeste og beqvemmeste til at styrke en Arbeiders SIDE: 24 Nerver. Ligeledes gaaer det med Agerdyrkningen, da Herremanden begyndte at inddeele sine Marke til visse Aars Brug og Hvile, begyndte ogsaa hans Bønder der- med. Paa samme Maade ere ogsaa Kartofler blevne overalt indførte. Moder og Exempler virke paa Jord- dyrkningen, som overalt. Agerdyrkningen har det forud fremfor andre Haand- teringer, at Jorden bringer sin Dyrker mange Gange den betroede Værdie tilbage, og ei allene giver ham hans Underholdning, men ogsaa noget Overskud til Skatters Afbetalning, og nye Forbedringers og Redskabers Til- veiebringelse. Et saadant Overskud er egentlig Land- mandens Opmuntring for hans møisommelige Arbeide, hvorved han kan tilkiøbe sig for sin raae Produkt saadan- ne Nødvendigheder, som hans Landbrug ikke indbringer. Disse Nødvendigheder eller Beqvemmeligheder maae han da kiøbe, enten raae som Naturen frembringer dem paa andre Steder, hos Kiøbmanden, eller forarbeidede af Konstneren og Haandværksmanden. Da disse Nærings- veie ere meget sammenknyttede, maae man nødvendig see til et vist Forhold og Ligevægt imellem dem, saa at den eene ikke undertrykkes, naar den anden opmuntres, samt at Fordeelen og Prisen paa begge Deele kan blive vis og varig. Det er ikke nok, at avle Korn til nogen Overflø- dighed, man maae og vide at behandle denne Produkt siden saaledes, at den kan bevares i nogen Tid og tiene til Udførsel, samt at den i Godhed kan lignes med det udenlandske Korn, som gierne bliver solgt for ringere Priis. Man maae tillige beskytte den største Frihed i SIDE: 25 Kornhandelen paa Hiemmemarkedet, og søge, at Prisen paa denne Vare, hvorefter alt Arbeides Priser rette sig, bliver saa stadig, som mueligt. De Præmier og For- bude, hvorved Engeland udretter dette, er en kostbar Indretning, der maaskee er for konstig til, at den ful- de derved tilsigtede Nytte naaes. Meget have vore Ti- ders politiske Skribenter giort sig Umage for at finde det passeligste Forhold i Kornpriserne, til Næringerne og Ar- beiderne i Landet, til de omliggende Landes og Verdens almindelige Priser, til Pengenes stigende og faldende Værd, og til andre Nødvendigheds Vares Priser, saa at i Landet selv hverken en alt for let Priis paa Kornet skal giøre Jordbrugeren mismodig og Manufakturisten efterladen, eller en alt for høi Priis besvære andre Haand- teringer ved Arbeidslønnens og alle Vares derefter sti- gende Kostbarhed. Til at naae dette, og stedse at fore- bygge Mangel, har Dr. Reimarus beviist, at bestandig frie Ind- og Udførsel af Korn er det sikkerste og naturlig- ste Middel, især for et Land, der ligger ved Søen, og hvortil Transporten er let. Og det staaer endnu i Re- gentens Magt, ved maadelige Forhøielser af eller Efter- givelser i Toldafgifterne, at styre Kornhandelen. Alle Forbude veed Snighandelen at undgaae; hvorved jeg ei kan forbigaae at nævne Hr. Statsraad Martfelts Skrift om frie Kornhandel. Kornets Behandling og Udskibning kunde visselig fortiene en egen Afhandling; thi det Danske Korn maae af alle fornuftige Handlende renses, harpes og tørres, inden det nogensinde bør komme i Fartøi til Forhandling. Maaskee Bønderne feile de rette Maskiner til denne Be- handling, eller og de ei skiøtte om at bruge dem, da deres SIDE: 26 Korn næsten er i samme Priis, enten det er godt eller slet; deres Havre forsømmer de aldeles, den er saa ringe, at man i Norge meget sielden kan bruge den til Sæd, om den end ikke er bleven bedærvet i Skibene. Jo meere Skarn og Ukrud der er iblant Kornet, jo hastigere træk- ker det Varme til sig og bedærves, hvilket reent og vel- tørret Korn sielden er underkastet. Angaaende Udskib- ningen, da troer jeg det ei maatte være umueligt, at indrette Kornskuderne saaledes, at Kornet deri kunde ligge ubedærvet 2 til 3 Maaneder. Man er jo kommet efter, at indrette Skibe til at bringe levende Fiske fra et Sted til et andet, hvorfore skulde man da ei ophitte en Maade at bringe Korn, som er saa meget kostbarere, til fremmede Lande, uden at det skal bedærves og tabe i sin Priis, ja undertiden kun bliver tienligt til Føde for Sviin og Heste? Erfarenhed har lært at sætte Trækrør eller en Skorsteen af Træe paa Laderne, Kornhuuse og Fæehuuse, hvilke giøre god Tieneste i at trække Fugtighe- den ud; om man end har indhøstet sit Korn temmelig fugtigt, er det dog ei bleven bedærvet, naar Laderne have været forsynede med sine behørige Trækrør, hvilke maae gaae fra Bunden af op igiennem Taget. Jeg er der- fore falden paa at troe, at anbragte Trækrør i et Korn- skib ei maatte være uanvendelige og unyttige; den simple Maade til en saadan Maskine, kan let beskrives uden Tegning. Et Rør eller giennemboret tykt Træe af 1 1/2 Alens Diameter skulde nedlægges omtrent 2 Alen fra Skibets Bund, og gaae horisontal fra Kahytkielderen til Forstavnen, eller saa langt, som Lasten strækker sig; fra dette Hovedrør, hvis Ender maatte være beslagne med Blik eller Blye, skulde der gaae paa Skraas ned ad og op imod Skibets Sider adskillige mindre Rør, SIDE: 27 hvorpaa maatte være Huller neden under halv bedækkede med smaae Blikhytter, at ikke Kornet kunde tilstoppe dem, og forhindre Luften eller den varme Damp at trække sig ned i det store Rør, fra hvis begge Ender skulde opgaae et Rør af en halv Alens Diameter igiennem Dækket af Skibet, ungefær 2 Alen, hvis Ender maatte i paakom- mende Tilfælde af Søegang enten reent tilstoppes, eller med en opstaaende Blikhytte være forseete. Dette er kun et Udkast; Tanken troer jeg er nyttig, og Maaden kan altid raffineres; da den er simpel, og uden stor Bekostning, kunde maaskee en eller anden Pa- triot finde Fornøielse i at giøre et Forsøg derpaa, hvor- for jeg ei har villet undlade at anføre samme. Korn- avlingen er i de seenere Tider, næsten af alle Stater i Europa, bleven forbedret, saavel i Henseende til at frem- bringe den største Mængde, som i at behandle det siden paa den meest fordeelagtigste Maade. Naar man har Korn nok, kan man altid faae Penge og andre Nødven- digheder; altsaa er det egentlig ved Agerdyrkningens Befordring, at Regenterne vise sig som det menneskelige Kiøns Velgiørere. Den gamle Plinianske Regel; ca- veat, ne familiæ male fint, vil alletider blive ved sit Værd, til Erindring saavel af Regenten for Landet, som af enhver Proprietair for sine Bønder. Vi have ei Aarsag at klage i denne Henseende; vor milde Regiering har paa mangfoldige Maader viist den ømmeste Omsorg for Landets Forbedring og Folkets Vel, ei allene ved Opmuntringer, men og ved at afskaffe de Hindringer, som ligge i Veien for Agerdyrkningens mue- ligste Fremgang. Jeg behøver kun at nævne Jagtdyre- SIDE: 28 nes Indskrænkning i Dannemark, og Magasiners An- læg med got Sædekorn i Norge, at afværge Mangel i mislige Aaringer. Forgieves vil det være at anføre Aarsagerne til Agerdyrkningens Forbedring, da de ere almindeligen bekiendte i vor oplyste Tidsalder, ved saa mange oprettede Landhuusholdnings-Selskaber og Ager- dyrknings-Akademier. Jordernes Inddeeling og Hove- riets Afskaffelse kan jeg dog ei forbigaae at berøre, som de ere Hovedaarsagerne, og hvis første Stiftere fortiene den sildigste Tak af Efterslægten. Den første Aarsag, Fællesskabets Ophævelse og Jor- dens Inddeling, har en besyndelig Kraft at befordre Vindskibeligheden, thi naar enhver Bonde har sin Eien- dom afmaalt og indhegnet, kan han giøre sig den saa nyttig, som mueligt, og inddeele sin Tid og Arbeide efter eget Behag; desuden kan han atter igien inddeele sin Eiendom eller indhegnede Jord i saa mange Deele, han lyster. Det gaaer næsten med Jordens Deeling lige- som med Arbeidets; thi en Huusmand dyrker bedre og avler fleere Fold end en Gaardmand, og en stor Jord- bruger mindre end en liden. Det kunde være Umagen værd at udfinde det rette Forhold imellem Jord og Men- nesker, eller hvor mange Qvadrat-Alen der behøvedes til et vist Antal Menneskers Føde, som maatte indret- tes efter ethvert Lands Klimat, Situation og Levemaa- de; saaledes, at de ei allene kunne leve vel, men og have noget tilovers til Beqvemmelighed og Fornøielse. Den anden Aarsag til Agerdyrkningens Forbedring i Dannemark er Hoveriets Afskaffelse. Hr. Necker siger derom: "at det kun er en Trætte imellem Rige og Fat- SIDE: 29 "tige; thi med eet Øiekast begriber man lettelig den "Fattiges Fordeel ved Hoveriets Afskaffelse, og at der "er ingen Tvivl om, at det jo er øiensynlig stridig mod "den Klasse af Deres Majestæts Undersaatters Velfærd, "imod hvilke Deres Majestæts velgiørende Haand bør "uden Ophør udstrække sig, for saa meget som muelig "at lette paa Eiendoms og Rigdoms herskesyge Aag." Hvad store Jordegodser, Grevskaber og Stamhuuse an- gaaer, vil det vel være vanskeligt at afskaffe Hoveriet al- deles; thi om Herren af Godset vilde betale Arbeidet til Hovedgaardens Brug med Penge, vilde der neppe blive saa mange Daglønnere at bekomme, som udfordres til Bruget; men om saa var, kunde Herremanden altid leie sine egne Bønder, og lade Arbeidslønnen tilflyde dem; Forskiellen blev kun denne, at de med mindre Trevenhed og Skiødesløshed vilde forrette Arbeidet, formedelst den indbildte Fortieneste af Daglønnen. Derved vilde og disse trælbaarne og gieldbundne Svendes idelige Klager over haard Medfart ophøre. De store Hovedgaardes overflødige Marker, der ere langt fra Gaarden beliggen- de, mangle for det meeste Dyrkning, og kunde overla- des lidt efter lidt til Familier, hvorved Landet vandt i Arbeidernes Antal og Herremanden i Indtægt. Pro- fessor Fabricius siger i hans Skrift om Folkeformeeringen i Dannemark: "at uden Frihed og Eiendom, og uden Bøndergodsernes Deeling, vil man kun lidt bestemt ud- rette med Folkeformeeringen." Man maae og giøre Forskiel paa Hoveriet; det, som giøres om Foraaret, er det meest trykkende for Bønderne, og burde maaskee reent afskaffes, det om Høsten vilde da forrettes med Fornøielse, allerhelst om Tienden, som paa andre Ste- der, blev erlagt i Penge eller aftærsket Korn uden Halm; SIDE: 30 thi Tiendens Ydelse paa Marken forhindrer ofte Ind- høstningen, og tillige formindsker Foret for Bonden til Kreaturers Underholdning, følgelig Giødningen til hans Agerdyrkning, hvorved Gaarden skal blive forbedret, kaste fleere Fold af sig, og stige i sin Priis. Den pri- selige Indretning med Coldinghuus Amt fortiener stedse àt bemærkes, hvorved 7000 Tønder Hartkorn blev sat i saa forbedret Tilstand, at en Tønde Hartkorn der giel- der fra 600 til 1000 Rdr., da en Tønde Hartkorn iblandt almindelig Proprietairgods andre Steder sielden gaaer over 300 Rdr. Behøves vel et meere føleligt Beviis paa, hvor megen Indflydelse Frihed og Eiendom har paa den almindelige Velstand? Ved Agerbrugets Ophielpning udsaaes tillige ufødte Slægters Lyksaligheds Sæd; thi havde Frihed og Eiendom været indført i Dan- nemark for 50 Aar siden, havde der vist været større Velstand iblant Almuen, end der nu findes samlet un- der Aaget. En Sandhed bliver det og, at Friheden ei ganske lader sig undertrykke, den ulmer stedse under A- sken af sit afbrændte Tempel, og filer bestandig paa dens smedede Lænker. Den haarde Medfart mod Bønder udøves maaskee meere af Forpagteren og Forvalteren, end af Herreman- den selv, som ofte veed kun lidt af, hvad som passerer paa Godset, om han end er nærværende. Regieringen har søgt at raade Bod herpaa, ved at faae Arvefæster indførte, for at skaffe de Danske Bønder Kierlighed til Fødestedet. Sal. Grev Bernstorff, denne Friheds og Eiendoms Befordrer, ligesaa stor Menneskeven, som Minister, har giort sit Navn udødeligt, ved at afskaffe Hoveriet og udgive Arvefæster til sine Bønder. Han SIDE: 31 var den første i Dannemark, og efter ham have adskillige fornuftige Herremænd søgt ved viise Indretninger at brin- ge Velstand, Frihed og Vindskibelighed ind paa deres Godser. Hvad kan være