[BIN: 1786]

Jeg lagde meg så silde.
Ole Vellan.
Herr Ole han tjener

(fleire alternative titlar)

Oppskrift udatert av Th. Kittelsen etter Chr. Kopseng, Eggedal, Sigdal, Buskerud .

1. Ole Velland han tjente paa kongens gaard
han tjente der for klæder og for føde.
Saa kom der et brev ifrå Rosenlund
som sagde at hans kjæreste var død.
2. Han Ole han gik sig for kongens brede bord
og gjorde al den tjeneste han kunde.
Saa bad han sin naadigste konge om faa lov
at reise til de engelandske egne.
3. Kongen han svared saa mildelig:
"Det kan jeg for alting ikke gjøre.
Men jeg vil vide et eneste ord,
hvad haver du i Rosenlund at gjøre?"
4. "Det er kommet ei rygte alt over et land,
som vid at mit hjerte maa græde!
Der er kommet et brev ifra Rosenlund,
som siger at min kjæreste er død!"
5. "Kjære min Ole, du give deg tilfred,
det er vel ikke --- end en kvinde?
Jeg skal gjøre det saa udi hele mit --
at du skal faa den sjønneste grevinde!"
6. "Alle grevinder du har i dit ---
dem vil jeg for alting ikke have.
Men jeg vil reise til Rosenlund
og følge med min kjæreste til graven!"
7. "Du er den høvrste jeg haver i min gard
blandt --- de * rider ? og personer.
En ærligen lån jeg give vil dig,
titusinde danske guldkroner!"
*) staar saa i handskriften med ? efter.
8. "Sølvsadlen og guldsporen jeg give vil dig
og hesten, den bedste jeg mon have.
Saa skal du faa reise til Rosenlund
og følge med din kjæreste til graven!"
9. Ole afsadlede graagangeren sin
Der stod han saa vakker og saa skjønne.
Saa red han saa fort, som en liden fugl fløi,
alt over de engelandske egne.
10. Ole han kom sig til Rosenlund,
der bandt han sin hest til en stolpe.
Saa gik han sig i fruerstuen ind,
hvor fruer og jomfruer græde.
11. Ole han gik sig i ligstuen ind,
der vred han sine hænder saa saare,
og hvert et sandkorn paa gulvet mon laa,
det vædte han med grædende taare.
12. Hun gamle-mor, hun talte saa mildelig
"Du finder vel altid hendes lige!"
"Nei hendes lige jeg aldrigen fin-- -
nei, ikke i et kongerikje!"
13. Ole han satte sig ned paa en stol,
der sad han, om han monne sove.
--- Gud som befaler hans syndige sjæl,
og dermed opgav han sin aand.
14. Og begge disse lig bleve lagt paa en baar
og kisten var gjort udaf marmor (malmor).
Saa hviler de der indtil dommens dag,
da Gud vil opvække os alle.
Ekstra opplysninger