[BIN: 2372]

Sigurd Svein

Oppskrift 1857 av S.Bugge etter Signe Storgård, Lårdal, Telemark .


1 Dei kan hava fre uti mitt land
tjovar å kjeltringar adde,
bare no han iddan Hermo
han gjerer seg sjav den vande.

2. (Så):
Dei viska upp dei silkjeseil
høit i forgyllande tekkje,
dei landa ´kje fyr enn då
Serkland tok imot skjefte.
3. Dei viska upp dei silkjeseil
høit i forgyllande rå,
så seila dei uppå de land,
som Helge fruva va´ på.
4. Va´ eg no slik ein Kar´e fe meg,
som han ær en Sigur svein,
så sill´ eg taka de lambehjarta
å steikje de på ein tein.
5. Va´ eg no slik ein kar´e fe meg
som han ær en Sigur svein,
så sill´ eg taka flogudrakjen
å Guro sill´ drasse´n heim.

Ekstra opplysninger

Orig. ms. NFS S.Bugge I, s. 76. Overskrift Brudstykker af Visen om idde Hermo I. Sigur Svein

Over oppskrifta står: (Signe var i det hele usikker formentlig med hensyn til versefølgen. Signe husked Landst. A V 3,4,5,6, uden væsentlige Afvigelser. Landst. fulgte således: (også af Signe erklært for Kongens Ord): Over vers 2 og 3 står: (Sjå Landstad A, v. 9; i 2den Linie væl for vent; 3die Linie: "de va´ deg inkje bete te møjar lagt". Så mindedes hun Landst. A, v.11,13,14 (kun østri overalt). Så A, v.26 (kun sidste Linie: herpå; 27) Over vers 4 og 5 står: (Så mindedes hun Landst. A, v. 30, 31, 33, 47, 40 (kun her Kari for Hæge). 52 (i første Linie nævnt Eirik; og i 3die Linie gjeiteherre). Endelig påstod Signe, at følgende to Vers hørte til denne Vise: