[BIN: 3633]

Hagbard og Signe

Oppskrift 1922 av R. Berge etter Svein Tveiten, Grungedal, Aust-Agder .

1. Aa Habbaar ong aa Siver kong
dei upper sig mellem et kiv,
aa de va om St. Signelil
Eller om I vinder mig heller ei saa ven ei.
2 = RB 18, l. 4 aa grov
3. Habbaar han let de vekse haar
aa kvindeklæder skjære
saa ganger han seg til S's gaar
aa soumen ville han lære.
4. RB 3, 1 marken ut. l. 2 prøvar
Aa der han kaam i S's gaar
han red som en jaamfru kann det best.
5. Jeg hilser jer fruer og skjønne jomfru
I møer og høviske kvinde
Men først og sist St. S.
om hun er ellers herinde.
6. Ja hvad jeg kan gjøre for Habbaars skyld
de gjør jeg jo saa gjerne.
aa du sko eta av fate mæ meg
aa sova hos mi tærne.
7. Jeg er vant at æde med kongebørn,
og sove i deres arm
skal jeg sove hos den forbandede tærne
so maa eg dø utav harme.
8. =6 - med gode skjel
Du sko eta - mæ meg
aa sova hos meg selv.
9. Aa Signelil følte paa H's brøst
det skiner i gyldne lue:
Hvorfor mon ei dine brøster vokse
som paa en anden frue?
10. Det var saa skik i min faders gaard
at jomfruer rede til tinge,
derfor mon ei mine brøster vokse
utav de brynjeringe.
11. Dei stødte paa døren med glavind og spjut
so naglene floug i stykkji:
Bære meg Gud Stolt Signelill
her endar di kongelykke.
("Han tok sengjestokkjen aa varde seg mæ")
12. So tok dei H. kongens søn
og bandt ham i lænker ny
Han slet dem sønder i lette mak
som dei ha' næret av bly.
13. Dette gjorde den slemme tærne
hun gav dem saadan raad:
Tak hit 'a St. S's hovedhaar
so kann de 'n Habbaar faa.
14. Saa toge de S's hovedhaar
og bandt omkring hans kaand
Nei før end jeg skal det sønder slide
før vil jeg oplade min aand.
15. Da sagde hr. H. kongesøn
hun er saa ven en mø
førend jeg vilde det sønderslide
før vil jeg for hende dø.
(16) De va Habbaard kongesøn
han vaagner om natten saa bratt,
og vaagen laa hans kjære moder
hun gav vel derpaa agt.
(17) Jeg drømte jeg var i himmerik
der var saa fager en by
jeg havde min kjærast uti min arm
de faldt igjenom ein skjy.
(18). Ja synes deg være i h
saa skal du vinde din mø,
men syntes dig falde gj. en sky
saa vil du for hende dø.
(19) Da svarede H. kongens søn
hun er saa ven en mø,
maatt' eg inatt hos hende sove,
saa vilde jeg gjerne dø.
(20) ("So hengde dei 'n Habbaar aa mæ same so brann buri")
(21) Some skal springe til galgen hen
lad ikke den herre bli hængt
andre løber til buret hen
lad ikke den jaamfru bli brændt"
(22) Men naar de kommer til galgen hen,
da var alt hr. H. hengt
og der de - buret hen
da var alt St. S. brændt.
(23) H. blei hengt aa S. brendt
de va' so ynkelig mor
aa sia tok dei den slemme terne
aa grov 'a livand i jor

Ekstra opplysninger

Orig. ms. TFM R.Berge CCXCI, s. 34-37 (NFS, kopi) med overskrift Habbaar aa Signelill