Balladeoppskrift (TSB: d251, BIN: 1694)

[BIN: 1694]

Ebbe Skammelsøn

Oppskrift udatert, av Sophus Bugge etter Anne Bruhær, Mo, Telemark .

1.	Skammel han bor i Nørretøy han er både glad å kåd høviske haver han sønner fem de to ganger verden imod. -Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen stig vild. -
2.	[Dei tre] for l[ængesiden] døde bort de to de lever [igjen] [det] vil jeg for sanden [sige] de bleve så [reske hovmænd].
3.	De va' Ebbe Skammelsøn han rei seg su under ø fester 'a stolten Adelus hun var så ven en mø.
4.	Her sitter I stolten Adelus I passer så vel din tro alt mæ jeg tjener i kongens går og ser hvor vi skal bo.
5.	[Her sitter I stolten Adelus I passer så vel den] ære [alt mæ jeg tjener i kongens går og ser hvor vi skal] være.
6.	De va' Peder den unge lod reise de seiletre så seiler han sig til Nørre-Judland trolover Ebbes festemø.
7.	Her sitter I stolten Adelus I virker det gull med ære Ebbe tjener i kongens gård han byde dig spot og vanære.
8.	Gud så velsigne 'en Ebbe min hori eg ser 'en trø han spottar alli noko skjøne jomfru langt mindre si festarmøy.
9.	Inn kom Ebbes moder ho slog sig for sit bryst nu haver jeg for sanden spurt at Ebbe han døe i høst.
10.	Hører du stolten Adelus du må deil ori tru eg va' på Ebbis gravarbakkji å grov upp molli mæ mitt spjut.
11.	¿' dæ sant de seie fyr meg [at Ebbe han] æ' dø [så] sant sko' du få viljen min [som] foskjen falder [på glø].
12.	Upp sto stolten Adelus så smal som liljevand så gav ho Peder hass broder si tro å hvide hand.
13.	Ebbi sover i høie loft alt som en herri mon sømme han haver ei ro om natten for sig alt fore sine stærke drømme.
14.	[Jeg] drømte min faders [stenstue den] stod alt [i brendende lue der brann inde Peder min broder] å så min [skjønne] jomfrue.
15.	Drømte du din [faders stenstue] stod alt [i brendendes lue det er Peder din broder trolover din] festemø.
16.	Det var Ebbe Skammelsøn han rister på syllbudde svær "va' du inkje min liten smådreng dette så vøre du vær.
17.	Høyrer du Ebbe Skammelsøn stidd no ditt syllbudde svær når du kjem i din faders går så sannar du meg væl.
18.	Det var Ebbe Skammelsøn kom til sit faders lande så ser han så mykjy fokk å så mang en forgyllende karm.
19.	"Hører du dæ du liten smådreng hot eg spyrje deg må hott æ' dæ fyr mykjy fokk som æ' i min faders går?"
20.	- - - - - - - - det er Peder og din festemø dei drikke bryllaup i by.
21.	[Det var Ebbe Skammelsøn han] kom [riands i går uti stende hass kjære moder ho var] væl sveipt [i mår].
22.	Den ene gav han gullbråssen på bryst den anden gullsvampen rø de fik han i kongens går han agted sin festemø.
23.	Den ene bad han hjemme skuld' bli den anden bad han bortrie "kjeme du i de brurehus du gjører os ikke stor kvie".
24.	Det var Ebbe Skammelsøn han ville utav gari burtrie hass moder hun helt i tygjyll å beisl bad han skulde tøve og bie.
25.	Det var Ebbe Skammelsøn han ind af døren tren de va' no hass kjære fader han står hannem op igjen.
26.	Det var Ebbe Skammenlsøn kom sig at høgsætbenke hass fader gav han syllkannen i hand bad han skulde gå og skjenke.
27.	Men det var Ebbe Skammelsøn han drikke av sylveskål når han uppå si brur ser så modig fedder han tår.
28.	Det var sildi om aftenen at bruri til sengji skull' gange så tæke dei Ebbe Skammelsøn til leiarsvenn med ære.
29.	Det var Ebbe Skammelsøn han vreiddes 'kje fyrr hell då ha' de ingjen annen ti leiarsvenn så må de alene gå".
30.	Det var Ebbe Skammelsøn kom på den [høieloftsbro "minnes du stolten Adelus] når [du gav mig den tro]?"
31.	Den samme [tro som] Gud gav mig [den gav jeg Peder] jers [broder] alle de dage jeg leve må vil [jeg være] eder for [en moder].
32.	Det var Ebbe Skammelsøn han vreiddest alt fyre de or "eg agta deg te mitt ægteviv men slett aldrig til min moer.
33.	Hører I stolten Adelus hvad jeg siger dig om jeg slår Peder min broder ihjel vil du følge af landet med mig?"
34.	"Slår du Peder din broder ihjel du skal mig livevel miste så vil jeg sørge mig selv til døde som turtelduen på kviste.
35.	Så tæke han dæ løynlege svær vog bruren alt fyre sin seng.
36.	Det var Ebbe Skammelsøn han gjekk seg ette lofsend stetti faverlig haver han fotefær han følger så vond ei vet.
37.	"Hører du Ebbe Skammelsøn forlad din store harm jeg giver dig lov i denne nat at sove på min unge bruds arm"..
38.	"Dæ va' fyrre mi, fyrr dæ va' di sjav'e må du ti 'a gange".
39.	Dæ va' Ebbe Skammelsøn han læte sitt sværi brjå han hoggji ti Peder sin broder han datt i lutir tvo.
40.	Sin fader gav han eitt dødeleg sår hass moder hun miste sin arm no hev Ebbe Skammelsøn vunden sin store harm.
41.	Ebbi han blei så gamall en mann at mosen voks på hass tenn han har seg ei festarmøy slett aldri forgløymer han hæna.

Ekstra opplysninger

Orig. ms. NFS S. Bugge III, s. 172-177. (Reinskrift) med overskrift Ebbe Skammelsøn II. (meddelt af Anne Bruhær).

Merknader og rettingar: I strofene 2, 5, 11, 14, 15, 21, 30, 31 er det vist til tilsvarende strofer i NFS S. Bugge III, s. 165-172, med overskrift Ebbe Skammelsøn I, meddelt af Targjei Kosi. Ved strofe 6 står: Herr Peder lod bygge så fast et skib/ lod reise de seiletre; strofe 7, line 2: og er retta til I; han er retta til 'en; 8.2 å hori eg er retta til hori eg; 8.3: sin er retta til si; 9.2: over for står fyri; 12.1: over sto står reis; 13.3: om natten fik han ei ro for sig er retta til han haver ei ro om natten for sig; 20: line1 og 2 manglar; under storfe 21 står: hans søstre kom; 32.4: allier retta til aldrig; strofe 35 har berre 2 liner; 35.2: føre er retta til fyri; 36.4: over følger står fygjer; 39.2: over æ i læte står e.