Balladeoppskrift (TSB: e139, BIN: 2735)

[BIN: 2735]

Unge Råmund

Oppskrift (Afskrift) 1761 av T.Hannaas etter ukjent sanger, uten lokalisering .

1.	Ramund han var sig en bedre Mand om han havde bedre Klæder Dronningen gav hannem Klæder paa Stand Af Blaargarn, Bast og Læder -Saadant vil jeg ey have, sagde Ramund, Saadant staaer mig intet brav sagde Ramund til den Unge. -
2.	Frøkenen gav hannem Klæderne nye, Af Silke og Sammete fine, Bast og Blaargarn er verre end Rye, Det kand du give Tienerne dine, Saadant vil jeg ey have, sagde Ramund, Saadant staaer sig ikke brav, sagde Ramund til den unge.
3.	Ramund gik sig i Stuen ind Alt til den netteste Skræder, Hør du giøre Ramund Klæder ? Hvorfor ikke det, sagde Skræderen, Da giør du meget vel, sagde Ramund til den Unge.
4.	Halvtredsindstive Alne Buxe=Tøy, Og femten til Buxe=remme, Det skal du giøre mig sterk og drøy, om du skal Buxerne sømme, Dette er mig noget trang, sagde Ramund, jeg kand ikke skræve min Gang, sagde Ramund til den Unge.
5.	Ramund(er) udtæglede Skibene sin' Med udslagne seyle ved Strande, Saa seyled' han sig over salten Søe, Alt ind paa Kæmpernes Lande, Nu er vi kommen her, sagde Ramund, Foruden stor Besvær, sagde Ramund til den Unge.
6.	Ramund(er) gik ved salten Søe=Strand, Der saa han syv Kæmper stande, Tar jeg Ramund(er) paa min mindste haand, jeg kaster hannem langt fra Lande, Det giør ikke allene du, sagde Ramund, Kom, i maa alle syv, sagde Ramund til den Unge.
7.	Ramund tog til sit dyre Sværd Det han kaldte Dymlingen røde, Han hug de syv Kæmper med en Færd, At Blodet randt dennem til Døde, Der ligger i alle syv, sagde Ramund, Alt staaer jeg her endnu, sagde Ramund til den Unge.
8.	Ramund gik frem til samme Havbred, Der saae han den store Kæmpe, Halvtredssinstive Alne var han bred, Og hundrede var hans længde; Vel er du bred og lang, sagde Ramund, Har du Lyst at kæmpe engang, sagde Ramund til den Unge.
9.	Kiere Ramund, du lader mig lev', Og giør mig ingen Skade, jeg giver dig syv Tønder Guld vel giev', Og vil i klaren Viin dig bade Den ottende slunter med, sagde Ramund, Dog sabler jeg dig ned, sagde Ramund til den Unge.
10.	Den første Dag de sammen drog, De kæmpedes med bare Hænder Ramund nappet i Kiæmpens Skiæg, Alt Kiødet løsnedes fra Tænder, Ilde griner du, sagde Ramund, Ilde seer du nu ud, sagde Ramund til den Unge.
11.	Den anden Dag de sammen lod staae De ginge sammen med Vrede, Det store Steen-Bierg de stode paa, De neder i Leeret mon træde, Den Leeg er vel haard, sagde Kæmpen, Vi begyndte den nys i Gaar, sagde Ramund til den Unge.
12.	Ramund nappede til sit gode Sværd, som han kaldte dymlingen dyre, Saa hog han Kæmpens Hoved høyt i Vær, som fire par Øxen nepp' kunde røre, Jeg meente det beed ey med Skiel, sagde Ramund, Det beed alligevel sagde Ramund til den Unge.
13.	Ramund(er) gik sig i Bierget ind Til alle smaae Troldes Sæde, Saa stride randt Taaren Trolden paa Kind, De maatte for Ramund(er) græde, Hvi græder du for mig, sagde Ramund? Jeg loe aldrig af dig, sagde Ramund til den Unge.
