[BIN: 1787]

Jeg lagde meg så silde.
Ole Vellan.
Herr Ole han tjener

(fleire alternative titlar)

Oppskrift 1910 av Rikard Berge etter Eivind Audversækre, etter Tone Marteinsdtr. eller Tone Høna, Lårdal, Telemark .

1. Herr Olav han tjener i kongjens gaar,
han tjener der for klæder aa fòr føda,
No hev her kaame bò ifraa rosanes lund
dei siger at hans kjæreste er døde.
2. Herr Ola 'n stend 'e ve kongjens bor,
han gjer all den tjeneste han konna.
Nu vi' eg bea deg, o naadige herre om forlaav
om aa reise til de rosenlandske lunnar.
3. Nu hev 'er kaame bò aaver alle den stad,
hvorover mit hjerte maa bløde,
nu hev 'en kaame bò ifraa rosandes lund
de siger at min kjæreste er døde.
4 ():3) Kongjen han svara sò idelig,
Det vi' eg no slett inkje lòva,
men sig mig kun et einaste or,
hvad haver du i rosenlund at gjøra.
5. Aa kjære min Olav du gjèv'e deg ti fress,
det er inkje mer hell en kvinna,
fòr eg kann vek gjera de sò i mitt land,
at du kann faa den ypperste grevinna.
6. Nei alle dei jaamfruer du haver i ditt land,
dei vi' 'eg no slett inkje hava,
men eg vil reise hen ti den rosandes lund
aa følgje med min kjæreste til graven.
7. Ja, du æ den beste eg haver i mitt land,
eg elsker dig som grever aa baronar,
aa ein stor 'e skjenk sò gjeva eg deg,
10 tusener av de danske gullkronur.
8. Nei alle dei penger du haver i ditt land,
dei vi' eg no slett inkje hava,
Men eg -- reise hen til den rosandes lund
aa følgje med min kjæreste til graven.
9. Ja salen aa spòrane gjeva eg deg,
aa hesten den beste eg hava.
Saa ønsker jeg dig det søde himmerig
og følg saa med din kjæreste til graven.
10. Herr Ola han sala ut gangaren graa,
han sala den sò vakkert aa snilla,
sò rei han sò fort som fuglen han fløi,
alt aaver de rosenlandske fjøllar.
11. Sò rider han seg til den rosandes lund,
sò batt 'n no hesten i stytta,
sò gjenger han seg i fruestuen ind
til de fruer og jaamfruerne de græder.
12. Sò gangar 'n seg i fruestuen inn,
han vred sine hænder saa saare,
det sandkorn der var paa gulvet saa bredt,
blev blanda med grædendes taarer.
13. Han satte seg saa sagte han satte seg sò stillt,
han sette seg som han ville sòva,
si fatike sjæl den levera 'n ti Gud,
aa sidæn sò uppgav 'n aanden.
14. Sò blev dei tilsammen lagt paa et bor
aa kjista va' gjord utav malmor,
der sòver de til sammen ti den siste dommedag
alt udi hverandres armar.
Ekstra opplysninger