[BIN: 2546]
Storebror og Lillebror.
Den farlege møya
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Kari Kaasa, Heiddal, Telemark .
1. | Lillebroder talte te Storebroder sin: -uti löndom. - "vi' du væra me meg ette festarmøa mi?" -Du er den, eg har tinga i min ungdom. - |
2. | Den ti, den kom seg te store Vallans bro, dær gjekk femten kvennar i bare kjempeblo. |
3. | Storebroder talte til Lillebroder sin: "Nå vi' eg vende min gangar omkring." |
4. | "De va' spot o enndå større skamm: to kjempur va' i veien o så ikkje tolde fram." |
5. | Storebroder vende sin gangar omkring, men Lillebroder rei i krigshæren inn. |
6. | Lillebroder rei seg te store Vallans gål, ute sto jomfruga, ho kjemde sitt hår. |
7. | Jomfrua ho ut igjönom vindöie såg: "Ho æ' de fer ei kjempe, som kjem rianes i vår gål." |
8. | "De æ' kje noka kjempe, om du synes så, men d'æ din kjære festarmann, som du ska' ha." |
9. | "Jomfrua ho aksla på seg kåpa grøn: "Hor æ' nå alle kjempunn, som min faer giver løn." |
10. | Neppe var öli gjönnom munden talt ut, for de attentusend kjempunn om Lillebroer sto. |
11. | Lillebroder gjekk seg i steinstua inn, da datt dei kjempur såsom forfyllte som. |
12. | Lillebroder vendte på brönane brand, så högg 'en dem kjempunn så små som sand. |
13. | Lillebroder klappa på gangaren grå, så tok 'en jomfrua o sette deruppå. |
14. | Denti den kom seg [el. av] att rosenstund, da lyster jomfrua å gvile seg ei stund. |
15. | Lillebroder la' seg i jomfruas(es) fang, da sår 'en svenn, men den va' ikkje lang. |
16. | "Lillebroder, L.! sår ikkje for langt, eg synes, eg hörer min faers hesteklang." |
17. | "Synes du, du hörer din faders hesteklang, som nokken sku' falle, så nemner du 'kje mitt namn." |
18. | Den fyste hest, dem tesamen red, hennars ellste broer han falt derve. |
19. | Den andre - red ~- yngste b.h. felt derve. |
20. | "L., L.! stegge ditt svæl, min yngste broer var den døden ikkje vælt." |
21. | "Din yngste broer liknar eg ve ei' hår, din gamle faer ska' få den samre skål." |
22. | Den Fröå hest dem tilsamen red, hennars gamle faer felt derve. |
23. | Lillebroder klappa på gangaren grå, så tok 'en jomfruga o sette derpå. |
24. | Den ti, dem komm seg te borgarle, dær sto hånoms moer o gvilde sæ derve. |
25. | "Vælkommen L.! me bruden din, eg synes, ho ser meg så bleik inno' mitt kinn." |
26. | "Ja, ho må væl vörå blå, ho må væl vörå bleik, eg synes, ho har vore så ondeleg en leik." |
27. | Kjære min broer, du salar min hest, kjære min broer du hentar meg prest! |
28. | "Kjære mi syster du reier upp mi seng, kjære mi moer du följer meg i den." |
29. | Tirleg om morgoen för dagen blei lys, så var de tri lik i Storebroers hus. |
30. | Den eine Lillebroder, den andre hannoms mø, den troå hånnoms moer a sorja måtte dø. |
31. | Desin tri lik blei lagt i en grav, dær ska' dem liggje alt ut på dommedag. |
32. | Åven på graven der vokste upp en lind, de eine blae tok de andre i fang.
|