større Drivefiær for en Jord- bruger eller Bonde, til at forbedre sin Gaard, end det søde Haab, at Frugten af hans Arbeide og Slid skal blive arvelig paa hans Børn. De fleeste Europæiske Stater have i den seenere Tidsalder udgivet skiønne An- ordninger, for at beskytte de Undergivne, hvoriblandt det Edict, udgivet i Frankerig 1779 om Livegenskabets Ophævelse, og Ludvig den Fiortendes (le Code noir) førte Lovbog 1685 for de Franske Colonier, fortiene at anmærkes. I Norge er et godvilligt Hoverie i Brug, som kaldes Duna eller Done, det er et Gilde, en Gaard- mand giør i Høstetiden, hvorved han i en Hast kan faae en Mængde Arbeidere samlede til Hielp ved hans Ind- høstning eller andet Brug, hvortil han ei selv har Kræf- ter eller Folk nok. De faaer kun Mad og Drikke, og om Aftenen, efter Arbeidet er endt, en liden Lystighed af Dands i Betaling. Denne Maade kunde maaskee være anvendelig andre Steder, hvor man ei kan faae Folk nok for Betaling, til et vidtløftigt Brug. De andre raae Produkter i Dannemark ere ei af saa stor Betydenhed, dog vil jeg opregne nogle, som deels ei blive paa den rette Maade behandlede, og deels slet ikke ere i nogen Agt, da de dog, hvor ringe Antal Men- nesker derved kunne fødes, synes værde Erindring. Sko- vene indrente ikke meget, endskiønt derved hverken mang- ler Indretninger eller Opsigt. Spørgsmaal og, om Dannemark ikke er meere beqvem til Agerdyrkning, end Skovplantning. SIDE: 32 Skovene kunde nok blive til større Nytte i Danne- mark, naar man i Almindelighed forstod iblandt andet at udsøge og ophugge Asketræe, saaledes som det bruges til Blokker, Tridser for alle muelige Fartøier. Til Boe- skab er intet smukkere end Løn og Alm, hvorfor ikke til- lade, at det i det mindste staaer ved Siden af det kost- bare Mahony. Vort Eegetømmer bruges heller ikke altid paa den fordeelagtigste Maade. Bødkere mangle til at giøre Fustager, som ere saa nødvendige for Fiske- rierne. Fleere smaae Skibsværfter, som paa Thaasinge, vilde vist fortiene Opmuntring. Qvægavlingen er paa sine Steder, især i Jylland, af temmelig Vigtighed. Vi sælge en Mængde Stude til Holland og Hamborg, kun Skade, at vi kiøbe igien vore Studes Bryster og Tunger røgede af Hamborgerne, og ofte af Hollænderne. Det syntes derfor ei urime- ligt, om vi sendte Folk ud at lære dem denne Konst af, for at deele Profiten med dem i denne Handel. Smør- handelen i Dannemark er betydelig, dog synes Ostgiø- relse af suur Melk endnu at mangle, hvilket i Norge overalt er i Brug. Ligedan er det gaaet tilforn med vore raae Huder og Skind, vi have udskibet dem med Haarene paa, og kiøbt dem garvede tilbage, og desuden en heel Hoben Kryl- og Stoppe-Haar. Kreaturenes Horn, Been og Tarme ere hidtil meget lidt blevne brug- te til Lim, Kamme, Dreierier og Strænge, hvilket dog nu synes at blive meere opmuntret. Vor Kride paa Møen og Stevens Klindt synes at gaae samme Vei, man bruger den til Baglast over til Holland, og fører den raffineret tilbage; bedre var det, at brænde Kalk deraf, eller giøde visse Slags Agre dermed. SIDE: 33 Hestehandelen er meere fordeelagtig for Dannemark, end Qvæghandelen, da den er ikke underkastet meere For- bedring end den, Naturen giver, og da de Danske He- ste ere gode, ville de alletider blive i Priis. Derimod er kun Faareavlingen i maadelig Stand, baade af en rin- ge Sort og en liden Mængde. Der gives mange smaae Øer i Provindserne imellem Sielland, Fyen og Jylland, Langeland et var kun at iagttage, nemlig om høieste Vinter at oprette, ligesom til Jagtdyrene, nogle Foerhuuse, hvor de kunde faae deres Føde, og desuden plante nogen Underskov, som kunde tiene til Skiul og deels til Føde; det er kun et Forslag, indstil- let til høiere Eftertanke. At Faareavlingen trænger til Forbedring er unægteligt, allerhelst nu, da vore mange Klædefabriker behøve saa megen Uld. Sildefangsten, som betydeligst af det Danske Fi- skerie, maae man vel regne til Landets raae Produk- ter. Behandlingsmaaden dermed vil ventelig forbedres meget, da man har begyndt at udskibe den til Vestin- dien, og hvortil den skal være tienligere end den feede Norske Sild. Fiskerierne ere ellers paa mange Ste- der i Provindserne forsømte, maaskee af den Aarsag, at der kan fortienes meere med mindre Besvær paa Lan- det i Kiøbstæderne. Dog maae herfra undtages Born- holm og endeel Steder i Jylland, hvis Laxefiskerie især er bekiendt. SIDE: 34 Humleavlingen, en herlig og nyttig Produkt, for- tiener vist i Dannemark Opmuntring. Jeg kan tale her- om af egen Erfarenhed, da jeg af nogle Engelske Humle- rødder har bragt det dertil, at kunne avle aarlig 10 til 12 Lispd. Humle, som i alle Henseender er saa god som den Brunsvigske; naar nu denne Urt saa vel kan voxe Nordenfields i Norge, troer jeg den endnu maatte naae en større Fuldkommenhed i Dannemark. Fyen er det eeneste Sted, hvor jeg har seet Humleavlingen dreven med nogen Alvorlighed, dog langt fra paa den rette Maade, som vore Naboer, de Svenske, behandle den, og hvorom der ere udkomne adskillige Afhandlinger. Jeg troer, om Regieringen vilde anlægge en Humleplan- tage paa et eller andet beleiligt Sted i Sielland, den vilde i Tiden indbringe i Proportion meere end Fyr og Gran-Planteringer, og i det mindste komme til større Fuldkommenhed end Tobaksplantager. Nogle faa andre raae Produkter, som Jorden kun- de frembringe, af Farver, Salpeter, Kalk og Steen- arter, Vox, Honning og Havefrugter, vilde Dyr og Fugle, vil jeg gaae forbi, da de ansees for Smaaeting, ligeledes Fiær, Krylhaar thi et Land, som har Overflødighed af disse tvende Rigdoms Kilder, kan berige baade sig selv og Verden, og derfor kan be- komme alle muelige Fornødenheder. For det andet maae agtes, om Landet er folkerigt og stræbsomt, hvoraf gierne følger Folkelønnens Nedsæt- telse, da mange maae arbeide for Livets Ophold, f.mt at Levnetsmidlerne i det mindste kan bringes derhen uden stor Bekostning, og sælges for billigste Priser. Enhver Stat, som selv ikke forarbeider sine egne raae Produkter, underholder Fabrikører paa fremmede Steder, hvor Folke- SIDE: 36 mængden er større og Arbeidslønnen lettere, alt efter Mængden av de Slags Vare, den indfører og forbruger i Landet. Dernæst bliver fornødent at see paa Stedets Beqvemhed til at anlægge Fabriker, paa Afsætningen og Udførselen, paa at skaffe duelige Mestere og beqvemme Maskiner, og endelig, om den nye Fabrike med Tiden kan komme til at holde Priis med Fremmede, og ei be- standig trænge til Forskud eller Forbud af fremmede Va- res Indførsel, men at den kan i Tiden udbrede og for- bedre sig selv, og ei allene igien betale Staten den der- paa anvendte Kapital, men og forøge de Kongel. Ind- tægter ved Consumtionen. Som Konster og Videnskaber have deres Oprindelse i Østerlandene, og derfra taget Veien til Vesten, saa er det ingen Under, at de ere komne meget sildigere til os. I det 15de Seculum begyndte Spanien først at fabrikere Klæde af sin skiønne Uld, og drive Handel der- med i Europa. Paa samme Tid, under Ludvig den Ellevtes Regiering, giorde Doriale en Anmærkning over den Profit, Venetianerne og Hansestæderne havde ved at transportere og sælge de Franske Vine, Uld og Korn paa andre Steder i Europa. Engeland var endda ikke kommen saa vidt med Handelen og Fabrikvæsenet; de lode Flammænderne forarbeide deres Uld, og Hansestæ- dernes Skibe udbringe deres Blye og Tin til Forhand- ling. I Dronning Elisabeths Tid begyndte man først at forskrive Fabrikører, og indrette Manufakturer paa samme Maade i Engeland, som i Flandern; de Refor- mertes Forfølgelse i Frankerig bidrog meget til dette Fore- tagendes lykkelige Fremgang. Engelænderne begyndte paa den Tid at bygge Skibe, som de tilforn tilkiøbte sig SIDE: 37 fra Lybek og Hamborg, og snart begyndte deres Handel at udvide sig baade i Europa og Asien. Endskiønt vi kunne med rette fortiene Navn af de første Søemænd i Europa, og Beseilere af det store Hav, saa kunne vi dog ei regne os iblandt de første Handlere og Kiøbmænd, thi den meeste Handel gik ud paa Plynderier og Røverier fra Fremmede. Man finder i Historien, at i Kong Oluf Tryggesens Tid 1013 ble Nordamerica opfundet af en Islænder, ved Navn Leif Eriksen, som seilede paa Grønland, meere for at forplante den christelige Religion, end for at berige sig ved Landes Erobring. Han byg- gede Hytter paa et Næs eller Odde af Landet, som han kaldede Korsnæsset, hvilket endnu skal have det samme Navn. Landet blev kaldet Viinland, fordi de førte nogle Frugter derfra, som lignede Druer. Hav- de vi den Tid forstaaet os paa Handel, havde vi vist havt Ret endnu, som primus occupans, at drive den- ne beleilige Handel, og ei tilladt de øvrige Europæiske Søemagter, at deele denne herlige Verdens Part imel- lem sig, uden at vi havde faaet en Broderlod ved Deelingen. Konster og Handel begyndte her i Norden først ef- ter Reformationen, ved Christian den Andens, Fride- rich den Førstes og Gustav Wasas viise Love, at faae noget Lys, og at indskrænke Hansestædernes Monopolier i Handelsveien. Heraf sees da, at vi have været lige- som nødte til at lære af andre, og lidt efter lidt at ind- føre deres Fabriker i Landet, da vi i Begyndelsen natur- ligviis maatte tilkiøbe os vore Nødvendigheder for raae Produkter. Det samme har jo de meest polerede Na- tioner giort tilforn, og det synes her at indtræffe, at de SIDE: 38 første skulle blive de sidste, og de sidste de første. Naar man betragter Egypten og Rom nu imod de forrige Ti- der, synes det ei urimeligt. Chineserne ere uden Tvivl den eeneste Nation, som har beholdt sine gamle Love, og derved giort større Fremgang i Jorddyrkning og Fa- brikvæsenet end andre Nationer i Asien. Forfatteren af Histoire philosophique der- imod er Dovenskab og Lediggang foragtet, ja undertiden bliver den og afstraffet, som en uværdig Handling. Aar- sagen, hvorfor de kunne sælge sine fabrikerede Vare lettere end andre, bestaaer fornemmelig i deres indvortes gode Forvaltning og Indretning; dernæst i Levnetsmidler- nes Overflødighed og Folkets Mængde, hvilken, da in- tet er ureent for dem, spiser alle Slags Dyr, Fugle, Fiske; deres Riis er, ligesom Korn hos os, den for- nemste Føde; de lave deraf Brød, og en Sort Viin, som de af Patriotismus holde bedre end vores. Ingen Viin maae indføres til Forhandling, endskiønt Manda- rineren, som Familiens Hovmester, gierne gider drikke de Portugisiske og Spanske Vine. Chineserne sælge til heele Verden Silketøier, Porcelain, Thee og Farver, men kiøbe intet af andre; alt hvad de sælge, maae be- SIDE: 39 tales med Guld, Sølv, eller kostbare Steene. Følge- lig kan Europa ei frygte for Sølvets alt for store Over- flødighed, eller for Tabet af dets Værdie, saa længe Handelen paa China staaer ved Magt, og Europæerne ville tillade, at de ædle Malmgruber fra de andre Ver- dens Parter flyttes til China, imod de ommeldte Chine- siske Vare, hvilke dog ei synes saa aldeles nødvendige. Med hvilken Behændighed og Lethed Chineserne maae forarbeide deres Vare sluttes deraf, at Europæerne kan finde deres Regning ved at seile nogle 1000 Mile for at hente dem, og siden igien udbringe disse Vare med For- deel til andre Stater. Silkeavlingen har taget saa me- get til i China, at man i de seenere Aar har kunnet be- komme raae Silke til Udførsel, men dersom derved skul- de skee nogen Hinder i de Chinesiske Silketøiers Afsæt- ning, vil der snart skee Forbud paa dens Udførsel. Vi derimod udføre ei allene vore raae Produkter, men kiøbe dem endog fabrikerede tilbage, hvilket jeg med Undseelse maae tilstaae, ei viser Oekonomien fra en fordeelagtig Side. Jeg troer derfor, at en Anmeldelse af disse raae Produkter, som endnu hos os udskibes, og raffinerede føres tilbage, ei aldeles kunde være unyttig. Jeg har talt om nogle i Dannemark, og endnu langt fleere vil der findes i Norge, hvorom meere