[BIN: 1645]

Den forførte kona.
Fru Metteliti

(fleire alternative titlar)

Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Jorunn Bjønnemyr, Mo, Telemark .

1. Peder skulde sig at ledingen fare
det var ikke fori det beste
hjemme site fruva Mettelill
ho drikk upp bå slott å festi.
- Min herri dei herrar hava lova si' sveinar i lunden utrie.-
2. Slott å festi de drikke ho upp
sig selv lader hun sig lokke
de lader hun altsammen at gjøre
me' hennes herren va burti.
3. Fru Mettelill ganger i høieloft
hon syr de hvide lin
de vil jeg for sanningen sige
hun agter det liden små kinn.
4. De va då Peder lille
han kom seg at borgele
fru Mettelill gangar hun hanem imod
hun havde så styg en uppsede.
5. Velkomen Pederlille
å velkomen er du hid
jeg haver fåt bud ifrå faderen min
jeg skulde til hanem ride.
6. Haver du fåt bud frå faderen din
du skulde til hanem hjem fare
å hører du fruvan Mettelille
et orlov so monne du have.
7. Min fader gifte mig så rigelege bort
med karmann forgyllande fem
og hører du Peder lille
du låner meg ein av dem.
8. Gifte din fader dig så rigelege bort
med karmann' f(orgyllande) fem
hører du fruva Mettelille
du fær slett ingen av dem.
9. Min fader (gifte mig så rigelege bort
med karmann forgyllande) ni
(og hører du Peder lille
du låner meg ein av) di.
10. Gifte (din fader dig så rigelege bort
med karmann forgyllande) ni
(hører du fruva Mettelille
du fær slett ingen av) di.
11. De va då fruva Mettelille
hun valer ut gangeren grå
de vi no eg for sanningjen seia
selv la hun gullsadelen på.
12. De va då f(ruva) M(ettelille)
hun kom sig riande igår
de va no hennes sæle faer
han uti fyr hennar står.
13. Vælkomen f(ruva) M(ettelille)
vælk(omen) æ du hit
hossi liver Pederlille
nyss kommen er han av ting.
14. So liver P(eder) lille
nyss (kommen er han av) ting
ein annen mann heve lokka me
å derfyr so kjeme eg hit.
15. Hev en annen manne lokka deg
å derfyr so k(jeme) d(u) hit
du skynd deg so hastig utav minom gar
so hastig som du kom hid.
16. De va fruvas kjære moder
hun talte eitt or me snilli
må ho inkje liggje denni einaste nåtte
i morgo so kan ho burtrie.
17. De va då fr(uva) M(ettelille)
hun var at høieloft fus
de vi no eg for sanningjen seia
dei bar dei høie vaksljus.
18 De va årle om morgonen
mæ sama dagjen var ljus
de va då hennes kjære moer
hun var at høieloft fus.
19. De (va fruvas kjære) moer
hun bød gudmåren med snille
hossi æ her tist uti detti husi
kvi teja dei alle so stidde.
20. De va då fruvas kjære moder
hun breier upp skarlagjen rø
undi låg frua M(ette)lill
hun var bådi bleg og død.
21. De va fruvas k(jære) m(oder)
hun breier upp skarlagji blå
der vart ho vari to deilige sønner
på kvorsen armen dei låg.
22. Dei fostra upp dei bonne
alt ti dei blei stor
den eine kalla dei unge Tor
den are Gråsvein med ære.
23. De va då Peder lille
han ser uti ronebokje sterke
her hev komi eitt dyr uti min hagji
som hev plukka av blai dei beste.
24. Ifjor ha' eg urtri uti min hagji
med roser og ædelig plommer
iår hev her vanka noko anna iblandt
alt siden jeg reiste til Romme .
25. Ifjor (ha eg urtir uti min hagji
med roser og) ædelig bla
iår (hev her vanka noko anna iblandt
alt siden jeg reiste) avsta.
26. De va då Pederlille han ganger i høieloft
som han va då vani at gjøre
den første søvn som på hass øieni falt
fru Metteli ganger ham fyri.
27. Dei eple æ alli så hågt uppi tre
dei monne ei til jorden nedfelde
den som haver seg en fulltrujen ven
han gjenge so seint utav gløyme.
28. De va då Pederlille
han springer på gangaren rø
eg vi finna fru Mettelille idag
anten hun er levende hell død.
29. De va då P(eder)lille
han kom sig riande igår
der møter 'en fruva Mettelille
låg dø på bårunne små.
30. De va då P(eder)lille
han talte med den døde eitt or
de vi no eg for sanningjen seia
han døde i den same stund.

Ekstra opplysninger

Orig. ms. NFS S.Bugge d, s.305-312.

(Jfr. reinskrift NFS S.Bugge VI, s.39-43)
Merknader og rettinger: Strofe 2, linje 2: over sig står sic; 4.4: over en uppsede står ho va breie; 8.4: af er retta til av; 11.2 valer er trolig feilskriving for saler; over stidde står stille; 21.4: over en i kvorsen står sic; 22,4: over svein i Gråsvein står sveien.

Reinskrifta er noe avvikende fra originaloppskrifta, bl.a. mangler strofene 10 og 25.