[BIN: 1879]
Liti Kjesti og Brunsvein.
Kong Valdemar og hans syster
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1891 av Moltke Moe etter Hæge Bjønnemyr, Mo, Telemark .
| 1. | Kungjen å dråning Soffi dei sát over bór
dei snakka so manggt eit gáman or.
So hæderlig råder de rånir. |
| 2. | Dei snakka so mykji, d. sn. so mangt
å såmt va gama å såmt va sannt. |
| 3. | "Og du har en søster, ok jeg har en broder,
så herleg ei giftarmål gjør vi iår!" |
| 4. | "Liti Kjersti ho æ no so frank en vènn,
herr Buris han lignes ved en hestedrengg. |
| 5. | Lite Kj. ho æ no so fínt eitt viv,
herr B. han ligner ved en hestetÿv. |
| 6. | Men det sker alli, mens jeg er ilive,
at give min søster en hestetÿv´e." |
| 7. | Å dròningji slo si hånd mót bór:
"So sandelege skó eg hevne dine ór!" |
| 8. | Å kångjen han skulde at ledunggen fare,
herr B. sill vére hjemme, ta´ landet i varé. |
| 9. | Herr B. å dròningg Soffi dei sat over bór,
dei snakka so manggt eitt gamas ór. |
| 10. | "Å hører du herr Bóris, kjær broderen min,
å du skal forrå kunggens søster fin !" |
| 11. | "Konggen betrudde meg rige å land,
kvi skal jeg forrå hans søster så sand? |
| 12. | (Så var det et vers, Hæge ikke mindes; r
siger: "Min herre har spottet dig".) |
| 13. | Han gik til hende bå årle å silde,
men alli so kunne han fremme sin vilje. |
| 14. | Herr B. han svøber sitt hòvu i skinn,
så sørgjeleg ganger han for sin søster inn. |
| 15. | "Den jomfru ær så fast i sinn,
slett ingjen ridder over hende vinn." |
| 16. | "Hvad er da du for en elskovsmann,
mæ du ikke runerne læse kann?" |
| 17. | "Med troskab vilde jeg kjéne min herre,
jeg skjøtter ei om de runer at lære!" |
| 18. | Hun skrev de runer uti hass hånd:
"Du kastar det i den jomfrus sængg!" |
| 19. | Liti Kj. ho bleiv båte angest å bangge,
å til herr B. so mònde hun gangge. |
| 20. | Ho klappa på dÿnni mæ fingane små:
"Du stand upp herr B., skrei lokun ifrå!" |
| 21. | Herr B. stó upp i skarlagjen rø,
så lukka han inn so vènn en mø. |
| 22. | I nótt sover hun i ridders arm,
sig selv til sorg og daglege harm. |
| 23. | ("Så kjæm dér eitt eg ikkje kann, att; då bleiv
ho frugtsòmmelege å måtte ti droningji å
gjera bársøl") |
| 24. | Å kunggen han skulde då hjematter fare,
han gav burt si syster, den speielklare. |
| 25. | Kónggjen han kåm seg riand i går
å dråningji uti fijre´en står. |
| 26. | Konggen han seg ivi aksel såg:
"Hvor er min syster, hvor monne det gå ?" |
| 27. | Dróningji smiler dérunder kinn:
"Hér ær fÿrrekjuge uger, siden jeg såg hende. |
| 28. | Å ville jeg dróning i Engelland være,
so ville jeg bedre min jomfru lære." |
| 29. | Å kunggen han höÿtta på liten smådrængg:
"Dé hentar meg´ a litæ Kj. hjem!" |
| 30. | Smådrænggen gjekk bort, som kónggen bød,
han öngste sig hell´ at véra dø. |
| 31. | Han klappa på dÿnni mæ fingane små:
"Du stænd upp litæ Kj., skrei lókun frå!" |
| 32. | (Så kjæm dér eitt att´e, eg kann inkje;
då sei´ ò dæ: "Du må à inn! "sa´ò, "her
æ inkje bórn fødde, " sei´ò). |
| 33. | "Dé hjelper min datter te krissnedòm,
dé kallar no hende Ingerlil boll,
for hende so ær mitt liv i vold. |
| 34. | Min datter so gjev eg mitt gull so rød
for hun skal hevne sin moders død. |
| 35. | Dròningg Soffi vi´ jeg give min sÿllbudd kniv,
for ho forråer mitt ungge liv." |
| 36. | Å då dei kåm seg át bòrgelé,
dér dåna litæ Kj. for hestekné.