siden. Det er ikke altid Regentens Pligt, at oprette og vedligeholde Fabriker, men hans Omsorg maae meest tage sig af offentlige Værker, som private Folk ei for- maae at iværksætte, og hvorved mindre Sysler kunde sættes i Bevægelse. Ved at udsætte aarlige Priser for nye Opfindelser og Indretninger, vil altid opkomme en Kappen iblandt Undersaatterne, da Æren stedse vil blive SIDE: 40 den lykkelige Drivefiær; men hvor den skal kiøbes for Velfærdens Forliis, kan den ei være overeensstemmende med Fornuften. I Engelland og Frankerig har man seet Fabrikvæsenet ved gode Anordninger at komme i en blomstrende Tilstand. Ingensteds er Haandværksstan- den i større Anseelse, end i Engeland, hvor Over-Parle- mentets Lemmer tillige ere indlemmede i Haandværks- Laug, og altsaa paaseer dets Beste ved alle Leiligheder. Den store Colbert i Frankerig var en stor Befordrer af Manufaktur og Handel; han foreslog Ludvig den Fior- tende, at der skulde anvendes en vis Fond aarlig, for at understøtte Handelen, nye Compagnier og Manufak- turer, men da han udvirkede alt for mange Monopolier, blev hans System lastet, forkastet og optaget igien; hav- de han været noget meere physiocratisk og tillige befordret Agerdyrkningen og Landgodsernes Forbedring, havde han maaskee været den største Statsminister, Frankerig har havt. Endnu seer man baade i Frankerig og Engeland store Kapitaler at anvendes til Fabrikers og Manufaktu- rers Drift og nye Opfindelser. Hvad Holland maae have anvendt til at oprette sine mangfoldige Fabriker og Handels-Compagnier maae endnu være anseeligere. Vo- re Naboer paa begge Sider synes og at være komne os i Forveien med en Deel af deres Fabriker, da de selv indføre deres Vare til os for lettere Priser, end vi kan fabrikere dem for. Det kommer meget an paa Stedet, hvor en Fabrik anlægges, om de fornødne raae Produkter ere ved Haand- den, eller de maae tilkiøbes og ved besværlig Transport tilføres. Vor lærde og alt for tidlig mistede Justits- raad Schytte i sin Afhandling om Dannemarks og Nor- SIDE: 41 ges naturlige og politiske Forfatning siger om den offent- lige Huusholdning angaaende Fabrikvæsenet: "at Kiøb- stædernes Forretninger gaae især ud paa, at forædle Na- tur Produkterne ved Arbeider og Konster, for at giøre samme beqvemmeligere til Brug og Fornøielse i det bor- gerlige Selskab. Vi have længe havt Kiøbstæder, men vi kunne ikke sige, at Kiøbstæderne længe have opfyldt deres Pligter." Han anfører tvende Aarsager: først vore Forfædres, Tarvelighed og eenfoldige Levemaade i Spise, Drikke, Meubler, Klæder, Bygninger denne Konge lod forskrive mange fremmede Fabrikanter, skienkede dem Privilegier, og oprettede Oekonomiske Sel- skaber, for at befordre Vindskibeligheden. Disse nye Anlæg og nyttige Foretagender bleve siden vor store Fri- derichs fornemste Øiemeed at bringe til Fuldkommenhed. Det vil blive for vidtløftig, at opregne denne store SIDE: 42 Menneskevens og det Danske Folks Velgiørers Fortie- nester i dette Fag. Hvad Understøttelser og Forbedrin- ger vores allernaadigste Konge har forundt Landbruget ved Fællesskabets Ophævelse og Hoveriets Indskrænk- ning, Fabrikvæsenet ved gode Anordninger, og Hande- len ved Octroyer og Opmuntringer, den Slesvigske Ka- nal altsaa jo meere Rørelse, jo meere Velstand. Den naturlige Virkning af Fabrikers Opkomst og Forbedring er, at den virkelige Priis for næsten alle Manufaktur- Vare Tid efter anden falder. Følgen deraf bliver, at man kan undersælge eller holde Priis med udenlandske fabrikerede Vare; hvilket har været en Omstændighed, der har ødelagt eller hindret mange af vore nye Ind- retninger. I alle Slags Konster og Haandværker behøver den største Deel Arbeidere en Mester eller Faktor, til at for- strække dem med Materialier til deres Arbeide, deres Arbeidsløn og Underhold, indtil det bliver færdigt, hvor- imod han faaer sin Andeel med Rente af deres Arbeids- Produkt eller dets Værdie. Mangesteder ere Assistents- huuse eller Laanebanker dertil oprettede, hvor Arbeider- ne kan faae alt hvad de behøve, imod at levere deres Arbeide til Betaling, naar det er bleven færdigt. En SIDE: 44 saadan Indretning var det forrige General-Varemaga- zin, og nyelig har Spanien oprettet en Nationalbanke til Industriens Befordring. Vi have ei manglet An- stalter til vore Fabrikers Drivt, dog saa forbedrede de end ere blevne i dette Seculum, kan man neppe troe at de endnu nærme sig til Fuldkommenhed, imod de andre handlende Staters i Europa, som har havt længere Tid og større Beqvemhed dertil. Af vore betydeligste Manufakturer ere nu vore Klæ- de-Fabriker komne til den Fuldkommenhed, at de mangle snart intet for at sættes ved Siden af de Engelske, und- tagen det skulde være Couleurenes Bestandhed, hvilket man vil haabe at komme efter. Og herved bør anmær- kes den Preussiske Menagerie-Inspecteur Hr. Schultzes nyelig udkomne Bog om Uldfarvning. Vore Silke- Fabriker ere ganske gode, men ei endnu som de uden- landske, dog komme de dem temmelig nær ved visse Lei- ligheder. Conferentsraad Rybergs Dreiel-Damask- Fabrike i Sielland er uforbederlig, men til hvilke Priser det Fabrikerede sælges vides ikke, siden man endnu ved- bliver at samle paa Oplag. Mange Bønderbørn lære herved en Slags Industrie, og om det kan erstatte Om- kostningerne, vil Markedsprisen kunde sige os, naar der- af engang skal sælges. Manchester-Fabriken er ypper- lig, og holder nogenledes Priis med de Fremmede. Kattun-Trykkeriet er næsten uforbederlig, og indbringer god Nytte. Kniplinger og Floers-Fabriker nogenledes, Dreiel, Linnet, og af de grovere Sorter, som Lærre- der og Seildug, meget maadelige, desuden ei i den Overflødighed, at Landet deraf kan forsynes. Hatte- Fabriker ere temmelig forbedrede, men i Provindserne SIDE: 45 slette nok. Skoe og Strømper forarbeides ganske gode; dog er man ei endnu kommen efter den Lædergarvning, som de Engelske bruge, ikke heller den Behændighed med Strømpevævningen, som tydelig erfares saavel af Boniteten som Prisen imod de fremmede, hvoraf et ikke ringe Antal bliver indsneget i Landet. Handske-Fabriker ere i temmelig god Stand i Fyhn og Jylland. Sned- kere, Dreiere, Hjulmagere, Remmesnidere, Børsten- bindere thi vores meeste Isenkram tilkiøbe vi os af Engelske og Tydske Fabriker. Vore Beslag paa Meubler og Vogne ere meget usle, imod de Engelske; thi jeg regner ei, hvad en enkelt Mand særdeles kan for- arbeide; vi have deraf næsten ingen Fabriker. Alle vo- re Instrumenter til andre Fabriker, som Øxer, Sauge, Hamre, Dreiejern, Saxe, Knive, Høvletænder, Bo- rer, Rasper, File paa mange Steder i Norge og Provindserne bliver indført fremmed Arbeide, eller i det mindste plattet Blik, Messing og Kobber, som bringe Penge ud af Landet. Hr. Etats- SIDE: 46 raad von Hemerts patriotiske Indretning med en Mes- sing-Fabrik fortiener vist megen Agt. Ligeledes den først af Hr. Etatsraad Jessen oprettede File- og Liede- Fabrik i Dyrehaugen, som endnu drives af Isenkræmer- Lauget i Kiøbenhavn. Ørholms Fabrik, som og er i skiøn Drivt. De Fabriker i dette Fag, som meest giøre Opsigt her i Landet, ere Generalmajor Clasens Kanon- støberie, og Grev Schimmelmanns Gevær- og Sabel- Fabrik. Saa priselige Indretninger for Landet vil altid blive følgeværdige og nyttige. Dog, hvad den sidste angaaer, ønskes Forbedring i Godhed og Prisen, at Va- rene kunne sættes ved Siden af udenlandske. Naar saadanne Fabriker kan lønne sig i Dannemark, hvor de raae Produkter skal tilføres udenlands fra, og hvor Kullene og Arbeidslønnen ere temmelig dyre, hvad kunne man da ei vente af saadanne Anlæg i Norge, hvor ingen raae Produkt behøvedes at tilføres uden netop Gal- meyen. Førend jeg forlader denne Materie, maae jeg tage mig den Frihed at nævne nogle smaae endnu mang- lende Fabriker. Ligesaavel som vi kan forarbeide skiøn- ne Knappe- og Syenaale til vore Fruentimmers Haand- tering, kunne vi jo og oprette en Fabrik af adskillige Slags Metalknapper til Mandfolkenes Brug, som vel neppe vil gaae af Moden. Dernæst en Kniv- og Gaffel- Fabrik, hvoraf indføres en utroelig Mængde hvert Aar. En Spænde-Fabrik, og fleere af de foran anførte Isen- kramvare, synes at burde anlægges paa beleilige Ste- der, hvorved Landet i Tiden maaskee kunde komme til at spare nogle Tønder Gulds Udgift. Til Beviis her- paa vil jeg antage, at enhver Familie af nogenledes Stand i Almindelighed, det eene Aar med det andet, SIDE: 47 forbruger aarlig af fremmede Lærreder, Dreieler, Kam- merdug, Floer og Kniplinger for " " " 6 Rdr. af Isenkram, som Knappe, Saxe, Knive, Gafle, Spænder, Kofter, Søm Aar- sagen dertil kunde maaskee tilregnes den herskende og til- lige fordærvelige Tanke eller Vane, at alle Fabriker skal anlægges i Hovedstaden, for at berige den. Mon en Stat kan være tient med, at have en riig Hovedstad og et fattigt Land? Den Fabrik, som anlægges og drives med store Bekostninger i en stor Stad eller Bye, kan maaskee anlægges og drives for den halve Deel paa et andet Sted, hvor Fødevarene ere mindre kostbare, og de fleeste raae Materialier ere ved Haanden. Denne Tanke leder mig til at troe: ifald denne skiønne Porce- lains-Fabrik var bleven anlagt paa Bornholm, hvor dens fornemste raae Produkt findes, den da naturligviis maatte kunne have solgt Varene for en ringere Priis. Oplaget kunde jo ligevel have været i Kiøbenhavn, til SIDE: 48 Fordeel for Staden. Den Rendsborgske Steentøis- Fabrik er i temmelig god Stand, ligner det Engelske i Smukhed, men ei i Styrke. Fajancer, Leertøi, og især de bekiendte sorte Indepotter, giøres ganske brug- bare i Landet. Vores Flaade og Handelsskibe forsyne vi selv med Ankere, deels med Seil og Tougværk, kun Skade, at vi maae kiøbe Hampen dertil fra Rusland. Papiir- og Olie-Møller, Liim-Fabriker mange smaae Stæder har Produkter i Nærværelsen, altsaa spares denne Ud- givt. Hovedstaden har fleere Fornøielser og Adspredel- ser, og jo fleere af disse, jo mindre Arbeide og Vind- skibelighed. Det eenste Hovedstaden har forud i den- ne Henseende, er en større Credit og Afsætning, hvilket dog alligevel kunde naaes, da fabrikerede Vare tage lidt Rum, og letteligen lade sig transportere. Jeg vil kun anføre Christiansfeldts Fabrik til Exempel, hvad Vind- skibelighed har den ikke sat i Gang, og til hvilke lette Priser kan ei Varene sælges? Laugsartiklerne, Ceremonierne maae være hvordan de vil, naar kun Hensigten er nyttig. Nogle Love og Ceremo- nier maae nødvendig være til Orden i en saa ceremoniel Verden; ja man kunde maaskee med Nytte anbringe Fest- dage og Høitideligheder ved Fabrikers lykkelige Flor, og Præmier, efter enhver arbeidende Lems udmærkede Flid, samt adskillige andre Forbedringer og Indskrænkninger ef- ter Arbeidets Fremgang. Vi have Akademier for Viden- skaberne og de skiønne Konster, men ikke et for Fabriker og Haandværker. Jeg vil neppe drage dets Nytte i Tvivl, naar jeg seer hen til den Fremgang, vort Maler- og Billed- hugger-Akademie har giort. Landhuusholdnings-Sel- skabet kan næsten ansees som et Ager-Akademie; hvor- ved jeg kan ei forbigaae at nævne den ligsaa lærde som SIDE: 50 erfaringsfulde Hr. Provst Lüders store Fortieneste i det Fag. Landhuusholdnings-Selskabets nyttige oekonomi- ske Skrifter kunne tiene i Steden for Forelæsninger, men, Skam at tale om, saa er det kun faa, der gider læse nyttige Bøger, neppe nok de skiønne og fornøielige; Smagen i den Henseende, ligesom i alt andet, vil vel have sine Perioder, og vi ville haabe det Beste. Vore Konger, af faderlig Omsorg for at skaffe Sta- ten nyttige Borgere, have anvendt og anvende mange Penge til at lade unge Herrer reise udenlands, for at erhverve sig Kundskab, i Haab om, at de ved deres Hiemkomst skulle udbrede Lys i de Videnskaber og Kon- ster, der endnu hos os maatte trænge til Forbedring. Hensigten er god, men desverre mange komme