[BIN: 3644]

Hagbard og Signe

Oppskrift 1907 av T. Hannaas etter Svein Tveiten, Bykle, Aust-Agder .

1. Habbor å Sigvard Konge
dei ypper seg mellem eit kjiv
å de va nu stolt Signelill
ho va so vent eit viv
-vad Enten du vinder mig eller ei so ven ei -
2. H. blei hengd å S-lill brend
de va so ynkelegt mor
Siden tok dei den slemme terne
å grov a livann i jord
(H. til mor si):
3. Eg drøymde eg va i himmerik
der var so fager en by
jeg havde stolt Signelill i min arm
vi fallt igjennem en sjy.
4. Ja syntes du vera u h.
so ska du vinne den mø
men syntes du falde igjennem en sjy
so skal du for hende dø.
5. H. han lete vekse hår
å kvendeklæder sjere
so gjev enn seg i stolt Signelills går
å slæben vilde han lære.
(slæben sauma slæp?)
6. Da svarede H. Kongesøn:
Hun er sa fager en mø
Kunne jeg i natt hos hende sove
saa vilde jeg jerne dø.
() Habbor han lete vekse hår
7. Der han kommer i marken ut
so prøvar han sin hest
å der han kom til Signelills går
han red som en jomfru kunde besst
8. Han hilsede fruger å skjønne jomfruer
saa mange som der monne være
men først og sisst stolt Signelill
aa ære so va ho vær'.
9. Hild være her fruer og skjønne jomfruer
i møer og høviske kvinder
men først og sisst stolte S.
om hun er ellers her inde.
Han utger for aa vera send fra H. Kongeson for aa lære silkjesaumen. Ho svarede:
10. Ja vad jeg kan jøre for H.s sjyll
det jør jei jo saa jærne
du ska få eta a fate mæ meg
å sova hos mi terne.
11. Jeg er vant at æde med kongebørn
og sove i deres arm
skal jeg sove hos denne falske terne
så ville jei dø av harm.
12. Hvad jei kan jøre for H.s sjyll
dett jør jei med stor sjell
du ska få eta a fate mæ meg
å sova hos mig selv.
(Nokre vers um daa dei stelte Eg til sengs)
13. Å Signelill føler paa H.s brøst
der skiner i gyldne luer
Hvorfor mon ei dine brøster vokse
som på en anden frue.
14. De va H. Kongens sønn
han leika mæ nåli munde
å alli tappa dei skåli so full
han drakk a kje ut i bunde.
Terna:
15. Aldrig har jeg sett nogen jomfrue (?)
der lære vil sømmen sin
og aldrig har jeg sett en sjønn jomfru
der bedre kan drikke vin.
H:
16. Hører mig her du slemme terne
(h)vi taler du så usnidde
aldrig spotter jeg dig et ord
om du syr vell eller ille.
17. Aldrig har jeg sett so jærve øine
i nogen sjønn jomfrue
siden haver du hænder to
dær ære som jærn at skue.
18. Det var H. kongens sønn
begynte nu rett at sy
han syede dyr han syede fugl
som de i luften mon fly.
19. Han syede hund han syede hind
som de i skoven runde,
aldrig der fantes en sjønn jomfru
der bedre sømmen kunde.
20. Det var så sjikk i min faders gård
at jomfruer rede til tinge
derfor mon ei mine brøster vokse
som på en anden kvinde.
() Mykje burte
Terna lista seg etter og høyrde. melde so til kongen at H. var der.
Kongen
21. Gakk burt fra mig du forbandet terne
dig tror jeg intet på
her ær så mange i kongens går
som du har løiet på.
Burte. Terna listar seg um att og for stele sverdet og brynja av han H.
22. Det var Sigvar konning stor
lod råbe over all sin går
Vågner op mine raske hommenn
og trekker harnisken på.
23. Dei trengte på dynnenenn mæ glavinn å spjut
so naglarne flang i stykji
"Bære meg Gud o stolt Signelill
her ender mi kongelykke."
24. Så toke dei H. kongens søn
å la enn i lænker ny
Han vred dem sønder i lette mak
som de ha været av bly.
25. Og det var denne slemme terne
hun gav dem sådan råd
Tag et av stolt Signelills hovedhår
så kann de H. få.
dei tok eit hår og batt honom
26. De sagde H. kongens sønn
Hun ær så fager ei mø
før jei dens hår skal sønderslide
før vill jeg (lade meg) for hende dø.
Dei hadde avtale at gikk det so gale at han vart hengd si skulde ho lata seg brenne i buret. Daa han kom til galgen bad han dei fyrst hengja upp den blaa kaape hans. Straks etter sto buret i brann. Daa bad han dem hengje seg. Daa kvakk kongen. Men det var for seint.
27. Lad somme løbe til buret henn
lad ikke den jomfru bli brænt
Lad somme løbe til galgen henn
lad ikke den herre bli hængt.
28. Men da de kommer til galgen henn
da var herr H.. hængt
og da de kommer til buret henn
da var fru Signelill brænt.
29. H. blev hængt og S. brænt
de var so ynkeligt mor
Og siden tok de den slemme terne
å grov a livann i jor.
Ekstra opplysninger