[BIN: 1704]
Alibrand og Lindelin.
Forsmådd bele hemner seg
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1864 av Sophus Bugge etter Gunhild Sundsli, Fyresdal, Telemark .
1. | Alebrand å Lindeli sat over bor -Va ho ven som ei lind- dei snakka so mangt eit skjemtas or. -Eg minnest fulli jomfruva Lindeli. - |
2. | Høyrer de Lindeli kot eg seie deg lyster du inkje trulovast mæ meg? |
3. | Min moder hun haver et svin de synest eg Alebrand æ so likt. |
4. | Min fader han haver en hund den ligner jeg ved A[lebrand]s mund. |
5. | Alebrand slo si hånd imot jor for visst ska eg minnast dei håingsor. |
6. | L[indeli] sat heimi i åtte år ho tore kje ti kyrkja for Alebrand gå. |
7. | De niende år ho ti kyrkja vill gå å nie møyar so va dei då. |
8. | Då som dei kom seg i rosan lund der møter dei Alebrands fygjeshund. |
9. | Di take den hunden di gjeve han brø no kjem han Alebrand han eige min dø. |
10. | Då som dei kom litt bete fram der møter dei han Alebrand. |
11. | Alebrand tok i Lindelis hånd minnest du Lindeli de seinste mi fannst. |
12. | Ja Alebrand, Alebrand lat de gama fare kom fyg meg ti presten han gjev kon ti sama. |
13. | Han tok hennes hovegull de sette han på sin fygjeshund. |
14. | [Han tok hennes] gule hår de batt han fast mæ sitt hestelår. |
15. | [Han tok hennes] fingar smale dei [batt han] i sin hestehale. |
16. | Alebrand rei ette vegjen fram Lindeli ho ette hesten slång. |
17. | Aldri æ der so liten ein stein han gjer a Lindelis hjarta mein. |
18. | [Aldri æ der liten ein] kvist ho vekkjer a bloi i Lindeli's bryst. |
19. | Då som dei kom i rosanlund då ville Alebrand kvile ei stund. |
20. | Lyster du inkje Lindeli å kvile her no lyster eg take deg på hesten ti meg. |
21. | Ja høyrer de Alebrand kot eg seie deg ettesia æ du goe mæ meg. |
22. | Alebrand kom seg riand i går hass moder ute fyr han står. |
23. | Vælkomen Alebrand mæ di vene møy Gud gjøve eg turte 'kje ræast du lout fyr æ døy. |
24. | Heve ho fostri i væræ føtt hell heve din gangaren på æ no trøtt. |
25. | [Ho hev alli] fostri i væræ føtt [hell heve] min gangaren den [på æ no trøtt]. |
26. | Hass moder ho tok vaksljosi i hånd å då gav Lindeli upp si ånd. |
27. | Der va mei sorg hell der va gama der va tri lik ti joræ mæ sama. |
28. | Fyst'e va Lindeli so Alebrand den tree hass moer av sorgjæ døyr.
|