[BIN: 1789]
Jeg lagde meg så silde.
Ole Vellan.
Herr Ole han tjener
(fleire alternative titlar)Oppskrift
tener for føde og klæder
men så fikk han ett brev ifra røde rósan lund,
som siger at hans kjæreste var døda.
Ole han gik sig til bredebordet ind
gjorde alle de tjenester han kunde
" Hør nådige Konge, jeg beder om forlov
alt om at rejse te de røde rosan lundar.
Men kongen gav Ole et sådant et svar
"Nei Ole dæ kan eg slett inkje;
men sig mig et ór, kun ett einaste ór
hvad har du i rósan lund at gjøré?
Du er den trueste, jeg har i mitt land
blandt alle de græver og baronar,
derfor vil eg giva dig en ypperlig skjænk:
tolv tusnade danske gullkróner.
Sadelen og gullspòren dæ vil jeg giva dig,
og hesten den bedste jeg eier.
Så befaler jeg dig det søde himmerig
og folg så mæ din kjæreste til graven.
Og Ole han lagde sølvsadelen på
på hesten den røde og skjønné,
så red han så fort som en fugl kunde fly
henover de nórlandske bakker.
Ole han red sig lidt længere frem
så batt han sin hest til en støtte,
så spasserede han alt udi sørgestua ind
hvor de fruer og jomfruer sætt å græda.
Og gamlemór spasserte i sørgestuen inn:
"Å Ole, du finder ikkje din lige,
fer der finnes ikkje her i den røde rósan lúnd
og knaft i de syv kongeriger."
Ole han bøjede sit hoved né til jór
ret ligesom han vilde sove;
så befalede han gud sin syndige sjæl
og dermed så opgav han ånden.