tilbage, hvormed? med nye Moder og tomme Punge. De reise for at see, lære og bringe sig det til Nytte, men de see meere paa det Fornøielige end Nyttige, meere paa Virk- ningen end Aarsagen, meere paa Træerne end paa Grun- den, meere paa Fabrikens Størrelse end paa dens ind- vortes Indretning, og gribe ofte Skyggen i Steden for Legemet; kort sagt, de seer alt for meget, og meget lidt paa engang. Jeg taler ei om de Personer, som paa egen Pung reise udenlands for at bekomme Kundskab om Verden. Ufeilbar vil Reiser i meere polerede Lande være den letteste Vei, hvorved fremmede Konster kan læres. Naar man kunde høste de rette Frugter af Reise- bekostningerne, var det mueligen værdt, ligeledes at lade unge Mennesker af vore Fabrikører og Haandværkere reise paa offentlig Bekostning. De skulde forbinde sig til ved et vist Haandværk at blive Mester deri, og siden efter visse Aars Forløb at komme tilbage, aflægge offentlig SIDE: 51 Prøve paa deres Duelighed, saavel i Theorien som Prak- tiken, thi begge Deele ere fornødne inden man kan an- lægge en Fabrik. Tillige kunde en saadan Person faae Tilladelse, at indbringe med sig duelige Mestere eller Svende i en eller anden Profession, som endnu maatte mangle hos os, og holdes hemmelige udenlands, saa at en Fremmed neppe kan lære dem Konsten af; hvilket sidste vel maatte skee med visse Præmier og Betingelser for de Fremmede. Man seer nyelig, at der fra Schweitz og Engeland skeer mange Udvandringer, saa Sagen ei synes umuelig. Den Tydske Keiser har nyelig tilladt tvende rige Schweitzere at sætte sig ned i Innspruch, hvor de skulle oprette en Silke-Fabrik, der skal sætte hundrede Mennesker daglig i Arbeide, og en Franskmand, ved Navn le Brun i Burchersdorf, har anlagt en Spinde- Fabrik, som drives med Vand, og daglig kan spinde 20 Pund Bomuld. Til Fabrikvæsenets Opkomst kunde man endnu øn- ske, at fleere Real-Skoler maatte oprettes i de mindre Kiøbstæder, og Spindeskoler paa beleilige Steder i Pro- vindserne, hvormed der tillige kunde forbindes eet eller andet lidet Ulden- og Linned-Manufaktur-Arbeide; thi urigtig er Paastanden, at fordi Velstand ikke strax kan blive almindelig, bør man heller ikke giøre Begyndelse i det Smaae, til at den kan rodfæste sig hos Enkelte. Alt dette anførte synes ikke at være saa vanskeligt at iværksætte; Monarken behøver kun at give sit Minde dertil, og strax vil Vanskelighederne reddes af Veien. Dertil behøves hverken en Pitts Overtalelsesaand, eller en Neckers statistiske Genie, vi have selv duelige Folk, SIDE: 52 som tænke maaskee meere oekonomisk, end de ere i Stand at iværksætte. SIDE: 52 Om Norges raae Produkter. Endskiønt Norge er et Land af et meget koldt Klimat, af biergagtige Situationer, og meget mindre dyrket end Dannemark og andre sydlige Lande i Europa, saa kan jeg dog til mit Fødelands Hæder anføre, at der findes meget faa Lande rigere paa raae Produkter. Naar Kornavlingen bringes til den meest muelige Fuldkommen- hed, og mislige Aar ei indfalde, behøver Norge intet at hente eller kiøbe af Fremmede til Livets Opholds simple Fornødenhed, men har derimod mange Ting at udføre til Forhandling, hvorfor det kan rundelig tilkiøbe sig Be- qvemmeligheder til det nye Modens Levnet. Ved mis- lige Aaringer kan det vel lide Mangel paa Korn, hvilket er tilfælles med andre saadanne kolde Himmelegne, men for- medelst dets raae Produkter, og beqvemme Beliggenhed til Handel, bliver denne Mangel temmelig lettet, hvor- ved et andet Land maaskee kunde staae Fare for at ødelæg- ges, eller ikke engang opreises ved frie Handel, som er i sligt Tilfælde den eeneste og naturligste Vei til Redning. Formedelst Mangel paa gode Indretninger med Magaziner, og Agerdyrkningens endnu maadelige Frem- vext, vilde det være en ligesaa nyttig som priselig Anord- SIDE: 53 ning af Lovgiveren, om Norge i visse Aar endnu, eller for bestandig, maatte nyde frie Kornindførsel. Denne Tanke vil maaskee synes for Norsk, men om saa er, troer jeg tillige, den kunde værdiges en retfærdig Dont imod al den Allarm, der giøres om det ædelmodige Sy- stem af frie Kornhandel, som dog er det meest virksom- me Middel mod Hungersnød. Jeg troer desuden, at Handelen og Fabrikvæsenet i Norge ei paa nogen anden Maade kan komme i Stand; thi Dannemarks Korn vil- de neppe forslaae til dets egne, naar de skulle allene for- synes dermed, og om saa var, kunde jo det overflødige Danske Korn, naar det blev bedre behandlet, alletider blive afsætligt i Norge, og burde kunne holde Priis med det fremmede. For Norge kan det være det samme, hvorfra Kornet kommer, naar det kun er godt og taale- ligt i Prisen; men for Norges Handel er det ikke lige- gyldigt, enten dets Skibe komme baglastede tilbage, eller ladte med godt Korn, hvorom jeg paa et andet Sted vil faae Leilighed meere udførlig at tale. Norges raae Produkter kunne deeles i de store og smaae, eller i de meere og mindre fordeelagtige. De store og meere fordeelagtige kan igien deeles i fire Slags, Skovene, Fiskerierne, Bergværkerne og Kornavlingen. De smaae eller mindre fordeelagtige ere Heste- og Qvæg- avlen, vilde Dyr og Fugle, med mange fleere Slags, der ere Greene af de store, og henhøre til Jorddyrk- ningen. 1) Skovene, en af Norges betydeligste Eiendom- me, og Indbyggernes fornemste Næringsvei, synes at være værd saavel Monarkens som Statsmandens Op- SIDE: 54 mærksomhed: en Eiendom saa betydelig, at mange Lan- de sukke derefter, og med al Konst ikke kunne anskaffe sig; en Guldmine, som har indbragt Kongen og Landet man- ge Tønder Guld; ja en Eiendom, der er uskatterlig for den Danske Krone, og umistelig for det Norske Folk. En saadan Eiendom synes paa den nyttigste og fordeel- agtigste Maade at burde behandles. En uindskræn- ket Frihed i Handel og Vandel bliver altid priselig for fornuftige Skabninger, men derimod meget skadelig for ufornuftige, hvis Tanker og Begreber ikke strække sig meget over, at kunne have nok til sit eget Livs Ophold. At tænke paa Efterkommerne eller Landets Vel, er dem fremmed, og noget man ei kan forlange, saalænge egen Trang og nærværende Fordeel giver dem Anviisning paa Skovene, som det nærmeste Middel til Gields og Skat- ters Afbetaling. At Skovene i Norge aftage Aar for Aar kan ikke drages i Tvivl, da der meies bestandig uden at saaes, og neppe efterlades Sædetræer, hvorfra Sæden skulde nedkastes. Norges mange betydelige Bergværker, den overflødige Udførsel af Bielker, Sparrer thi naar Træerne afhugges paa Bierg- ryggene og i Høiden, vil Frøet neppe spadsere fra de endnu tilbagestaaende Træer i Dalen opefter, for at be- SIDE: 55 saae Høiderne, paa hvilke Træeplantning, om den var muelig, neppe vilde lykkes formedelst den skarpe Luft, der har alt for stærk Kraft, naar Skovene engang ere blevne reent udhugne. Dette kan tydelig erfares af de mange blotte Biergstrækninger i Norge, hvor tilforn har staaet skiøn Skov; ikke engang naar Skovene paa saadanne Steder blive tynde og giennemblæselige kan de bestaae, men fortørres efterhaanden uden at kaste frugt- bart Frøe fra sig. De fleeste Bergværker, om de ikke har, saa vil de vist faae Aarsag at klage over Skov- mangel, da dermed behandles ligesom med Korn, der voxer hvert Aar til igien. Jeg vil ønske, at min Tan- ke var urigtig, og at man om hundrede Aar herefter ei maatte komme til at sande den i Gierningen. Dog den- ne Mangel vil vel forekommes, da man lever i en Tid, hvor Bergværkernes Directeurer, ligesaa skovskyndige som erfarne, selv vil have Opsigt med Skovene, i det mindste ville de ei mangle at vælge de dueligste Perso- ner dertil. Alt for sildig har man indseet Skovmangelen, og endnu sildigere vil den oprettes, efter nærværende Om- gangsmaade og Forvaltning. Ved de fleeste Værker skeer ingen ordentlig Udviisning eller Beregning over, hvor meget af Træe og Kul der behøves, i Forhold med Værkets Drivt, enhver hugger efter Godtbefindende saa længe der findes Skov. Ikke heller ere Skovene i de seenere Tider blevne opmaalte ved geographiske Karter; thi efter de gamle vilde man nu have ondt for at kiende Situationerne, og finde Skovene igien. Om Skove- nes Conservation ved Bergværkerne have vi Forordninger- ne af 11 Jul. 1725, 31 Mart. 1741 og 27 Dec. 1752. SIDE: 56 Men at vaage over de beste Loves Udøvelse er en vanske- lig Sag, hvor Egennytte og indbildt Fordeel fordærver den ægte Borgerfrihed. Saugbrugene ville vel ligeledes conserveres af deres Eiere, at de ei skulle mangle Saugtømmer til det an- satte Qvantum, saa længe der er noget at finde enten i deres egne Skove eller tilgrændsende Almindinger, hvil- ke enhver fornuftig Saugeier nok paaseer, ei at blive misbrugte og ødelagte ved Undermaalshugst, som des- uden kun indbringer en ringe Fordeel. Mine Tanker i den Henseende, ligesom de fleeste Forbedringer fra Pen- nen, ville maaskee være ligesaa unyttige som overflødige; dog maatte mig tillades, at anmelde nogle Misbruge, der endnu kunde yttre sig i Skovbehandlingen, saavel i Hensende til Bielkehandelen som Bordskæringen, hvor- ved Trælasten synes at blive udbragt til et for Landet mindre nyttigt Brug. Bielkehandelen er skadelig for Landet i den Henseende, at vi unde Hollænderne Skære- lønnen; jeg vil ei tale om, at disse Bielker ved nogle Aars længere Vext kunde ved Saugbrugene indbringe større Nytte, og at de tage meere Rum bort ved Ud- skibningen. Hollænderne skære disse Bielker og vore Planker i mindre Dimensioner til tynde Bræder, hvilke de afsætte i Middelhavet, og især til Spanien, hvorfra vi igjen kiøbe de samme omgiorte til smaae Kasser, op- fyldte med Citroner, Pomerantser, og andre saadanne Frugter. Hvorfor kunne vi ei selv skære vor Trælast i saa smaae Dimensioner, efter ethvert Lands Beqvemme- lighed? Jeg veed ingen Forordning, som forbyder det. Vi have jo selv Handel paa Spanien, og selv kunde bringe dem derhen, uden at overlade Fragten til andre. SIDE: 57 Ved Bordskæringen er det og en Feil, at man ei indret- ter fine Sauge til adskillige Sorter, finere og grovere, kortere og længere, efter Træets Beskaffenhed; thi hvor- for skal alt være lige tykt og langt? Det synes kun spildt Umage og maaskee skadeligt, at hugge en Stok over til 5 a 6 Alninger Bræder, hvoraf jeg kunde faae 12 Alninger Planker, som ere meer end dobbelt kostbare. Haandsaugers Skade for Skovene, om de blive al- mindelig tilladte uden til Huusfornødenhed, behøver jeg ikke at anføre, da man i de seenere Aar har havt tydelig Exempel derpaa. Et maae jeg endnu anføre, som maa- skee kunde blive en ligesaa fordeelagtig Udførsel for Nor- ge, som Baandstager til Bødkerarbeide. Den bekiend- te Pileart, under Navn af Salix viminalis, hvilken bru- ges saa hyppig til al Slags Kurvearbeide, voxer over- flødig i Norge ved Aabreddene og andre fugtige Steder. I Dannemark forskrives de fra Holland og Tydskland, da denne Produkt er brugelig over heele Verden, følge- lig paa sine Steder meer eller mindre afsætlig. Bedre var det, om man kunde anlægge en Kurve-Fabrik, hvil- ket synes at fortiene en Præmies Udsættelse af Landhuus- holdnings-Selskabet. Skovvidenskaben er saa forslidt, at det vil være vanskeligt at hytte sig for Igientagelser af hvad andre ha- ve skrevet tilforn, om man end havde reist heele Europa omkring, og camperet paa Grændserne af Asien. Man kan ligesaa let i denne Materie blive Skrifttyv, som en Skovbetient Skovtyv, den ene af Mangel paa egen Er- faring, og den anden af Mangel paa egen Underhold- ning. Jeg vil ei længere opholde mig ved denne Mate- SIDE: 58 rie, hvilken jeg meere systematisk har udført i mit For- søg om en Forbedring i det Norske Skovvæsen, men til Slutning allene sige: at dersom vi allene ville betragte Daarligheden af Skovenes Behandling i den forbigang- ne Tid, og ei see paa Forbedring i den tilkommende, saa ville vi gandske vist for bestandig blive Dosmere i Skovvidenskaben. 