14.	Ramund(er) rykte og slogs omkring, Alt som en rasker Helte, Alle Trolde han kiørde i Ring Og dennem til Jorden nedfeldte, Herinde raader jeg nu brav, sagde Ramund, Det falder sig saa vel i Lav, sagde Ramund til den Unge.
15.	Ramund steed ind i Skibet fuld snar, Det knaget i hver en Bunke, Alle de Baadsmænd i Skibet var, De tænkte De skulle siunke, Vi synker ikke her, sagde Ramund, Vi seyler lige nær, sagde Ramund til den Unge.
16.	Ramund(er) ladede Skibene syv Med Guld og Ædel=Stene, Og seyled saa over den Søe saa stio Hen ind paa Keyserens Lene, Nu er vi kommen her, sagde Ramund, Nu har vi bedre lært, sagde Ramund til den Unge.
17.	Ramund kasted Anker paa hviden Sand, Og stavnen mod Landet lod svinge, Selv var Ramund den første Mand, Som ind paa Landet monn' springe, Vover intet fleer, sagde Ramund, Vover intet meer, sagde Ramund til den Unge.
18.	Ramund gik sig ad Bold=Huuset ind, Der de leegte Bold og Guld=Terning, Alle forskrekkedes for Ramunds Skind, Og grumme Geberder og Gierning, Vakker leeger i, sagde Ramund, jeg faaer at leege frie, sagde Ramund til den Unge.
19.	Keyseren ud af Vinduet saae, Med Anger og sorrigfuld Mine, Hvem er den Mand i Gaarden monm staae, og der saa hesselig grine? det er mig, har du lyst, sagde Ramund, At vove med mig en Dyst, sagde Ramund til den Unge.
20.	Ramund(er) slog sine Hænder saa hart, At Huuset toeg til at ryste, Ilde haver jeg dig hidtil spart, om mig i Døden vil kryste, Kom du need til mig, sagde Ramund, jeg har Lyst at kæmpes med dig, sagde Ramund til den Unge.
21.	Ramund slog paa sit skiønne Sværd, At Jorden hun gunged og ryste, Ned paa Marken daanede Fuglenes Hær, som tilforn siunge paa Quiste, Ret nu bliver jeg vred, sagde Ramund, Kommer du ikke need, sagde Ramund til den Unge.
22.	Ramund gik til Dørren ind Med ivrige Sind og Tanker, jeg skal nu ind i Salen trin, Fast Jern=Skaader og Staal=Anker Agter jeg ey ned en Svamp, sagde Ramund, Her bliver en haard Kamp, sagde Ramund til Keyseren.
23.	Ramund(er) stødte paa Dørren med Stang, At Slottet alle Steds revnet, Vinduer og Dørre af Veggen udsprang, Og Muren med Jorden blev jevnet, Saae du jeg slap ind, sagde Ramund, Det vil gielde dit Skind, sagde Ramund til Keyseren.
24.	Kiere Ramund, giv mig mit Liv, jeg saae end aldrig din Lige, Min yngste Datter vil jeg dig giv', Og halvparten af mit Rige, Det eger jeg alleen', sagde Ramund, Dog knager dit Hals=Been, sagde Ramund til Keyseren..
25.	Ramund(er) tog til sin store Kniv, Den han kaldte Dymlingens Piile, Saa skildte han Keyseren af med sit Liv, At Hovedet fløy femten Miile, jeg meente den ey beed, sagde Ramund, Dog rinder Blodet ned, sagde Ramund til Keyseren.

Ekstra opplysninger

Orig. ms. BEFI Afskrift ved T. Hannaas 40, 10-16 (NFS, kopi) Over visen står: "En/meget lystig/Kæmpe=Viise, /om/den stærke
og dristige/Ramunder, /som/har udstaaet adskillige haarde og/stærke Kæmper, og er dog altid/igienkommen med/Seyer/... Kand synges efter enhvers Behag/eller som:/ Axel Tordsøns Viise/...Trykt 1761." (cf.DgF 28)