[BIN: 3643]
Hagbard og Signe
Oppskrift 1882-83 av Moltke Moe etter Liv Slemmeli, Bø, Telemark .
1. | Habor Kongje å Sigvar Kongje Som ÿppede seg en Kiv De va' alt om jomfru Signelill Fer hava så ven ei mø. -Hvad enten om I vinder mig eller ei så ven ei - |
3. | Jeg drömte jeg var i himmerig Der var så faver en bÿ Jomfru Signe hun lå på min arm å vi felt igjennem ein skÿ. |
4. | Drömde du, de var i h å der var s.f. e. b. Så vil eg deg for Sandheden sige For hende å må du dø. |
5. | "Ja kunde den lodden mig falde til at jeg kunde vinde den mø At eg kunde sove med hende en nat så vilde eg gjerne dø. |
6. | Håbor lader sit hår vokse Og kvindeklæder skjære Han siger han vil til Sivard Kongje Å slæben der vil han lære. |
7. | Så rei han seg på heden ud Der prøver han sin hest å som han kom i jomfru Signes går Rei han som ei jomfru kann best. |
8. | Han hilsa alle de stolte jomfruer med tugt og megen ære Fysst og sist jomfru Signelil al ære så er hun værd. |
9. | Han hilsde --------------- med megen tugt og ære: "Håbor Konge har meg til eder sendt at I ville mig slæben lære!" |
10. | Ja hvad eg gjör for H.s skyld Det gjör eg nå så gjerne Å du skal æde af fad med meg og sovå så hos mi terne. |
11. | "Eg har været i lag med Kongelige og sovit i deres arme Sku eg sova med den forbanna terna Da döÿr eg udaf harme." |
12. | "Ja hvad jeg gjör for Håbors skÿld Det gjör eg med stort skjed Og du skal æde ----------- og sove så hos meg selv." |
13. | Å dæ va alle de stolte jomfruer Dom sÿdde lægull over Kne Frenden Habor Kongens son Han skar de dÿr på tre. (Så snakka terna te 'n, så sauma 'n sol å måne å sjömer, så da såg dom han konne saume) |
14. | Han kasta saks å han kasta søm Imod både bot å benkjer å öÿne de løb rundtikring Hot skulde de jomfruer tænke. |
15. | "Å aldrig æ dæ så stolte jomfru Hun mindre slæben kunde å aldrig fær ho så dÿb en skål Hun drikk 'o vel ud te bunde." (Så va han sauma (so for!)) |
16. | Fyri så gjik jomfr. Signelil å gulle ho etter seg dro a etter fik Håbor Kongens son så hjertelig monne han lo. |
17. | Hun lagde sin hånd på Håbors bröst Som skjened af gull så rød "Hvi er dine brøster ej voksne ud Som på en anden mø?" |
18. | Det er endnu skikken i vores land Jomfruerne rider seg ud på tinge Å derfor er mine brøster ej udvoksne Utav de brÿnjor=ringe." |
19. | "Å hör hot eg deg vi spørja Ne vi æ ene to: Æ dæ nå ingen i verden te Som din hug den stander på.?" |
20. | "Å ingen æ dæ i v. te Som min --------------- Frenden Håbor Kongens son å hannom må eg 'kje få." Lesi: (Ja det var Håbor Ks son Jeg aldrig 'n såg i mit bur Foruden når han red til tinge At jeg hörde hannoms gyldne lur.") |
21. | Ja æ dæ H. Ks son som du har ene kjær da vil jeg dig for sandheden sige Du ligge 'n alt så nær." |
22. | "Å har nå du H. Kongje Hvi vilde du mig så svige Hvi gik du 'kje til min Faders går Og bad om mig, eders lige?" |
23. | "Eg har været ihjå din fader Med ridder og raske hovmænd Men din faer han va en ufresmand Han vilde mig 'kkje kjende." |
24. | "Hör nå dæ du H. K. Du sige nå ikkje så, Fer her ligge vår gamle terne Ho gjerne vist agtar derpå." |
25. | "Hör nå de du jomfr S. Jeg er nu ikkje så skÿ For ovenfor mit hoved Der ligge den brÿnjo nÿ." |
26. | Ovenfor mit hoved Der ----------------huld Å nedenfor mine føtar Der ligge dæ sverd af gull." (Glöÿmt mange vers. Så fekk dom tikje 'n (efter ternens råd): |
27. | Så tok dom et hår af jomfru Signes hoved og bandt om hans hvidan hånd: "För eg vilde dæ håre slite För vill' eg opgive min ånd." |
28. | Så hængde de opp hanoms finan kappe Det tænkte hun var hanom selv Så tændte ho ell på sitt finan bur Så stakk ho seg selv ihjel. |
29. | "Nu ser eg alt dit hus brende ja over så ven ei mø, og om eg eied de tusinde liv da vilde eg heller dø." |
30. | Da de kom til jomfr. Signes bur Da lå hun der i glød å da de kom til galgen hen, Da var Hr. Håbor død. |
31. | Håbor blei hængt å jomfr. S. brændt Dæ va så ynkeligt et mol Dæ va den forbanna terna Ho blei satt levannes i jol.
|