[BIN: 3582]
Signelill og Albrett.
Den bortselde møya
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1856 og 1863 av S. Bugge etter Guro Væting, Moland, Fyresdal, Telemark .
1. | Signelill sit ho i buri, -tankeren vet ingen uden gud - ho sömmer dæn sömmen så prude. -Her æ ingjen i verden, eg kan fortelje mine sorger- |
2. | Ho sömmer (-de) dæn sömmen og den er (var) hvid, for skjæbnen va(r) hende så ublid. |
3. | Stolt droning ho aksla si kåpa blå, så lyster ho seg til stolt Signelill gå (höæloft at gå) (1863) |
4. | Å droning(ji) (ho) igjenom dynni steig, å Signelill upp imot ho reis. 4b. Stolt Signelill klappa på höyene blå: "Sit Stolt droning å hvil deruppå." |
5. | "Jeg er ikke (1863) (eg æ 'kje) tröytt; eg kann væl stå; jeg (1863) eg vil (no) upp på dæn sömmen at sjå." |
6. | Jeg (1863) Eg sömrer dæm sømmen, der er hvid, for skjæbnen den (har været) var mig ublid. |
7. | Min faer sett? meg upp ett bur, dær va' eg en jomfru så prud. |
8. | (Jeg) Eg va' (no) meg ei (-n) jomfru (så) bold, eg ha' dei te(æ)rner, å dei va' toll. (Sangersken var her ikke ganske sikker i Versordenen) |
9. | Eg va' no meg i min faders går, å ha' dei te(æ)rner storeå små. |
10. | To dei helt meg vaskevann å to dei helt (og) handklæ i hand. |
11. | To dei kjembde mitt gule hår å to dei helt meg speielen for. |
12. | . To dukjen breidde å to maten fram av elde. |
13. | To dei redde upp sengi (å to de lagde meg i dæn) so kom de enn, som lokka meg i den (1863) |
14. | Å dær kom rövarar på dæ land, de gjore meg stor vånde. |
15. | Dæ va' femten på mitt buri braut, dær va' ein, som mi æra naut. |
16. | Dær va' ein, som hellt meg i hand, dær va' ein, som mi æra vann(dt). |
17. | Min moder ho ville meg kvæle, min fader han ville meg selje (sæle) )1863 |
18. | Så selde han (dei) meg for de klokkunne fem, i Sællands kjerke henger alle fem. |
19. | Som 18; kun: ni ~ di. (20) Dæ fyste (andre) slagje kolkka mon ringje, 21 min faers (moders) hjerte sunde måtte springe. (21) Dæ (andre) fyste slagje klokka slo min moder (fader) dödde, dær ho (han) sto. |
22. | (Droningi tala te Signelill) (ikke 1863) "dæ hörer eg på talen din. |
23. | Dær va' femten, som ditt buri braut, dæ va' Albrett, som di æra naut." |
24. | De tænkte, de var ene to, men Albrett sto uttafor dynni å lydde derpå. |
25. | Han klappa no hennar på hvidan kinn: "du ska' bli allerkjærasten min." |
26. | Dær blev lyst å megen gama, Albrett å Signelill ha' bryllaup mæ sama. |
27. | Dær var stor gle'i i kungjens går, dær var glae båe store å små!
|