[BIN: 3645]
Hagbard og Signe
Oppskrift
dei ypper sig mellem eit kjiv
o de va nu stolt
ho va so vent eit viv
Var:
de va so ynkeleg mor
Siden tok dei den slemme terne
o grov a livand i jord
der var so fager en by
eg hadde stolt Signelill i min arm
vi fygdest gjenom en skjy.
so ska du vinne den mø
men (syntes) drøymde du falde igjenom en skjy
so skal du for henne dø.
Hun er så ven en mø
Kunne eg i natt hos hende sove
så vilde jeg gjerne dø.
o kvendeklæder skjere
so gjeng 'ainn seg i Signelills går
å slæben (sømmen) vilde han lære.
Var: fe silkjesaumen o lære
so prøvar h sin hest
o der h kom til S. s går
h red som en jomfru kunde best.
saa mange som der monne være
men først og sisst st. S.
all ære so va ho vær' d.
i møer o høviske kvinder
men først og sisst stolte S.
om hun er ellers her inde.
Han sa h var send av Habbor, kongens son og skulde lære silkjesaumen.
Ho:
det gjør jei jo saa gjerne
du ska få eta av fati mæ meg
o sova hos mi terne.
Han:
o sova i deres arm
ska eg sove hos den slemme (forbandet) terne
så vi eg dø av harm.
de gjør jei mæ gor skjell
du ska få eta a fati mæ meg
o sova hos mig selv.
(Nokre vers daa dei sille te Kammerset ti sengs, Den slemme terne ha lista seg etter)
der skiner i gyldne luer
Hvorfor mon ei dine bryster vokse
som på (en anden frue) de andre fruer.
at jomfruer rede til tinge
derfor mon ei mine bryster vokse
utav de brynjeringe
(Terna hadde høyrt det. Signelill var redd einkvan kunde høyra dei og bad han inkje tale so høgt men han lytte og sa):
der ligger min brynje hull
o nedenfor mine fødder
der ligger mit svær av gull.
Burte?
h leika mæ nåli munde
o alli tappa dei skåli so full
h drakk 'æ kje ut ti bunde.
So kom terna:
på nogen skjønn jomfrue
siden haver i hænder to
der ære som jærn at skue.
der mindre kann sømmen fin
o aldrig har jeg set en skjønn jomfru
der bedre kan drikke vin.
Hvi taler i so usnidde
aldrig spotter jeg dig et or
om du syr vell eller ille.
begynte nu rett at sy
h syede dyr h syede fugl
som de i luften mon fly.
som de i skoven runde,
aldrig de fandtes en skjønn jomfru
der bedre sømmen kunde.
han syede fugle på kviste
de andres jomfruer undres derved
og vilde ham nødig miste.
(Terna melder ham til kongen)
jei lyder ei dine råd
her er så mange i kongens går
som du haver løiet på.
(Men so henter ho sverdet og brynja):
lod råbe over all sin går
Vågner op mine raske hofmenn
o trækker harnisken på.
og trækker harnisken fast
?
for H. (kongens søn) han æ so har ein hals
(ein vågehals)
so naglarne flang i stykkji
"Bære me Gud o stolt Signelill
her endas mi kongelykke."
o la ann i bolt o bånd
Men alli sette dei klaven so fast
h. brant enn sund mæ si hond.
hun gav dem så for råd
Tag et av st. Signelills hovedhår
så kann de H. få.
o lagde om H.s hånd
Hun er so ven ei mø
førend jei vilde de synder slide
før vill jei lade mig dø.
(Da dei sku hengje han bad h. dei fyrst hengje up kaapa. Straks stod buret i brand. Daa bad han dei hengje seg. Da stokk kongen):
lad ikke den jomfru bli brent
Andre skal løbe til galgen henn
lad ikke den herre bli hængt.
da var den jomfru brent
og der (da) de komme til galgen hen
da var den herre hængt.
de var so ynkelig mor
siden tok dei den slemme terne
o grov 'a livand i jor.