[BIN: 3669]
Friarferdi til Gjøtland
Oppskrift 1612 av ukjent samler etter ukjent sanger, Volda, Sunnmøre .
1. | Her Peder staar i garden om och skiemther i sinne gamne jeg ved inngen her indenns lanndz at vere min hjamnne. -Moder rinder hielmenn vdaff sorgenn- |
2. | Tiill da suaritt hanns steffmoder hun stander hannem skampt jaa einn ved jeg i Giøtthlannd valde maanne du hende faa. |
3. | Saa er hussiit indenn thiil som jomffruenn inde sider det gliemmer guld j kiorriaa veg det er jomffruenns lydt. |
4. | Tiill suariit her Peder hannd holder paa buenn kniff denn samme jomffru skall jeg faa skall det koste miidt liiff, |
5. | Hannd lader brygge och bage aldt om -j halffuenn dag fiørre vore rosserne thiill skreenne fus før solenn giechk neder j haff. |
6. | Hiører I det kier moder minn I raader nu vell thiill nieste i huare vij stinger vore steffnne thiill bere giiffue ennd gieste. |
7. | Hannd vinder op sinne sielcke-sagell saa rackenn lecker vedt raa det kom iche bundene paa bonckenn neder fiør hannd Giødtlannd saa. |
8. | Her Peder hannd stander j strengenn staffnn hannd lader sinne seglenn sige her gud fader i hiemmlen hannd lade denne vieienn lide. |
9. | Innd kom lidenn smaae suend och siiger hannd der j fraa jeg ser seglenn paa haffuitt gaa med gulle render och blaa. |
10. | Einn chriistenn borger er der oppaa och siiger hannd der j fraa och hannd wiill jomffru faa forgylthe da vaar de bogspredthe alt for offuenn siø. |
11. | Till suariit heidenn drotthning lyder hun der paa I slipper vd jiell och huidenn biørnn I laader icke landet faa. |
12. | Det vaar vnngenn her Peder hannd stannder vdj strenngenn staffnn er her nogenn inndenss brdz der romme riiste kannd. |
13. | Tiill suariit vnngen Asbiørnn hannd stannder hannem skampt i jaa vnnge vor jeg ronnene lerde om de hielpe maa. |
14. | Di skiude vdt deriis anger dj falle paa huidenn sannd det vir vnnge her Peder hannd stigger der fiiørst paa lannd. |
15. | Det vor vnnge her Peder hannd drager vdt sitt sylffue suerd hannd vog vlff og ognn diyr det stander j halss och hærd. |
16. | Det vor vnngen her Peder hannd thiill marckenn drog gulle hadde (hannd) socker och sylffspenndt hadde hannd skoo. |
17. | Miidt j gaardn om der agxsla hannd siidt skind snappe dda vore hannds fodde ferde for gydtlanndz konngenn jnnd. |
18. | I siide nu hiell gyødtlanndz kongenn aldt offuer dinn brede bord och giiff mig Maalffrij daatther dinn det er I fiørste ord. |
19. | Tiill suaritt heidenn drotthning hun stander der skampt j fraa du sto thamde konngenns viille dijuer du monne iiche liiffuit faa. |
20. | Jeg thamde konngfens viille diur ennd dog det vor med noude det som iche viille thage tham det led jeg tholle doude. |
21. | Det vor Giøtthlanndz konngenn och thenncke hannd der paa huad hand skulle hannem her Peder thiill suare faa. |
22. | Jeg loffuede liidenn Maalffrij den thiidh henndes moder feldt j fra hun skulle aldrig mdz barre fiøder paa jordenn gaa. |
23. | Tiill suariit her Peder hannd holdt paa buenn kniff haffuer du nogit godt loffuede jeg holder det vell fordj. |
24. | Det vor Gyødtlanndz kongen hand sinn bordaa fra siig skoudt inngen denn fuglenn hannd flyger saa snardt som hand thiill sinn daatther var. |
25. | Hannd klapper paa diørrenn och hand klapper paa locker huad giør I minn seliig daatther soffuer I eller vagher. |
26. | I miiste maa jegg giørre helst om natthe thiide hiører I seliig fader minn huad do da viilst du dj. 27, Hiører i seliige daatther min siegger jeg diig jffra her er einn chriisten borgere hannd viille diig faa. |
28. | Stercke da vore minne drøme och saa saade de j fraa jeg skulle miig paa anndet land einn chriisten borgere faa. |
29. | Sielcke och saa perler vare thiill jordenn bredt da var liidenn Maalffrij var vdaff haldenne ledt. |
30. | Sielcke och saa perler och saa dj dyre kleder som ledt vnnder jomffruens fodden saa vegenne lode j threddue. |
31. | Hiører I liidenn Maalffrij och sielff monne I det raade chriistnne viille vij fader dinn och dreppe alle hædenn throll. |
32. | Det var lidenn smaasuennd och effter her Peder gieck her Peder hannd hugde hanns hoffuit aff och haffue det huer som fiichk. |
33. | Vdt kom heidenn konnge och indz sinne lieele viiedke aathe jeg denn gylthe knar som flyder och for minn brygge.
|