[BIN: 1709]
Alibrand og Lindelin.
Forsmådd bele hemner seg
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1891 av Moltke Moe etter Hæge Bjønnemyr, Mo, Telemark .
1. | Alibrand kom seg riand i går å Lindeli uti fyre 'n står. -Eg minnes 'æ Lindeli litæ. - |
2. | "Å Lindeli, Lindeli, gjev meg di hond å du må då rå ivi adde mi' land. |
3. | Å Lindeli, Lindeli, gjev meg di tru å du må då rå ivi alle me' bur!" |
4. | "Min moder hun haver en flekkutte tik den sønes eg Alebrand han bli no so lik. |
5. | Min fader han haver en flekkutte hond den synes eg Alibrand bli lik ivi monn". |
6. | Dæ va då væl uti åtte år førr Lindeli tore ti kjyrkja gå. |
7. | Når dæ lei uti niande år men då lyster Lindeli ti kjyrkja at gå. |
8. | Når ho kom seg at rosans lund der møter ho Alebrands liten hond. |
9. | Ho tok upp å gav 'en brø men etti kjæm Alibrand æ då blive min dø. |
10. | "Å Alibrand, Alibrand, gjev meg di hond å du må då rå ivi alle mi lond. |
11. | Å Alebrand, Alebrand, gjev [meg di] tru å du må da rå ivi adde me' bur! " |
12. | "Min moder hun haver en flekkutte tik den sønes eg Lindeli blive så lik. |
13. | Å min fader han haver en flekkutte hond den sønes eg Lindeli bli' lik ivi monn". |
14. | Han tok hennes gule hår han batt dæ ikrengg sitt hestelår. |
15. | Der va då alli so liten ein stein anna der tok dæ fletta av Lindelins bein. |
16. | Der va då [alli so liten ein] kvist anna der tok dæ fletta av Lindelins bryst.
|