[BIN: 2630]
Hermod ille
Oppskrift
dæ fyste han sprette Taand
augo spela paa Tavlebori
aa Huggin i Jomfrugas Fang
han bite følk i Føtan
honoms Faar han gjæn paa Tingje fram
aa bye fæ Drengi Botar
han gjænge sin Faar imot
vælkomen æ du naa Far min
wælkomen a Tingje heim
haat æg naa spørre dæg:
haat tegjis dær paa Tingje naa?
haat tala dei dær om mæg
aa ilt saa mone dæg hænde
du vænder inkje mæd Vonskun din
for Kongjen læte dæg hengje.
aa vrie han sine Hænder:
for Serklands Kongje skaa hængje mæg
for ska æg høgge honom i Længjur/:Stykkar
aa veent saa gjæng du klæd
men dæ æ dæg naa te Mear lagt
kvaar dagjen saa ri du red.
Røvar aa Kjæltringar adde
men onde tæk æg Idde Hermo
han annar sæg fjav den Vaande
saa langt i Havje sætte
dei halt Vagt i Serklandsrikji
I are var derette.
han gjær baate røvar aa brænner
dæ gjær han fæ ho
fæ han vi hava hennar.
dei baae te einom fridde
den eine va han onge
den andre Hermo Idde.
han gjær baate røver aa brænner
dæ gjær han tæ Hæge Fruga
fæ han vi hava hennar.
den langje Joulenaat
han fæk 'kje Varmen kveike
fæ Njoski va blivi vaat.
han fører Rug aa Kveite
men ette kjæm han Idde Hermo
han tæke dæ av honom alt
ho kasta ut Runine blaa
aa dæ va den usle
honom fælt Runine paa.
haat æg maa bea dæg
vi du reise te Østersjøen
hava Hermo heimat te mæg
aa inkje dæ æg maa
sille Kongjen dæ faa væta
saa let en mæg ihælslaa
han kaam i saa mykje Vaande
te længjer han inat Lande rodde
te længjer kaam han paa Vatne
han seer sæg ut saa vie
saa seer han sæg saa liten ein Baat
som mone mot Boljen skrie
han kasta ut sin Krok
saa drog han den gamle Haga Kadden
in fæ breie Bore
haat æg vi spøre dæg
haat liver di i Serklands Rikje
aa haase liver Fai te mæg?
dæ æg ha sku spurt dæg fyst
haasse liver Hæge Fruga
Æ ho inkje anna gjift?
hel dæ hava vore fæ længje
han beilar te henar han ungje Holjer
han hava baate fæst o længje
aa vrei han sine Hændar
ha æg vore der i denne Kvæl
han ha inkje silt njote O længje
fæ Haga Kaddens Kne
"de seer æg naa paa dæg du Idde Hemo
at du vi sækje mæg ne
i Haga Kaddens Baat
"de seer æg paa dæg du Idde Hermo
at du vi være harpan.
saa langt i Have sætte
dei strauk inkje paa Bonkjen ne
før Serkland tok imot Skjæfte
han gjek borti ei Vraa
saa drog han av sin Silkjekjortel
tok Jomfru Klæde at paa
om du dæ nokon seie
aa verre Dauen skaa du faa
fand nokon Hund uti Heie
at Folkje gjek i Flokkar
aa Idde Hermo han gjek
mygjom Skjul aa Sakkar
at tænt blei dei store Blus
daa va naa han Idde Hermo
te Brure Huse flus
han hælt i den Dyrering
de va honoms støste Glæe
at Brure gjek ut aa inn
han drak saa store Drykjer
saa kasta han atte ein rød Guldring
aa femten Markjestykjer
han tala et Ord saa ret
haares skaa me den Skjaadmøie sætte
ho æ saa laaglæg sæt
han sat der liti ifra,
"den skaa alstø laagast sita
som agtar sæg ut aa sjaa
ho bar dei høge Voksljus
aa de va naa han Idde Hermo
han fygde te Brurehus
i Sengje sætte sæg ne
aa de va naa han ongje Haaljer
han sprang Vegjen te
ho tala et Or saa sagte
"du rose dæg inkje av Fangelakje
"før du i Morgo vaknar
ho sat up paa Silkjesengje
de kaam naa alla i Hugjen min
at æg skulle gjifte mæg æ'n
tok i honoms gule Lok
saa høgje han Houvoe af unge Holjer
alt ivi den Sengjestok
der va dei Riddaræn taalv
de æ komen ein Man i Brurehuse
no ligje Kadden paa Gaalv
han sto borti ein Vraa
aa kvaar den Man(d) gjønnom Dynne steig
dei høgje han Houvo(i) fraa
han skrædde sæg fram om Benkjie
Hæge, ho æ 'kji belevand
som tor taka slik ei Kjæmpe
aa ussel æ du vore
du maa væra skjyld te Brugommen
æg saag kje Mandomen han gjore
han snudde han sit Svær
han høgje den usselæg Riddarsmand
han dreiv i Lutine tvæ
ho gjæk aa gav sæg idde
dæ æ komen ein Man i Brurehuse
no rænner der Blo ette Svidde
ho sat uppaa Silkjesæng:
"Hermo æ kome i Brurehuse
"no dyl æg de inkje læng."
fæ Serklands Kongje in
Hermo æ kome i Brurehuse
slægne æ Kjæmpune dine
han tok uti Kongjens Arm
han mone saa hart uti honom skaka
dæ gol i kvaar hans Tarm
æg ville 'kje mæ honom vike
æg tænkte de kon blive ein Gjesteskadde
som du aa dei andre slike
"han maa mæ Ulve tjote
"æg skaa gjeva dæg Ruvillen
"aa henar saa maa du njote"
han riste paa sit Sværd
ha de 'kje vore fæ Hæge Fruga
haat ha du vore værd?
han riste paa sin Kniv
ha de kje vore fæ Hæge Fruga
saa ha du silt laate dit Liv
du stiller naa dit Sværd
du skaa faa o Hæge Fruga
du æ henar fulla værd
paa Gølve der han sto:
snille saa vore du Serklands Kongje
aa ette saa æ du go
han va som ein aan Man
der va ingjen i Serklands Rikje
Æg ville hel hava hel han.