[BIN: 3646]

Hagbard og Signe

Oppskrift udatert av J.B.Norberg etter J. B. Nordberg, Sandefjord, Vestfold .

1. Haborgkongen og Syborg Kongen
De yppedes i en Krig
og det var om stolt Signelin,
Hun var saa ven en Mø
-Hvad enten om jeg vinder mig Eller end saa ven en Mø -
2. Jeg drømte, jeg var i Himmerig
Jeg havde saa ven en Mø;
Jeg havde stolt Signelin udi min Arm;
Vi faldt igjennem en Sky.
3. Og drømte du om stolt Signelin
Hun var saa ven en Mö
Og hør da, Haborg, Kongesön
For hendes Skyld skal du dö.
4. Saa lod han sit Haar udvakse
Og lod sig i Jomfruklæder skjære
Saa vilde han reise til Syborg
Og Sleben vilde han lære.
5. Og den Tid han kom paa Heden ud,
Da fristede han sin Hest,
Men da han kom til stolt Signelines Gaard,
Da red han som en Jomfru kunde bedst.
6. Jeg er nu fra Haborg sendt
Om De vil Sleben mig lære,
Ja De skal sidde ved Slebens Bord
Blandt skjönne Jomfruer med Ære.
7. Saa sad de skjönne Jomfruer
og syed det Guld over Knø
Foruden Haborg Kongens Sön,
Han skar de Dyr paa Træ.
8. Saa sad de skjönne Jomfruer
Og syed det bedste de kunde
Foruden Haborg kongens Søn,
Han legte med Naalen i Munden.
9. Jeg aldrig har sat nogen Jomfru
Med Naalen saa lidet bekjendt
Fast om hun faar den Søm saa dyr
Hun leger med Naalen i Munden.
10. Om hun faar den Skaal saa dyb,
Hun tømmer den til Bunden.
11. Og den Tid det led til Aftenens Stund
Og Dagen ganger til hvile
Spurgte Haborg Kongens Sön,
Hvor fremmede Jomfruer skulde hvile.
12. For Haborgs Skyld jeg dette gjör
Det gjör jeg alt saa gjerne.
De skal faa æde af Fad med mig
Og sove saa ud med min Terne.
13. Jeg haver ædet blandt Kongelige Børn
Og sovet udi deres Arm
Skal jeg ligge med den slemme Terne,
Da dör jeg udi Harm.
14. For Habors Skyld jeg dette gjör,
Det gjör jeg med god Ske,
Og De skal faa æde af Fad med mig
Og sove ud med mig selv.
15. Stolt Signelin hun fore gik
Hun Guldet efter sig drog,
Kong Haborgs Sön han efter gik,
Saa hjertelig han smusked og lo.
16. Og hör du, stolt Signelin,
Mens vi er nu to,
Er her da ingen i Verden,
Som du har givet din Tro?
17. Nei, her er ingen i Verden
Som jeg har givet min Tro,
Foruden Haborgkongens Sön,
Og honnom jeg aldrig kan faa.
18. Og er det Haborgkongens Sön,
Som du da holder saa kjær
Og hör nu det, stolt Signelin,
Du ligger ham alt saa nær.
19. Nu er det Haborgkongens Sön,
Da holder han dette i Agt,
Min Terne hun er ikke langt herfra,
Hun giver paa Ordene Agt.
20. Jeg agter ei den slemme Terne
Hun er saa svigefuld
Neden ved mine Födder, der ligger min Brynje ny
Og oventil ved mit Hoved, der ligger mit Sverd af Guld.
21. Men det var den slemme Terne
Hun var saa svigefuld,
Hun stjal da bort hans Brynje ny
Og saa hans Sverd af Guld.
22. Tager Haar af stolt Signelins Hoved
Og binder om hans Arm,
För han det vil sönderrive
För dör han i den Harm.
23. Naar I ser mig hænge,
da lad dit Bur brænde
Nu ser jeg, et Bur brænder
Over saa ven en Mö.
24. Om jeg havde tusind Liv,
For hende saa vil jeg dö,
Kong Habors Sön blev hængt,
Stolt Ilselin blev brændt.
25. Saa tog de den slemme Terne
Og reiste hende levende i Jord

Ekstra opplysninger

Orig. ms. NFS M. Moe 57, s. 3-4 med overskrift Haborgkongen og Syborgkongen