2) Fiskerierne ere næsten ligesaa fordeelagtige for Norge, som Skovene, og kunde blive det meere, men da de fornemmelig hænge af Lykken, saa ere de ei saa faste at bygge paa, som anden Jordprodukt. De Nor- ske Strande velsignes som oftest med et godt Fiskerie, hvilket igien dyrkes i meere eller mindre Fuldkommen- heds Grad. En systematisk Afhandling derom synes endnu at mangle os. Vi have kun Etatsraad Hage- rups om Fiskerierne, Prof. Strøms Sammenligning imellem de Norske og Svenske Fiskerier, Etatsr. Field- steds om en nye Handels-Indretning i Island, Betænk- ninger foranledigede af et Handels-Selskab, man i Tron- hiem agter at oprettte, og endeel smaae Stykker i Ma- gazinerne. Andre have giort sig denne Syssel meere angelegen, hvorom meere kan sees i Memoires de Cap Breton, Büschings Magazin für die neue Historie und Geographie, Abbed Raynal i hans Histoire philoso- phique denne vest- nordvestlige Landstrækning er meget biergagtig, og ligesom af Natu- ren allene bestemt til Handel og Fiskerie, da Jordmonnen baade er snæver og vanskelig til nogen betydelig Jord- dyrkning. Søndenfields er Fiskeriet ei af saa stor Be- tydenhed, dog kunne Anchioser, nedlagte efter den be- kiendte Madame Munchs Maade, blive en fordeelagtig SIDE: 60 Handel, naar man vilde drive den med nogen Magt. Ligeledes Laxefiskeriet paa mange Steder, og i Besyn- derlighed ved Mandal. Desuden Makrel, Torske, Berggylte, Blaastaal, Hummer, Østers det fornemste derved er, at den strax kommer levende i Salt, dernæst at mindre Fu- stager blive dertil brugte; thi det er bekiendt, at Sild nedlagt i Fierdinger holder sig længere, end i en heel Tønde. At bruge dertil Eegetræe i Steden for Fyr, vil blive for kostbart i Norge, hvor der findes gandske faa Steder Eegeskove. Men mon man ei kunde trække Tiæresmagen af Fyrretræet enten ved nogen Slags Røg, eller ved at lade Fustagerne nedsenke i Søen en Maaneds SIDE: 61 Tid førend man vilde bruge dem til Sildens Nedsalt- ning? Det kommer og meget an paa, især med Som- mersilden, at Ganen bliver udtrukket, og Insekterne vel afskyllede, førend Nedsaltningen skeer; thi derved for- dærves mange Ladninger; enten maae saadanne Sild saltes alt for stærkt, hvorved den taber sin Feedme og Smag, enten den bliver suur og bedærves. Torsk eller Skreyfiskeriet kommer næst efter Silden. Det drives maaskee ikke nær med den Force, som det burde. Den fornemste Feil bestaaer nok deri, at Fisker- baadene ikke ere indrettede saaledes, at man kunde holde Søen dermed, og ei være nødt til, hver Aften og un- dertiden med Livsfare at søge Havn. Ved store Far- tøier kunde man ogsaa have den Fordeel, at Fisken paa Stedet kunde blive nedsaltet, og desuden det Haab, at de ved Omkrydsning kunde opdage endnu lykkeligere og fordeelagtigere Fiskebanker paa Havet. De sædvanlige Baade, naar de skal have nogen Tid til at fiske, og komme tilbage om Aftenen, kan ei vove sig længere ud paa Havet, end 4 til 5 Mile, følgelig ei heller benytte sig af det Fiskerie, som kunde findes 10 til 12 Mile udenfor. Helleflynder-, Lange- og Seyfiskeriet drives endnu nærmere Landet, og mange Tider inde i Fiordene. Brugde, Sqvalus maximus, denne Fisk fanges allene for Tranens Skyld, den kan have 12, 16, ja 20 Tøn- der Lever i sig, fanges med Harpun, ligesom Hvalen, og naar Leveren er taget af den, lader man Resten sæn- ke til Bunds. Til vore Fiskeriers Forbedring var det godt, om Oplagshuuse af Salt og Træer bleve oprettede hist og SIDE: 62 her paa de beqvemmeste Fiskeværn, thi ofte ophører Fi- skeriet af Mangel derpaa, og Fiskerne maae sælge deres Fisk raae for en Bagatel. Compagnier, oprettede til Fiskeriernes Opkomst, ville vist ei være at foragte, aller- helst om Gadningen med Silden kunde indrettes paa den Flamske, og med Torsk og Langer paa den Terreneuvi- ske Maade. 3) Produkterne af Bergværkerne ere vel drevne i dette Seculum med temmelig Iver, men om jeg maae sige det, ei allesteds med den største Nytte og Vindski- belighed. Læseren skal strax blive underrettet derom, men først maae jeg opregne de betydeligste Bergværker. Guldværket ved Edsvold, hvilket er bleven nedlagt af Mangel paa Gulderts, eller rettere, fordi det ei løn- nede Umagen i Forhold mod de andre Værker. Kongs- berg Sølvværk staaer endnu ved Magt, og da deraf kun udvindes lidet Sølv, saa udfordres ei heller saa meget Kul og Brænde, hvorfor dets betydelige Skove ere tem- melig conserverede; hvorved jeg ei kan forbigaae at an- melde det der oprettede Seminarium, en Indretning lige- saa nyttig som beqvem paa dette Sted til Bergvidenska- bens Forfremmelse. Kobberværker: Røraas, Løckens, Selboe, Qvichne, Friderichsgave, Guldnæs, Fride- richsminde, Guldstad, Christiansgave, Moche. Jern- værker: Dikkemark, Bærum, Hassel, Bolvig, Egge- land, Edsvold, Hakkedal, Moss, Ulefoss, Fossum, Næss, Laurvig, Oudal, Eidsfoss, Sognedal, Frø- land, Lessøe, Mostamarken. Andre Værker: Blaa- farveværket paa Fossum i Modum, Alunværket ved Chri- stiania, Valløe Saltværk, og adskillige Glas- og Tegl- værker, hvilke alle udfordre Træe og Kul til deres Drivt, SIDE: 63 og i Mangel deraf maae indstilles og nedlægges. Nogle gamle ere allerede nedlagte enten af Mangel paa Malm eller Skov; nogle nye optages, og mange fleere kunne endnu findes, men som ikke allesteder findes Skov, ville saadanne Opdagelser kun lidet gavne. Hvorlænge Skovene ville tillade disse Værkers Drivt, veed man ei saa lige, da nøiagtige Karter og Beskriv- ninger over ethvert Værks Skove mangle, og neppe vil man faae det at vide, førend Værket staaer færdig at nedlægges af Mangel paa Skov. Jeg troer ikke det var ganske umueligt, at udfinde et vist Forhold imellem Skovene og Værket, eller imellem Norges Skove og dets Værker, hvilket saaledes maatte indrettes, at ikke fleere Værker maatte optages, end de, Skovene uden at formindskes hvert Aar kunde vedligeholde med Træe og Kul, ikke heller meere Malm opvindes af et rigt Værk, end dets tillagte Skove uden Skade aarlig kunde taale at forarbeide, thi derved kunne de beste Skove ødelægges. Efter den Mængde Malm, som udhugges under Jorden, udhugges gierne Skovene over Jorden saaledes, at de ei kan vinde Tid at voxe til igien, allerhelst om Værkets Flor staaer ved Magt i nogle Aar. Skovenes Inddeeling i visse Hugster synes fornem- melig at burde finde Sted ved Bergværker, hvortil alle Slags Træer kunne tiene til meere eller mindre Nytte. Dernæst burde paasees, at de høie Jordstød og Rødder- ne, Toppene og de største Greene bleve brændte til Kul, enten i horizontale eller smaae Cylinder-Kulmiiler, hvor- om jeg har skrevet tilforn. SIDE: 64 Norge har fleere Slags raae Produkter af Bierge- ne, hvilke kunne tiene til Vindskibeligheds Brug. De skiønne Marmorbrud, hvoraf kun lidt bruges og endnu mindre raffineres. Fedtsteen, som og kaldes Gryde- steen, hvoraf Kakkelovne, Gryder og andet kunde, naar Arbeidet skeede paa Stedet, til megen Fordeel forfær- diges. Adskillige Slags Skiefersteen, Slibe- og Qværn- steene, foruden mange Slags rare Steene, som Agat, Jaspis, Crystal, Magnet, Granat, Zeolit meget lidet udskibes deraf til Dannemark og Frankerig. Men hvad Fordeel kun- de man ei have havt, om man selv havde forarbeidet Kobberet i de nu saa brugelige og begierlige Plader til Krigsskibes-Forhudning, Kiedler, Flasker og Pontons, foruden andet Arbeide til Huusholdningsbrug. At for- vandle Kobber til Messing er bekiendt over heele Euro- pa, og bruges med Fordeel endog paa de Steder, hvor Kobberet ved Transporten maae falde temmelig kostbart; kun i Norge, hvor man har Kobber i Overflødighed, er endnu denne Konst og Næringsvei ubekiendt. Galmeyen kunde man lige saavel bekomme i Norge som andre Ste- der, om den ikke ved nøie Undersøgning fandtes i Lan- det. Endnu staaer tilbage, at blande Kobber med an- dre Metaller til Kanonstøberier, Klokker, Mortere og andet Gørtlerarbeide, hvilket paa andre Steder sætter Vindskibelighed i Gang, og ernærer mange Familier. Hvor mange Fabriker vi have af denne Sort har jeg sagt tilforn, men endnu maae jeg lægge til, at Norge i Sær- deleshed mangler denne Indretning, hvor man dog kun- de have Haab om at levere det forarbeidede Gods nogle Procent lettere Kiøb. Til saadanne Slags Fabriker udfordres fornemme- lig Vandfald og Kul, hvilke findes maaskee overflødige- re i Norge end noget andet Sted. Den raae Produkt haves i Landet, og hvad fattes da? Skulde det være Genie og Opfindelseskraft? Nei! man kan fremvise alt for mange Konststykker, udarbeidede med den Nor- ske Teljekniv, og andet Gørtlerarbeide, giort uden Un- SIDE: 66 derviisning, at man skulde tvivle derom. Den fornem- ste Aarsag er nok den overflødige Mængde af raae Pro- dukter, der findes i Landet, hvorved Folket i en Hast, uden Hiernens Anstrængelse, kan finde Næringsveie, og saa længe Folket er beskieftiget dermed, kan man ei ven- te at det vil anlægge Fabriker, der i de første Aar neppe ville betale Omkostningerne. Mærkeligt er det og, at jo mindre raae Produkter et Land har, jo større Vind- skibelighed har det at tilvirke og forædle andre Landes raae Produkter. Maaskee Aarsagen ligger i Tingenes Natur, at man heller vil forarbeide andres Vare, end sine egne, ligesom alt Fremmed maae være ypperligere og bedre end vort Eget. Et Land, som ei har raae Produkter selv, maae enten have Overflødighed af Føde- vare til Indbyggernes Underholdning, eller tilforhandle sig raae Produkter af andre, for at sætte Folket i Arbei- de, og derved vinde saa meget, at det kan bekomme sine Beqvemmeligheder til Livets Ophold. De betydeligste Participanter i Kobberværkerne have længe indseet denne Mangel, men da mange ere fraværende, og andre Kiøb- mænd, der have en udstrakt Handel, saa kan man ei vente, de ville beskieftige sig med nye Fabrik-Anlæg, og da de handle en gros ved Indførelsen, ville de neppe nedlade sig en détail ved Udførelsen af Vare. Regie- ringen maae da i det mindste begynde saadanne Anlæg, eller forstrække visse Brugspatroner til at oprette en eller anden nyttig Fabrik i dette Fag. Sverrig, Holland og Tydskland have mange saa- danne Fabriker til at forædle og omdanne Kobberet, hvorfra vi meget let kunne forskrive duelige Mestere til Værkets sikrere og fordeelagtigere Drivt; og maaskee det SIDE: 67 kunde være nok med at indrette Fabriken efter Etatsraad von Hemmers skiønne Indretning ved Brede i Siel- land. Nok talt om denne Metal, hvis Historie man med Begierlighed vil forvente af en eller anden oplyst Landsmand. Jernet kommer derefter, hvorom jeg kun ganske kort vil tale, men henvise de gunstige Læsere til Hr. Rin- mans fortreffelige Afhandling derom. Af raae Produk- ter fortiener Jernet vist den meeste Granskning og Under- søgning, som det er det angelegneste og meest brugelige Metal i alle menneskelige Sysler, saasom alle Slags Værktøi til at frembringe andre Metaller, til Fabrikers og daglig Haandterings Brug, til Beqvemmeligheder, Nødvendigheder og Zirater, kort sagt, uundværlig for Mennesker i Almindelighed. Som denne Metal er den overflødigste og ældste i Norden, burde man og vente, at den allermeest er bleven undersøgt og bekiendt i alle Deele. Men denne Metal har saa mange forskiellige Egenskaber, og kan forandres paa saa mange Maader, at Naturforskere ville endnu have nok med at bestemme dens Nytte og fordeelagtigste Brug. Man har mange lærde Skrifter derom, hvoriblant bør anmærkes Hr. Jars voyages metallurgiques, Reaumours om at forvandle Jern til Staal, Svedenborgs de ferro, Hr. Horns Effais concerning Iron and Steel, Perrets memoire fur l'acier, Hr. Levis chemiske Afhandlinger om Jernets Egenskaber og Kiendemærker. Foruden de anførte Jernets Fordeele kan det endnu bruges med Nytte til Medicin, Farverier, Garvning, og mange fleere Ting, som vilde blive for vidtløftigt at SIDE: 68 opregne. Nu maae jeg