[BIN: 2546]

Storebror og Lillebror.
Den farlege møya

(fleire alternative titlar)

Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Kari Kaasa, Heiddal, Telemark .

1. Lillebroder talte te Storebroder sin:
-uti löndom. -
"vi' du væra me meg ette festarmøa mi?"
-Du er den, eg har tinga i min ungdom. -
2. Den ti, den kom seg te store Vallans bro,
dær gjekk femten kvennar i bare kjempeblo.
3. Storebroder talte til Lillebroder sin:
"Nå vi' eg vende min gangar omkring."
4. "De va' spot o enndå større skamm:
to kjempur va' i veien o så ikkje tolde fram."
5. Storebroder vende sin gangar omkring,
men Lillebroder rei i krigshæren inn.
6. Lillebroder rei seg te store Vallans gål,
ute sto jomfruga, ho kjemde sitt hår.
7. Jomfrua ho ut igjönom vindöie såg:
"Ho æ' de fer ei kjempe, som kjem rianes i vår gål."
8. "De æ' kje noka kjempe, om du synes så,
men d'æ din kjære festarmann, som du ska' ha."
9. "Jomfrua ho aksla på seg kåpa grøn:
"Hor æ' nå alle kjempunn, som min faer giver løn."
10. Neppe var öli gjönnom munden talt ut,
for de attentusend kjempunn om Lillebroer sto.
11. Lillebroder gjekk seg i steinstua inn,
da datt dei kjempur såsom forfyllte som.
12. Lillebroder vendte på brönane brand,
så högg 'en dem kjempunn så små som sand.
13. Lillebroder klappa på gangaren grå,
så tok 'en jomfrua o sette deruppå.
14. Denti den kom seg [el. av] att rosenstund,
da lyster jomfrua å gvile seg ei stund.
15. Lillebroder la' seg i jomfruas(es) fang,
da sår 'en svenn, men den va' ikkje lang.
16. "Lillebroder, L.! sår ikkje for langt,
eg synes, eg hörer min faers hesteklang."
17. "Synes du, du hörer din faders hesteklang,
som nokken sku' falle, så nemner du 'kje mitt namn."
18. Den fyste hest, dem tesamen red,
hennars ellste broer han falt derve.
19. Den andre - red
~- yngste b.h. felt derve.
20. "L., L.! stegge ditt svæl,
min yngste broer var den døden ikkje vælt."
21. "Din yngste broer liknar eg ve ei' hår,
din gamle faer ska' få den samre skål."
22. Den Fröå hest dem tilsamen red,
hennars gamle faer felt derve.
23. Lillebroder klappa på gangaren grå,
så tok 'en jomfruga o sette derpå.
24. Den ti, dem komm seg te borgarle,
dær sto hånoms moer o gvilde sæ derve.
25. "Vælkommen L.! me bruden din,
eg synes, ho ser meg så bleik inno' mitt kinn."
26. "Ja, ho må væl vörå blå, ho må væl vörå bleik,
eg synes, ho har vore så ondeleg en leik."
27. Kjære min broer, du salar min hest,
kjære min broer du hentar meg prest!
28. "Kjære mi syster du reier upp mi seng,
kjære mi moer du följer meg i den."
29. Tirleg om morgoen för dagen blei lys,
så var de tri lik i Storebroers hus.
30. Den eine Lillebroder, den andre hannoms mø,
den troå hånnoms moer a sorja måtte dø.
31. Desin tri lik blei lagt i en grav,
dær ska' dem liggje alt ut på dommedag.
32. Åven på graven der vokste upp en lind,
de eine blae tok de andre i fang.
Ekstra opplysninger