[BIN: 2920]
Lindormen
Oppskrift
eg vogta mit Kvæg under Lie,
saa fant eg meg ein liten Ormling,
som laag i Grase de frie.
Saa tog eg up den
saa stoppa eg den i min Vottetomme,
eg tenkte, de va röde Gulband,
saa bar eg den te
Ho la'n i sit röde Gulskrin
aa tenkte, de va röde Gulband
daa han ha legji i Daganne tri,
daa jek de Skrine i Stokker.
daa han ha legji i Daganne tri,
saa va den Kista ful . (muligens af et andet Vers)
Det va Lyselin, skjönne Jomfru,
ho fek saa stor en Harm,
den Ormen ville ikje andensteds ligje
hell ut paa Jomfruens Arm.
De va Lyselin, skjönne Jomfru,
ho fek saa stor en Kvide,
den Ormen ville ikji andensteds ligje,
hell in me Jomfruens Side.
Saa sente dei Baa ette Belar
saa högt op under Li,
om dei ville koma te Iselan
aa vinne de vene Viv.
Saa sente dei Baa ette Belar
saa högt op under Øi,
om dei ville koma te Iselan
aa vinne den vene Möi.
Aa de var Danerkongens Sön,
han vakje bare atten Aar,
"Ja eg vi reise te Iselan
aa vinne de vene Maar."
Aa de va Danekongens Sön
han hogje, te han blei mo,
Soli fekkje paa Nutanne skjine
fe Röik av Ormeblo.
Hav Tak du Danerkongens Sön,
som frelste meg fra denne Harm,
naa maa du eta i Fate me meg
aa sova utpaa min Arm.
Hav tak o.s.v. - - -
som o.s.v. - - - Kvide,
naa maa o.s.v. - - -
aa sova utve min Side.
Eg haver meg i Jomfru fest,
Keisarens Datter av Röme,
hver den Gang, eg e i Øst,
hun venter meg at ijenkomme.
Eg heve meg ei Jomfru
ho elsker meg saa jerne,
o jid hun aldri fek spyrja det,
at eg sov hos Ormens Terne.
Aa de va Danerkongens Sön,
han lyfte paa höjan Hat,
Farvel, du
eg helsar Deg saa mangen go Nat.