spørge, om vi veed at benytte os af vort Jern til disse Fornødenheder, eller om vi til- kiøbe os dem af andre? Jeg burde som Nordmand sva- re Ja, men da Erfaringen let kunde røbe mig, er det best at blive ved Sandhed, og sige, at vi endnu tilkiøbe os mange Fornødenheder af Isenkram og andre Jernvare af Engeland og Holland, som Knive, Spænder, Knap- pe, Laase, Saxe, Dreiejern, Høvletænder, Sauge, Borer, Spader, Hakker, Syle, Hamre, Kryltæn- ger, Sporer, Bidselstænger, med meere. Af Sver- rig kiøbe vi Lieder, Saxe, Plougjern, Hesteskoe, Søm, Sauge, Knive, udhamrede Jernplader og polerede Blik- skaaler, hvorved mange Tusinde Rigsdaler maaskee aar- lig gaae ud af landet. Jeg vil til grundigere Beviis herpaa anføre en speciel Regning: Et af de maadelige Kirkesogne i Norge kan man ansætte for 200 Gaard- mænd, foruden Huusmænd og Inderster; enhver Gaard- mand kiøber gemeenlig paa Markederne, Syndenfields Grundsæt, og Nordenfields Levanger, hvert Aar i det mindste 2 Lier eller Liaaer a 24 Skill. " " 3 Mk. et Plougjern a 32 Skill. " " " " " 2 " to Gang Hesteskoe a 16 Skill. " " " " 2 " en Saug hvert 3die Aar a 48 Skill. " " 1 " en Sax, en Kniv, en Blikskaal, Søm og Jernplader hvert 6te Aar a 1 Rdr. " 1 " tilsammen = 1 Rdr. 3 Mk. hvilket af 200 Bønder beløber sig til 300 Rdr., og af 100 Kirkesogne til 30000 Rdr., hvilken Kapital synes at være alt for stor til at man skulde see igiennem Fingre dermed, og saa skammelig lade sig tage ved Næsen af Fremmede, da vi have ei allene meget godt Jern i Lan- det, men og den ønskeligste Leilighed til at oprette saa- SIDE: 69 danne Fabriker i Nærheden af Værkerne. Den eneste, som med nogen Virksomhed har begyndt dermed, var den ædle Landsmand og nyttige Borger Hr. Clasen, Eier af Bærums Jernværk ved Christiania. Hr. Hekmans Værk ved det gamle blyehaltige Sølvværk, ikke langt fra Strømsøe, bør dernæst anmærkes; ved den gamle prægtige Steendam over Elven har han anlagt et Aar- gangs Møllebrug, otte Spigerhamre, en Bolthammer, en Stangjernhammer med 6 Kamme, en Valkemølle, en Saugmølle til at skære Bræder i finere Dimensioner, et nyt Slags glasserede Tegelovne til Brændeveedens Besparelse, som er en Sag af megen Vigtighed i Huus- holdningen; han ernærer ved sit Brug 80 Mennesker, sætter Vindskibelighed i Gang, og fortiener vist baade Agtelse og Understøttelse. Kanonstøberiet ved Mosse- Værk, Laurvig og Fossum, samt Kakkelovne og Gryde- støberier dog bestaaer ikke alt i at lætte Afsætningen ved nye Modellers og Tegningers Opfindelse. Naar et saadant Værk skal bruges paa den fordeelagtigste Maade, maae Malmen og Jernet sorte- res og bruges efter Omstændighederne til større og min- dre Gods og Meubler; thi at støbe Ovne og Gryder af det Jern, som kunde bruges til finere Arbeide, synes ikke at være rigtigt, naar Indretningerne dertil kunne haves. Ligesaa at udskibe vort Jern i Stænger til Enge- land, og kiøbe det igien omdannet til Saxe, Knive, Etuier, Knappe, og andet fiint Arbeide, synes ei alle- ne at være skadeligt, men tillige skammeligt for en saa oplyst Nation. Vi kunne ligesaavel forandre Jern til Staal, som andre, og fra vore Naboer bekomme Mo- SIDE: 70 deller af deres horisontale og vertikale Poleremaskiner til Lettelse for Arbeidet. Norge kan fremvise Konststykker nok af enkelte Personer i dette Fag, men kun faa have endnu giort det til en Fabrike og Handel, som er Hoved- feilen. At forfærdige Geværer, især Rifler, og at ind- fatte Messing i Jern, ere de Norske Mestere, men de holde ingen Svende og Drenge, følgelig maae Arbeidet gaae seent og blive kostbart. De fleste Bønder have et Smeddeværksted paa Gaarden, hvorved de til Fornø- denhed reparere og forfærdige Gaardsredskab, men in- tet til Afsætning. Ofte forsømme de og derved andet meere vigtigt Arbeide. Jern-Fabriker af alle Slags ere upaatvivlelig en stor Mangel i Norge, da neppe noget Land er meere beqvemt dertil, saavel i Henseende til de raae Produkters Godhed og Mængde, som til Afsætnin- gens Lethed paa fremmede Steder. Vi kunne maaskee ligesaa let stiele denne Konst fra Engellænderne, som vi have lært at eftergiøre deres Glas. 4) Jorddyrkningen eller Kornavlingen har jeg an- ført som en af Norges Hovedprodukter, visselig er den og ei af saa ringe Betydenhed, som mange forestille sig i et Land under et saa koldt Klimat, skiønt Landet efter sin biergagtige Situation vel aldrig kan komme til at brødføde sig selv, især Nordenfields. Hvad Fremgang deri er giort efter Landhuusholdnings-Selskabets Opret- telse, vil bestyrke min Meening. De faste Bøigder eller Sogne oppe i Landet avle meere og langt bedre Korn i Proportion end nogensteds i Dannemark. Visse mis- lige Aaringer af Frost eller Skin have vel berøvet Grø- dens Fuldkommenhed, men med Tiden vil man haabe, at saadanne Ulykker maatte saa meget mueligt forekom- SIDE: 71 mes ved Magasiners Oprettelse, saavel i Kiøbstæderne, til at forsyne Søekysten, som i Fieldbygderne, hvor Kornet gemeenlig fryser bort, og hvor Transporten fra Stæderne er lang og besværlig. Jeg vil herved nævne de Sogne, hvor saadanne Magasiner fornemmelig burde anlægges: Lessøe, Vaage, Tønsæt, Tolgen, Qvikne, Søndenfields, Opdal, Holtaalen, Tydals Annex til Selboe og Merager til Størdalen, Nordenfields, for- uden fleere Fieldbygder, Valders, Hardanger naar dette var i Stand, troer jeg, at et eller to Aars Kongetiende vilde sætte Magasinet i fuldkommen Stand. Og om ei Kon- gen vilde skienke disse fattigste af hans Undersaatter denne Kapital til en saa nyttig Indretning, kunne maaskee Magasinet med Tiden ved gode Aaringer finde Leilighed at igienbetale dette Forskud: enhver Bonde skulde for- pligtes, at erlægge hvert Aar noget vist til Magasinet, enten in Natura af Korn, eller Penge at kiøbe for. Bestyrelsen deraf skulle allene overdrages til 4 a 6 af de beste Bønder, hvilke, overbeviiste om Nytten deraf, skulde paasee dets Beste med godt Korns Indbringelse og Omskiftelse hvert Aar, at Magasinets Korn bestan- dig kunde tiene til Sæd. Naar saadanne Indretninger kom i Stand, og Nytten deraf blev øiensynlig, troer SIDE: 72 jeg vist, at endog maadelig frugtbare Kirkesogne vilde paa egen Bekostning oprette sig et saadant Forraadskam- mer, hvorved Hungersnød kunde forebygges; og hvilken Indretning kunde vel fortiene meere Understøttelse af Re- gieringen, og Landets Patrioter, hvilke ikke sielden bort- skienke deres Midler til offentlig Brug? Naar man vil see hen til det Skilderie, som For- fatteren af fur les finances pag. 86. giør over sit Føde- lands fattige Indbyggere, hvilke med grædende Taare ønske, at deres Børn hellere maatte henrives af Børne- kopperne, end see dem omkomme af Hunger, da de ved stærke Paalæg, og mislige Aaringer ved Viinbiergene, ei havde andet end Klid at opholde Livet med; naar man betragter dette, siger jeg, og tillige den retfærdige og menneskelige Maade, hvorved Undertrykkelsen blev ned- slaaet, Uskyldigheden beskyttet, og Trangen afhjulpet: saa kan man ei andet, end med et følende Hierte sam- menligne vore gode Kongers priisværdige Omsorg for at afhielpe Undersaatternes Trang og befordre Folkets Lyk- ke. Naar man tillige sammenligner Hvedeklid med frossent Korn og Bark av Træe, hvormed de ynkværdi- ge Norske Bønder saa tidt have maattet opholde Livet, troer jeg vist, at intet Folk meere kan fortiene sin Kon- ges medlidende Barmhiertighed i dyre Aaringer; og neppe vil de Franske Undersaatter med al deres medfødte Veltalenhed overgaae de Norske Bønder i deres varme Ønsker og trohiertige Bønner for deres konge. Fællesskabet har altid været til Hinder og Skade, saavel for Jorddyrkningens som Skovenes Fremvext. Misundelse blander sig altid imellem fælles Fordeele, og SIDE: 73 enhver søger at tiltrække sig det Beste og lægge Hindrin- ger i Veien for sine Naboer; overbeviist derom har man begyndt at ophæve Fællesskabet paa mange Steder i Nor- ge. Naar enhver Mand havde sin Eiendom afdeelt og indhegnet, vilde man see Skovene bedre vedligeholdte og Agerdyrkningen bragt til en større Fuldkommenhed. En indskrænket Eiendom, og en uindskrænket Frihed til at giøre sig den saa nyttig, som muelig, vil altid blive den beste Drivefiær til Landvæsenets Opkomst. Frihed og Eiendom er Norges største Herlighed, men saalænge Fællesskabet ei er ophævet, er heller ikke Friheden uind- skrænket. Jamais la liberté ne cesse d'être aimable, Et c'est toujours pour le pays un bien estimable. CORNEILLE. Saavel Odelsgods som det Beneficerede staaer Fa- re for at ruineres ved visse Leiligheder, det første ved Af- hændelser og Igienløsning af Odelsprætendenter, det an- det enten ved nye Bøxler eller Fæster, hvorved de Op- siddere, som skal drives fra Gaarden, i de sidste Aar saavel søge at berige sig af Skovene, som at trække Mar- ven af Jorden, da deres Arvinger ei meere kan komme til at høste Frugter af Forældrenes Arbeide og Sveed. Odelsrettens Indskrænkning har vist været nyttig for Norge; thi naar Odelsmanden kom og lyste Pengeman- gel, for siden at indløse sin Gaard, blev den gierne, som sagt, ruinert i de sidste Aar. Da Odelsretten desuden har tabt den Herlighed af Skattefrihed imod Lednings Betaling, og kun beholdt Igienløsnings Ret- tighed, kan det næsten være det samme, om den og- saa blev afskaffet, og allene forundt de Adelige, som SIDE: 74 meest trænge til den, og endnu nyde Skattefriheden uindskrænket. Om Agerdyrkningen maae jeg endnu lægge dette til, at mange Bøndergaarde ere alt for vidtløftige til en Fa- milies Underholdning og Dyrkning, hvilket lettelig kan erfares deraf, at paa en liden Gaard ofte findes større Velstand og ligesaa mange Folk, som paa en af de stør- ste. Beliggenheden kan være Aarsag dertil, men ikke altid. Der udfordres et Forhold imellem Jorden og dens Dyrkere; dette troer man nogenlunde at finde, naar man antager et Spand, Bog, Hud, Tunge men vor oplyste Tidsalder tillader os ei længere uden Skam at vandre i dette Mørke, og med Tiden vil man haabe, at andre Nationer ikke skal ansee os som halv blinde, ligesom Chineserne tilforn have anseet alle Europæer. At Chineserne udskibe endeel raae Silke, Spanien og Frankerig raae Druer, er vist Aarsagen, at al denne raae Produkt ei kan forarbeides i Landet, men aldrig har man hørt, at de have kiøbt deres Silke og Druer forædlede tilbage. At forarbeide alle Norges raae Produkter var hver- ken giørligt eller tienligt for Landet; men at kiøbe fabri- kerede Vare af Landets egne raae Produkter af Fremme- de, er taabeligt og under al Oekonomie. De fornemste Fabriker, som i Særdeleshed mangle og burde anlægges i Norge, ere følgende: Kobber- og Messing-Fabriker Nordenfields, hvor de betydeligste Kobberværker findes, og mange Steder skiøn Leilighed til saadanne Anlæg; Jern- og Staal-Fabriker af forskiellige Slags, efter Jernets Godhed, Søndenfields. Bærums, Fossums, Eidsfos og Laurvigens Jern skal være det beste, hvorfor SIDE: 77 de fineste Fabriker der burde anlægges. Ved Eidsfos Værk har Brigader Huusmand tilforn oprettet et Staal- Manufaktur, som kan erfares af Forordningen af 22 Julii 1698. Hvad for Indretninger kan man ei vente af Laurvigens nye Eier, som paa en saa let Maade har bekommet dette skiønne Værk? Vist vil han forskrive fremmede Staal- og Jernarbeidere fra Engeland, for ei allene at forbedre sin Eiendom, men for at bekomme det herlige Navn af en nyttig Borger i Staten. De andre Jern-Fabriker, som ellers ved de fleeste Værker burde anlægges, ere: at forfærdige Lieder, Seg- ler, Hesteskoe, Søm, store Sauge, Spader, Øxer, Borer, Jern- og Blikplader, Strygjern, Bolte, Saxe, Knive, og saadanne Ting, der bruges almindelig i hver Huusholdning og til en Gaards Redskab. Geværer, Sabler, og meere til Krigsammunition fornødne Ting, kunde ligeledes fabrikeres bedre og for lettere Priis i Norge, end paa mange andre Steder. Af de finere Sorter vil jeg ei opregne fleere, end Spæn- der, Knappe, chirurgiske og mathematiske Instrumen- ter, Dreiejern skiønt Transporten falder temmelig kostbar derfra, lover den ei allene god Frem- gang og brugbare Vare, men og taalelige Priser. En saadan Fabrik har og megen Indflydelse paa den almin- delige Huusflid, da unge Børn derved kan oplæres til en saa nyttig Konst, og siden forplante den hver i sin Egn eller Kirkesogn. Den meest fortiente ved denne Fabrik er den bekiendte agtbare Bonde Ole Evenstad; han har af sin egen Pung giort betydelig Forskud til Fa- briken, og er nu i Færd med at opbygge en Valsemølle til dens Tieneste. Hr. Wulfsberg, Kapellanen paa Ste- det, bør og anmeldes som en nidkier Patriot og Med- hielper til denne Fabriks Opkomst. Jeg kunde endnu opregne mange fleere smaae Fabriker, som med Fordeel kunde indrettes, men førend de anførte og meest nyttige for Landet blive istandsatte, kan ei ventes at man vil opholde sig med de mindre. SIDE: 80 Til disse Fabrikers Oprettelse maae man opsøge due- lige Mestere, enten de saa ere i Landet at finde, eller man maae forskrive dem fra Fremmede. Fabriker bør anlægges paa beqvemme Steder, saavel i Henseende til Vandfald, Skov, Kul, som til Levnetsmidlernes Let- hed, og Afsætningen inden- eller udenlands. Enhver af disse anførte Fabriker fortiente vist en særdeles Beskri- velse, og ei allene theoretisk, men og praktisk, med fuld- stændige Tegninger over Maskinerne og Værktøiet, hvor- til hverken min Indsigt vil strække, eller Tiden denne Gang vil tillade mig. Vi have af Fremmede mange skiønne Afhandlinger om særskilte Fabriker, men de fle- ste gaae ud paa at vise Indretningens Skikkelse og Nyt- ten deraf, kun faa have opholdt sig med at undervise i Behandlingsmaaden, Opbyggelsen fra Grunden af, og Brugen, hvilket dog synes at være en nødvendig Ting ved Fabriker. Læseren vil vist faae Leilighed at bebreide mig det samme; hvortil jeg allene kan svare, at min Hensigt ved dette ringe Skrift har meere været at undervise om hvad som kunde og burde skee, og at gavne ved at oplyse Manglerne, end ved at udfinde fyldestgiørende Midler til at afhielpe enhver især, hvilket vilde blive et Arbeide, der udfordrede meere end eet Menneskes Vindskibelighed og Indsigter. Jeg har forhen talt om Akademier og Skoler i den Henseende, hvorfor kunde man ikke ogsaa oprette et Land- huusholdnings-Akademie i Norge? Hertil ville vel en Deel Læsere svare: at man kan see, Forfatteren er en Normand, og at en overdreven patriotisk Aand har ført SIDE: 81 Pennen. Andre ville sige, at det var urimeligt og imod Politiken; thi de Norske kunne jo ligesaavel reise til Dannemark for at lære Landhuusholdning, Konster og Haandværker, som de hidindtil ved de Danske Uni- versiteter have maattet lære Sprog og andre Videnskaber, for at erholde en beqvem eller ikke ubeqvem Karakter til et Embede i Fødelandet. For ikke at være vidtløftig i en Materie, som fortiener en bedre Skribents Oplysning, vil jeg allene svare, at der findes neppe noget Land i den oplyste Deel af Verden, som er af den Vigtighed og Størrelse, som Norge, hvor intet Akademie er oprettet. Vore sydlige Naboer have Overflødighed deraf. Sver- rig har oprettet Akademie i Finland, og snart vil man see den store Catharina at stifte et paa Grændserne af Siberien, for at udbrede Kundskabs Lys der, hvor det meest mangler i hendes Lande. Endnu maae jeg an- føre, at, som Norge har meere Handel og Fart med Engeland og Holland, end med Dannemark, saa vil det nok hellere og lettere lade sine Børn der oplære i saadan- ne Haandværker, Konster og Videnskaber, naar denne Lærdom ei kunde bekommes i Landet. Sverrig er end- nu nærmere, hvor Huusholdningen er i temmelig Flor, og efter Anseende vil endnu meget forbedres. Jeg troer derfor, om intet andet, saa dog et Landhuusholdnings- Akademie burde oprettes i Norge, hvilket ei allene vilde blive nyttigt for Landet, men og gavnligt for Staten. Akademiet burde anlægges i en af de Stæder, hvor Levnetsmidlerne ei vare for dyre, og hvor der handledes med alle Slags Vare, og hvoromkring var beliggende Bergværker, Skove og Fiskerier, for ved Leilighed at kunde anvende praktiske Underviisninger. Jeg vil nævne SIDE: 82 nogle Stæder: Tronhiem, Bragnæs, Tønsberg, Scheen; dog vilde Tronhiem have forud dets Videnskabers Sel- skab og skiønne Bibliothek, Natural-Kabinet, og den Hielp dertil kunde haves af den rige Angelske Stiftelse, hvis Indtrader af 12 til 16000 Rdr. aarlig med Ti- den vil overgaae Hensigten af Stifterens Indretning, og hvoraf allerede ere indrettede Vandspring i Byen, og opbygt en nye grundmuuret Kathedral-Skole, som tillige kunde tiene Akademiet til offentlige Forelæsninger, om den ikke kunde udvides til begge Deele. Sagen er ikke saa vanskelig, som man skulde troe. Som jeg har inddeelt Norges Hovedprodukter i 4 Slags, troer jeg og, at fire Professorer burde antages at holde Forelæsninger over enhver af disse fire Næringsveie. 1) En i Skovvidenskaben, hvorunder skulde ind- befattes de første Grunde af Mineralogien og Bergværks- Videnskaben, al Slags Jagt af vilde Dyr og Fugle. 2) En for Fiskerierne, Handelen og Skibsfarten med deres viide Omfang. 3) En skulde afhandle Agerdyrkningen og alle dens Greene af forskiellig Sæd og Brugsmaade, hvorunder kunde indbefattes Møllebrug, Bagerier og Bryggerier, tamme Dyr og den specielle Huusholdning. 4) Skulde en være over Fabrikvæsenet og Haand- værker, hvilke systematisk skulde afhandles hver for sig. Ved praktiske Forsøg kunde saavel i denne, som i de foran anførte, antages kyndige Mænd og gode Mestere SIDE: 83 til Hielp i Underviisningen, for at den rette Nytte maat- te høstes af Indretningen. Den Gage, disse Personer skulde nyde, vil vel ei blive saa betydelig, at jo Forbedringen i Landet og op- lyste Undersaatter kunde veie op derimod. Maaskee et nyt anlagt Værk, Saugbrug i de Kongelige Almindin- ger, en nye opfunden Fiskebanke, en nye Fabrik, og nye Oprødninger til Agerbrug i Almindingerne, kunne rigelig erstatte Kongen denne Udgivt. Naar Akademiet kom i Stand, og Folket indsaae Nytten deraf, vilde der vist ei mangle Patrioter, der betænkte denne nyttige Indretning ved en eller anden Leilighed, og da kunde det være Tids nok, at udviide den til en større Fuld- kommenhed. Maaskee og Akademiet med Tiden, ligesom andre saadanne Stiftelser, kunde bekomme et Gods af Forbe- dringerne i Almindingerne, en Kirketiende og Parter i Værkerne, naar det først var oprettet og havde en Fond at begynde med. Denne Fond kunde maaskee lettelig bekommes, naar Akademiet blev indlemmet med det Nor- ske Videnskabers Selskab, hvilket alligevel aarlig udsæt- ter Præmier til Landhuusholdningens Forbedring. Lærerne skulde baade theoretisk og praktisk undervise alle, som forlangte Oplysning. De skulde være Con- sulenter for de Kongelige Collegier, og giøre Forestillin- ger om alt, hvad som kunde være nyttigt og forbederligt i Huusholdningen. De Studerende, som havde taget sine Examina ved Akademiet, maatte forundes nogen Hielp til at reise udenlands, for end videre i en eller SIDE: 84 anden Videnskab eller Haandværk at giøre sig duelig, og ved Hiemkomsten maatte de til Belønning nyde et Em- bede, eller et Slags Privilegium ved deres Haandværk eller nye anlagte Fabrik. Monopolier synes ei at være anvendelige uden paa nogle faa Aar, da andre dermed hindres fra Vindskibelighed, og ofte blive saadanne Va- re blandede med fremmede. Til at skaffe Ungdommen de første Grunde og For- smag paa disse Videnskaber, burde der anlægges fleere Real-Skoler i Landet, hvor Compendia af disse Viden- skaber skulde læses. Jeg behøver ei at forestille Nytten af en saadan Ind- retning, men af andre Landes Beskieftigelse med Land- huusholdningen og deres Agerdyrknings-Akademier vil man kunne blive overbeviist om Fordeelen deraf. Man behøver ikke heller i Norge at opmuntre den patriotiske Aand (public Spirit i Engeland), den findes allevegne, og enhver griber efter Leiligheden til at være Fædrenelan- det til Tieneste, enten ved nye Opfindelser, eller at for- bedre de gamle Indretninger. Kun dette maae jeg er- indre, at Konstnere, Fabrikører og Haandværkere ei have været i den Agt, som saa nyttige Borgere for Staten burde være, hvoraf flyder, at kun faa Folk, ja de ar- beidende Borgere selv neppe ville sætte deres Børn i Lære hos en Haandværksmand. Deraf følger og den Uleilig- hed af mange Solicitanter og mange Staadere; thi en- hver vil lære boglige Konster, og blive fornemmere end Forældrene, hvorved ofte de sidste blive ruinerede og skil- te ved deres Næring, da de maae tage hvem de kan faae af gemeene Folk paa deres Værksted. SIDE: 85 Denne ringe og ufuldkomne Plan indstiller jeg til nøiere Overveielse af de i dette Fag foresatte kyndige Mænd. Finder den Bifald, og værdiges Forestilling til Regenten, vil jeg glæde mig paa mit Fødelands Veg- ne, da jeg er fuldkommen overbeviist om de mange For- deele, Landet ved en saadan Indretning uformærket vil- de indhøste. SIDE: 85 Om Indskrænkning for fremmede Vares Indførsel, saadanne, som kunne frem- bringes i Landet. Ved Fabrikers nye Anlæg følger i Almindelighed den Vanskelighed, at kunne holde Priis med fremmede Va- re. Saalænge man ei har Fabriker nok at forsyne heele Landet med Vare af indenlandske Produkter, maae man taale, at samme indføres fra Fremmede; thi uagtet at Forbud derpaa er skeet, vil Staten endog med største Strenghed have ondt ved at holde derover. Det er en afgiort Sag, at Landets Indkomst og Consumtion bli- ver større ved Folkeformeeringen og Næringsveienes Ud- bredelse, hvorfor man i Førstningen af en nye anlagt Fabrik maae oversee nogle Vanskeligheder, naar man kun kan have godt Haab i Fremtiden. At forbyde Indførselen af Vare, som lige saa go- de og til Nødvendighed kan fabrikeres i Landet, synes SIDE: 86 at have nogen Rimelighed, men Forbud paa Vare, der for lettere Kiøb kan tilveiebringes hiemme, bliver altid unyttigt. Dr. Smidt i hans Undersøgelse om National- Velstand siger, "at en fuldkommen Handelsfrihed vil i et Land være det kraftigste Middel til med Tiden at for- syne sig med alle Haandværkere, Manufakturister og Kiøbmænd, som mangle hiemme, og til at opfylde det meget vigtige Tomme, de mærkede hos dem selv, paa den beste og fordeelagtigste Maade. Efter dette ædel- modige System troer han, ved at forhøie egen Jordpro- dukts Værdie, og ved dens bestandige Forøgelse, at der Tid efter anden kunde indrettes en Fond til at anlægge nye Fabriker i Landet." I Frankerig sees et Selskab oprettet af Kiøbmænd, hvilke baade fabrikere og sælge. De ere bekiendte un- der det Navn Marchands fabriquans, hvorom tales i Dictonnaire portatif des arts hvilken Afgivt saaledes maatte bestemmes, at de indenlandske fabrikerede Vare, der ei vare af lige Godhed med de fremmede, kunde sæl- ges for saa meget ringere Priser, og derved blive afsæt- lige. I Engeland er Udførselen af indenlandske Vare bleven opmuntret ved Godtgiørelse af Tolden (Draw- backs), ved Præmier (Bounties), og undertiden ved fordeelagtige Handels-Traktater med fremmede Nationer. Jeg vil ei tale om de mange andre Slags Manufakturer i Storbrittanien, der have erholdet enten et halvt eller heelt Monopol imod deres Landsmænd; men om det sig- ter til at forøge Selskabets almindelige Vindskibelighed, er vel endnu ikke ganske afgiort. Det er vanskeligt at sige, hvor meget et Land enten vinder eller taber ved sin Handel; man skulde vide, om Landet har solgt eller kiøbt fleere Vare af Fremmede, end disse have solgt eller kiøbt af Landet; men ved at giøre et Forhold imellem raae og fabrikerede Vare, seer man lettelig, at de sidste maae være fordeelagtigere for Staten til Afsætning, føl- gelig bør deres Frembringelse lettes og understøttes saa meget som mueligt. I Almindelighed gaaer det