[BIN: 1909]
Unge herr Peder på sjøen
Oppskrift 1911 av Marte Rudsodden etter ukjent sanger, Kviteseid, Telemark .
l. Herr Peder han afsted at seile út paa sjó
men fórst han ganger til sin fostermoder ind og spørger hvilken dód han skal dó.
2. | Ja ikke saa dór dú paa sóteseng, og ikke saa falder dú i krig, men agte dig vel for de bólgerne blaa, at dei ikke forkorter dit liv. |
3. | Jeg skal bygge det skibet af letteste kork og masten af hvalfiskeben og vimpelen skal være af ródeste guld og flagene alle som en. |
4. | Dette skibet blev ferdig og begynte at gaa og gynged paa bólgenne blaa; men da de var kommet attenhundre mil fra land, da begynte det skibet at staa. |
5. | Kapteinen han var den forstandige mand han tala forstandige ord. Kom lader os kaste Guldtærninger over Bord for at se hvilken synder er saa stor. |
6. | Den fórste guldtærning som over bordet randt iblandt disse sjófarende mænd ja loddet det traf paa Herr Peder fórste gang vor elskelige Konger og són. |
7. | Den anden guldtærning som over bordet randt blandt disse sjófarendse mænd ja loddet det traf paa Herr Peder anden gang vor elskelige Konge og són. |
8. | Den sidste guldtærning som over bordet randt blandt disse sjpófarende mænd. ja loddet det traf paa Herr Peder sidste gang, vor elskelige Konge og són. |
9. | Ja nu er vi kommet saa langt ifra land at her er ikke Prester at faa kom lader os af materne fare og gjóre skriftermaal. |
10. | Ja eftersom jeg ser at jeg stórste synd har gjort bekjender jeg for eder den her, mange kjirker har jeg róvet, og klosterer har jeg brendt, og piger har jeg narra og skjemt. |
11. | Hvis vel nogen af eder skulde komme i land og min Fostermoder spórger efter mig, saa sig at jeg tjener i Kongens gaard aa staar mig ret mandelig. |
12. | Men om nogen af eder skulde komme iland te hvem min kjæreste spørger efter mig, saa sig at jeg hviler paa havets bund, at hun rolig kan gifte sig. |
13. | Saa tog de Hr.Peder i hans guldgule haar og saa kasted de hannem overbord. Som Hr. Peder bynja synke, bynja Skibet til at gaa, og gynged paa bólgerne blaa.
|