[BIN: 1815]

Grisilla døyr. Grisilla og Riddeval

Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Lars Lofthus, Tuddal, Hjartdal, Telemark .

  Grisilja hun sad í gullveven so fin,
so kom hendes moder gangendes inn.
- Hå hå, ja ja, -
so k.h.m.g.i
O sitter dú hær kjære datteren min
hvorfor runder der melk uta brystene dinn?
Det er ikke melk, sóm min synes så,
det er af den vínen, jeg drakk úti går.
Det er to ting som er så uligt
ti vinen er brón og melken er hvid.
Ja havde nu Redevoll narret dej,
så skal dù ei længer have moder i mej.
For deg så vil jeg på elden brænde,
å Redevoll skal jeg i galjen henge.
Grisilja hó aksla på kappa blå
så raste hó dít, hvor Redevoll låg.
Hó prikka mæ døren me fingerne små,
statt opp her Redevoll skrei låsen ífrå!
Nei ingen så har eg í stevne lagt,
o ingen så lukker jeg inn hær um natt.
Kjære herr Redevoll slepp meg hær inn,
de er Grisilja allerkjæresten din.
Redevoll op av sengen sprang,
han skyvde den låsen både til å ifra.
Grisilja hun satte síg ne på en stól,
hun kunde ei tale de einaste ól.
Hvorledes er det med deg, og hvorledes er det fatt?
mens du kommer hær så sildigt om nat.
Min moder er bleven så vred på meg,
hun gitter mig hverken att have eller se.
Meg så vil hun på ilden brænde,
og dig så vil hùn i galjen hænge.
Trollkarel kan hun på ilden brænde,
tyver dem kan hun igaljen hænge.
Grisilja hun pakka sitt gull úti skrín,
so dróg ho av lande mæ kjærasten sin.
Om dagen dem reiste den vegen så lang,
om natten dem hvilte i den grøne róselund.
Da dem ha reist den vegen så lang,
da kom dem omsider til den færjemann.
Da dem kom til det brede vann,
da talde Grisilje ti den ferjemann.
Du sætter mig over dette vann,
titusen rigsdaler jeg gir dig på hånd.
Slett ikkje eg tóle slett ikkje eg må,
eg ble væl forbudén av om din moder igår.
Redevoll drog sværd af forgyllene span,
han høggje ta ferjemann hovù og hånd.
R. drog af sig hansken små
og selv satte han seg til at styre og ro.
Da dem kom over det brede vand,
da lyster Gr. at hvile en stund.
R. bredde út sí kappe blå,
der fødde Gr. to sønner så små.
Min moder hun havde de tærnanne ní,
Krist give jeg hadde den ringeste av dí.
-- fem---, den ene av dem.
Min fader han havde så mange slot,
Kr. g --- de ringeste kot.
Min fader --- land,
Kr. ---- de rindendes vand.
R. var mot Grisilje så go,
han hente --- vann i sine røde gullskó.
Da han kom til de rinendes vand,
da fek han nu høre den náttergal sang.
Krist give jeg vidste om du sagde sandt,
da skulle jeg drukne i det dybeste vand.
Da R. han kom tilbage igjen,
Gr. var dø og hendes sønner så små.
R. satt sit sværd mod en sten,
Odden den gjorde hans Hjarte stor Men.
Ekstra opplysninger