hende |
| 37. | Knut lille tók hæna ´pi sitt fangg:
"Du vér frimodig i Jèssu navn !" |
| 38. | Å dróningjen stænd i vindouga, lær:
"Kóm nó hit, kunggen, se eders systers fær!" |
| 39. | Å litæ Kj. inn av dynni steig
å konggen upp imót hæna reis. |
| 40. | "Og du skal danse og du skal kvæde,
iaften skal du de ridder´ glæde! |
| 41. | Og hør du, liti Kj, hvad jeg siger dig:
en elskovsvise du kvæder for mig!" |
| 42. | "En elskovsvise jeg ikke kan,
jeg kvæder en anden, jeg bedre kan." |
| 43. | Å han akta på hænnes sangg,
endå mei på hænnes fótegangg. |
| 44. | "Skam få dig, dróning Sóffi, du udydige kvinde,
så sandelig haver du lÿvet på hende!" |
| 45. | Dr. Soffi ho fram ivi bóri sprangg
å reiv upp litæ Kj.s snörebånd. |
| 46. | Hó mókka den mjókkji fyr kunggens fót:
"Å skam få deg kongge, tru so mine ór!" |
| 47. | Å konggen han bleiv so illi ivi ór,
han blikna som bast å sórtna som jor. |
| 48. | Å konggen han tala ti liten smådrængg:
"Du hentar meg inn dei ølsviper fem!" |
| 49. | "Du tár inkji fire, du tár inkji fem,
før eg heve nok mæ ei utav dem." |
| 50. | Han slo hæna so længji
hende langge
ti døden hæna navn trængge
hende trengje |
| 51. | Hun krabba under droning Soffies skinn,
ho hænte hæna út med fóten sin. |
| 52. | Ilde haver jeg stét min dróningg fórè
skulde jeg skjule dig, din arrig hore!" |
| 53. | "Nu ær det død, det vene viv,
hvor skal vi lægge hendes lig?" |
| 54. | "Dé lægger nò hende på Ribbaregade
dér jeg hver dag akter min hesteplade. |
| 55. | Dé lægger nò hende mæ Ribbarebró
å dér jeg aktar min ganggar at snu." |
| 56. | "Nei, Soffi skal alli få den glæde,
at hendes ganggar skal over hende træde. |
| 57. | I klöstri skal litæ Kj. ligge,
de røde gullborger over hende bÿgge. |
| 58. | No må eg sikje i so mörkt eitt hus,
eg må inkji sjå hverken ild hell ljós. |
| 59. | No må ´kji sóli på meg skine,
förr eg heve bött alle søndine mine." |
| 60. | Å kunggen han hóÿttar på liten smådrængg.
"Dé hentar meg´ en Buris hjem !" |
| 61. | Den höiri hånd å den höiri fod
tillige han afhugge lod. |
| 62. | Begge hans öine han lod utstingge
å bar det for droningg Sóffi inn. |
| 63. | (Så kjæm dér eitt vers, som eg inkji kan be
gjønde; men : "så jammerleg monne hun sig
klage", dæ æ sluten.) |
| 64. | Å hver dag mónne han konggen tigge,
um han måtte i klöstret hos liti Kj. ligge. |
| 65. | Alle sine gullborgjir måtte han konggen give,
for han måtte i klöstret mæ liti Kj. ligge.
|