[BIN: 3642]
Hagbard og Signe
Oppskrift
dei ypper seg millom eit Kiv
å de va nu stolt
ho va so vent eit viv.
de va so ynkelegt mor
Sie tok dei den slemme terne
å grov 'a livand i jor.
Habbor te me si:
der va so fager ein by
eg hadde stolt Signelill i min arm
me fygdest igjenem ei skjy.
so ska du vinne den mø
men drøymde du falle igjenem en skjy
so ska du for henne dø."
"Hun er så ven en mø
kunne eg i natt hos hende sove
så ville eg gjerne dø."
å kvendeklæi skjere
so gjeng han seg i Signelilles går
(Var.) fy silkesaumen å lære
(å slæben ville han lære)
sæ prøver han sin hest
å der han kom til Signelilles går
han rer som en jomfru kunde best.
so mange som der monne vere
men først og sist stolt Signelill
al ære so va ho vær'e.
i møer og høviske kvinder
men først og sist stolt Signelill
om hun er ellers her inde."
(Han sa han var send av Habbor Kongeson og skulle lære silkesaumen)
det gjør jer so så gjerne
du ska få eta av fati mæ meg
å sova hos mi terne."
å sove i deres arm
ska eg sova hos den slemme terne
så ville eg dø av harm."
de gjør jei mæ go skjell
du ska få eta av fati mæ meg
å sova hos meg selv.
(Ho stelte dei og til sengs. Terna lista seg etter)
det skiner i gyldne luer
"Hvorfor mon ei dine bryster vokse
som på en anden frue?"
at jomfruer rede til tinge
derfor mon ei mine bryster vokse
utav de brynje ringe."
(Signelill lot ham ikje tale so høyt)
der ligger min brynje full
å nedenfor mine fødder
der ligger mit sver av gull"!
han leika mæ nåli i munde,
å alli tappa dei skåli so full
han drakk 'æ kje ut ti bunde.
på nogen skjønn jomfrue,
siden haver du frænder to
der ere som jærn at skue."
der mindre kann sømmen fin
å aldrig har jeg set en skjønn jomfrue
der lika kunn drikke vin."
"Hvi taler du så usnilde
aldrig spotter jeg dig et or
om du syr vell eller ilde."
begyndte han rett at sy
han syede dyr han syede fugl
som de i luften mon fly.
som de i skoven runde,
aldrig der fandtes en skjønn jomfrue
der bedre sømmen kunde.
han syede fugl på kviste
de andre jomfruer undres derved
og vilde ham nødig miste.
>13, 14, 15
eg lyder kje dine råd
her er so mange i kongjens gård
som du have logji på."
(Men so henter ho sverdet og brynjen)
lod råbe over all sin går
"Vågner op mine raske hommenn
å trækker harnisken på.
trækker harnisken fast
for Habbor kongens søn
han æ so har ein hals!"
so naglanne flaug i stykkji
"Bære meg Gud, stolt Signelill
her end mi kongelykke."
(Han riv av sengjestokken og ver seg med)
å la han 'n i bolt å bånd
men alli sette dei klaven so fast
han brant 'n sund mæ si hånd.
å la 'n i lænker ny
men han reiv dei sunde i lette mak
som dei ha vori av bly.
hun gav dem så fo råd:
"Tag et av stolt Signelills hovedhår
så kann de Habbor få."
å lagde om Habbors hals.
"Hon er so fager ei mø.
førend jei vilde de sønder slide
før vil jei for hende dø."
(Daa dei skulde hengje honom bad han dem fyrst hengje opp kaape. Straks sto buret i bran. Fe ho vil eg gjerne døy", sagde han)
lad ikke den jomfru bli brændt
andre skal løbe te galgen hen
lad ikke den herre bli hængd"
da var den jomfru brend
og da de kommer til galgen hen
da var den herre hængd.
de va so ynkelegt mor
siden tok dei den slemme terne
å grov 'a livand i jor.