med Forbud paa frem- mede Vares Indførsel, som med Forbud paa fremmed Korn, hvorved Kornpugere gierne blive rige, men Al- muen desto fattigere; thi fremmede Vare have en besyn- SIDE: 88 derlig Kraft, enten direkte eller indirekte, at blande sig med de indenlandske; hvorved bør bemærkes Carl den Andens 15 Statut 7 Cap. i Engeland. Havde Fre- den imellem Engeland og Frankerig kommet i Neckers Tid, havde han besluttet at formindske Contrebanditer- nes Rænker og Toldens Besvigelse, just ved at nedsætte Toldafgivterne paa de forbudne Vare. Dette kan me- get vel finde Sted i et Land, hvor Fabrikvæsenet er i ønskelig Flor. Toldsgotgiørelse synes besynderlig at have Sted for saadanne Vare, som enten kan afhielpe Hungersnød el- ler sætte Fabriker og Vindskibelighed i Gang, og i Sær- deleshed for saadanne fremmede Vare, der med Fordeel igien kan udskibes og selges til andre. Nye Fabriker have alletider Vanskeligheder at bestride, hvorfor de og gemeenlig forundes nogle passende Privilegier, enten paa visse Aar eller udstrakt til et vist Distrikt, hvorinden en lige Fabrik ei maae oprettes paa nogle Aar; alt dette synes rimeligt og beqvemt til at bringe Indretningen i Stand og vedbørlig Drift, for siden at underholde sig selv og svare den almindelige Consumtion. De natur- lige Fordeele, nogle Lande kan have i at frembringe be- synderlige Vare fremfor andre, ere ofte saa store, at det vil blive forgieves at kappes med dem. Ved saadan Lei- lighed vil Forbud paa slige fremmede Vare ei finde Sted, da Forarbeidningen hiemme vil koste meere end man kun- de kiøbe dem for. Raae Produkters og Fødevares Indførsel er sielden bleven anseet for skadelig, hvor Handelen og Fabrik- væsenet er i nogenledes Flor. SIDE: 89 Den ene Stat søger gierne at giøre Vederlag ved Toldsforhøielser og Forbud paa fremmede Vares Ind- førsel. Saaledes har Frankerig 1667 lagt høi Told paa fremmede Manufaktur-Vare, hvorved Hollænderne bleve fornærmede, saa at de 1671 forbød Franske Vi- nes og Manufaktur-Vares Indførsel i Holland; 1697 forbød Engeland Indførselen af Kniplinger fra Flandern, hvorimod Spanien til Vederlag forbød Indførselen af fremmed Klæde. Vi kunde vel paa samme Maade fin- de Leilighed at giengielde vore Naboer, naar vort Fabrik- væsen var i nogen bedre Stand, og vi ei trængte saa meget til Brugen af fremmede Vare. Der er megen Forskiel paa, hvad Slags og hvorfra de fremmede Va- re indføres, nogle synes endog nødvendige til at sætte den indenlandske Vindskibelighed i Virksomhed, som Fø- devare, nye Maskiner og Værktøi, med videre vi selv endnu mangle. Ligeledes naar Varene komme fra de Steder, hvormed vi staae i en for Landet fordeelagtig Handel, allerhelst om nogle af disse Vare igien kunde opmuntre Fragthandelen. En anden Sag er det med de Vare, der indføres af et befrygtet Naboerige, hvil- ket, naar ei kan giøres et forholdsmæssigt Vederlag, maae naturligviis vinde derved, trække Pengene ud og berige sig selv, hvilket egentlig har Sted imellem Fran- kerig og Engeland. En Plan ligesaa vanskelig som stor vilde det være, at udfinde den beqvemmeste Tarif for Ind- og Udførsel, hvorved politiske Hensigter kunne foreenes med Landets Vel og den Kongelige Kasses Beqvemmeligheder. I denne oplyste Tidsalder kan man vente alle muelige For- bedringer af et Folk, der besieles af saa patriotisk en Aand til at befordre det offentlige Vel i Staten. SIDE: 90 Kortelig har jeg afhandlet denne Materie, kun lidt synes den at henhøre til mit Forehavende, og Tids nok kan man giøre Forbud paa fremmede Vares Indførsel, naar vore Fabriker ere komne i den Stand, at Landet deraf kan forsynes. SIDE: 90 Om Compagniers, Bankers og Oplags- huuses Anlæg paa beqvemme Steder, til Afsætningens Lettelse og Handelens Opkomst. Det menneskelige Liv er skabt til Selskab, og Selska- ber ere overalt indførte, enten til Tidsfordriv, eller, hvil- ket er meere fornuftigt, til at befordre fælles Lyksalighed. At Selskaber kan udrette meere end enkelte Personer er naturligt, og det er Aarsagen, hvorfor Compagnier ere oprettede i Handelsveien. Banker ere oprettede til Handelens Lettelse og Vind- skibeligheds Understøttelse. De ere Vexlingssteder, hvor man kan faae courant Myndt for accepterede Vexler og Anviisninger, smaae Penge eller rettere Sedler i Ste- den for store. Der ere og Laane-Banker (Caisses de credit), hvor man kan faae Penge i Steden for Va- re, imod en vis Rente eller Afgivt. Man har og Disconto-Banker, der laane Penge på Vexler, førend SIDE: 91 de ere forfaldne, imod lovlige Renter, hvorved Han- delen lettes. Oplagshuuse ere overalt indførte hos de handlen- de Stater. Den Nytte, de medbringe i Handelen, er noksom bekiendt. Oplag af Fødevare tiener i paakom- mende Tilfælde af dyre Aaringer, og til Krigsfornøden- hed; Oplag af andre Vare tiener til at forfremme Han- delen, da man til visse Tider bedre kan afsætte baade inden- og udenlandske Vare. Da denne Sag er af stor Viktighed for et Land, vil jeg forsøge, til meere Oplysning, at melde noget om enhver især, for at see, om vi ei skulde feile i deres nærværende Indretning. 1) Handels-Compagnier, hvilke ere nødvendige til en udstrakt Handel. Vi have i Dannemark mange der- af, hvis Skiebne jeg ei behøver at beskrive, men allene vil tage mig den Frihed at spørge: om de ere anlagte paa det beqvemmeste Sted, og om Indretningerne ei ere opbygte paa et overdrevet Haabs Grund? Det Ostindiske Compagnie er maaskee det eeneste, som med Billighed, formedelst fremmede Vares Afsæt- ning udenlands, burde være beliggende i Hovedsta- den. Derimod troer jeg, at de andre Compagnier, der kun have havt en ringe Skiebne, men desstørre Udgivter, ved alt for kostbare Bygninger kun faa af dem have samlet alle sine Han- dels-Compagnier i Hovedstæderne. Sverrig har sit Ost- indiske Compagnie i Gothenborg, hvor Frankerig for nye- lig har erholdt Tilladelse at have et Oplagssted, hvilket vi maaskee kunne indskrænke ved at anlægge et i Norge. Den Finmarkske Handel synes at burde overdrages Tronhiem, saavel for Beliggenheden, som for at udvi- de den til en Slags Fuldkommenhed, hvilket lettelig og paa næsten ingen anden Maade kunde skee, end ved at forunde Tronhiem en uindskrænket Tilladelse at anlægge en Ladeplads eller Oplagssted paa Tromsøen, hvor den beleiligste Havn findes, og alle Skibe, der gaae til Ar- changel, maae passere forbi af Frygt for Malstrømmen. Det er næsten uhørt, at i en Strækning Land af omtrent 200 Mile, hvor Seilads og Handel er beleilig, ei fin- des en eeneste Kiøbstæd. Fiskerierne vilde ved denne Indretning tiltage meer end dobbelt, Landet bedre dyr- kes, og gladere Udsigter vilde ved Vindskibelighed og Handel oplive heele Provindser, der nu ligge i Dvale. Nyttige Borgere vilde derved erhverves Landet, og due- lige Søemænd til at forsvare det. Forfatteren af de i forrige Aar udkomme Betænkninger om det Tronhiemske Handels-Selskab paa Tromsøen haver paa en tydelig og SIDE: 94 grundig Maade fremsat alle de Fordeele, Landet og Han- delen deraf kunde høste, hvorhen jeg vil henvise Læserne. Ved at forflytte disse Handels Compagnier fra Ho- vedstaden, vil man vel formode, at det var at formind- ske dens Handel og Næringsveie. Men naar et Com- pagnie ei kan soutinere sig, og dets Actier falde Aar fra Aar, troer man ei det kan være Skade, at forflytte det til et beleiligere Sted. At overdrage declinerede Com- pagnier til Kongen, som bedre kan taale at giøre For- skud eller tabe, er det samme som at tage fat paa Kapi- talen, naar man ei kan leve af Renterne. Desforuden kunne jo de samme Folk være Actie-Eiere i Norge som i Dannemark, og naar der kunde erholdes større Udbytte, havde ingen at klage, enhver kunde bestemme, hvad Slags Vare han vilde have til Oplag i Dannemark, naar Af- sætningen derfra kunde findes fordeelagtigere. Jeg vil ei videre indlade mig i det Omstændelige ved Compagnierne, da de ei henhøre til Fabrikvæsenet, uden for saavidt Handelen har Indflydelse derpaa, og derfor har jeg taget mig den Frihed at berøre denne Ma- terie, som en Ting, der kunde befordre det alminde- lige Vel. 2) Banker ere Steder, hvor store Pengesummer nedsættes uden Rente, altsaa maae Renten indhentes ved visse pro C. Betaling, for den Tieneste de giøre de Handlende i Staten, enten ved Laan, Vexlers Udbeta- ling naar Varene ere færdige, bringer Arbeideren dem igien til Kiøbmanden, og faaer da baade Værdien deraf i Penge, fradraget Værdien af den leverede raae Produkt, og tillige nye Materie til Arbeide igien. Saadanne høipriselige Indretninger kan man med Fornøielse anmelde i Dannemark, som det forrige Ge- neral-Vare-Magazin, det almindelige Hospital, Chri- stians Pleiehuus, og adskillige Spindeskoler. Norge synes derimot at savne alt dette, hvorfor jeg, overbe- viist om Nytten deraf, ei tager i Betænkning at sige, at en Disconto- og Laane-Banke i Christiania, som Ho- vedstaden i Norge, ei allene kunde ophielpe Handelen, men og bidrage til Fabrikernes Opkomst, hvilke begge Deele bør komme i Betragtning, som Kilder til Sta- tens og Landets almindelige Flor og Velstand. Naar man vil slutte fra de smaae til de store, saa ere ingen Personer og ingen Stater i en Hast blevne rigere end de, SIDE: 97 som først have samlet sig en Fond, og begyndt med at laane paa Pandt eller Obligationer imod en vis for- høiet Rente. Staden Hamborg har et Assistentshuus, hvor Sta- dens Undersaatter kan faae Penge til Laans mod 6 pr. C. Cantonet Bern, Geneve, og Republiken Genua, have samlet store Rigdomme, ved at udlaane Pengesummer til fremmede Stater. Jeg kan ei forbigaae at anføre den Maade, Regie- ringen i Pensylvanien har brugt at laane sine Undersaat- ter Penge paa. "Den forstrakte Folk imot Rente og "Sikkerhed i Jordbrug, til dobbelt Værdie Vexler, der "15 Aar efter Dato skulde indfries, og imidlertid kun- "de gaae fra een til en anden, ligesom Bancosedler, og "ved en Forsamlings-Act blev erklæret at være lovlig "Betaling ved alle Fordringer af en Indbygger i Pro- "vindsen paa en anden; og derved giorde sig en taalelig "Indkomst, hvorved de for en betydelig Deel bestreed "en aarlig Udgivt af omtrent 4500 Pund." Disconto- eller Assistents-Banker kunde oprettes uden nogen Byrde for Staten, naar de ligesom andre Compagnier indrettes i Actier, hvortil Folk efter Behag indskyde deres Penge, for at have dem staaende sikre, og om mueligt ved en fornuftig Forvaltning at profitere nogle pro Cento Rente om Aaret. Videre at berøre denne Materie er baade uden for mit Fag og min nærværende Hensigt, og da vi ei mangle indsigtsfulde Handelsmænd, ville de vel ei undlade paa SIDE: 98 en meere grundig Maade at forebringe denne Sag, om den ellers findes saa nyttig hos os, som paa mange an- dre Steder. 3) Oplagshuuse skal ingen kunne negte at være saa- vel nyttige som nødvendige paa mange Steder, deels til at forekomme dyr Tid, deels til at sætte Vindskibelighed i Drivt, og endelig til Lettelse for Afsætningen og Han- delen. Handelsstæderne ere egentlig bestemte til at have Oplag af Vare, dog formedelst Transportens Vanske- lighed til visse Tider, kunde andre mindre Oplagshuuse og Magaziner findes nyttige paa andre Steder, som ved Fiskeleierne, Værkerne og store Fabriker, hvorved Føde- vare ei allene kunde haves for en maadelig Priis, men og Varene af de forarbeidede Produkter bedre behandles, og ei afhændes i Utide for en alt for ringe Priis, hvilket paa mange Steder skeer af Mangel paa Føde og Credit. Hvo, der endnu maatte tvivle om Nytten af disse anførte Indretninger, vil jeg bede at kaste Øiet hen til andre Landes Historie, og da skal han finde, at saadan- ne Anlæg og Forbedringer ei allene ere blevne anseete for nyttige, men og istandsatte til største Fordeel for Staten og Landet. Happy the state, where wakes a ruling eye Of such inspection keen, and general care! THOMSON.