[BIN: 3573]
Varslande lind.
Jomfrua som lengtar
(fleire alternative titlar)Oppskrift udatert av S. Bugge etter Torbjørg Haugjen, Skafså, Mo, Telemark .
1. | Der stander en lind uppå höieloftsbro -Eg veit væl, ho biar meg så lengi - um vinteren vokser, um sommeren gror. |
2. | "Kver gång dæn lindi feller blad, (men) då må du vænte din herre æ'kje gla." |
3. | Som 2; kun: löv ~ æ' dö. |
4. | Skam få dæn terna, ho va' så falsk, ho magar av dæn lindebark. |
5. | Kvor gång dæn terna gjekk at (ti) flod; |
6. | Å då dæ lei i då åttende år, då lyster skjön jomfru ti linden at gå. |
7. | "Å no hev lindi fellt dæ löv, no må eg vænte, at min herren ær dö" |
8. | Som 7; kun: blad ~ 'kje gla. |
9. | Kven vi' no arve dæ gulli ette meg, å kven vi' no brenni i gullburi mæ meg?" |
10. | "Me vi' adde arve dæ gulli ette deg, men (me) vi' ingjen brenne i gullburi mæ deg." |
11. | Så sete ho ellen i kvor dæn kro, selv lyster skjön (dæn) jomfru på golve at stå. |
12. | Då buri dæ sto i dæn höieste brand, då kom hennes herren sigland ti lands. |
13. | "Å dæ kjenner eg på dæn röyk under ö, at dæn stende utar mi festarmö." |
14. | "Kven vi' no arve de gulli ette meg, å kven vi' brenne i gullskipe (i) mæ meg?" |
15. | "Å me vi ingjæn arve de gulli ette deg, men me vi' adde brenne i gullskipe mæ deg." |
16. | Så sete han ellen i kvor dæn kro, selv lyster dæn herre på golve at stå. |
17. | Det tvo dei bleiv i himelen kjend, men terna ho bleiv i helviti brend.
|