Balladeoppskrift (TSB: d091, BIN: 1492)

[BIN: 1492]

Ynskjande møy

Oppskrift 1857 av Sophus Bugge etter Torbjørg Haugjen, Skafså, Mo, Telemark .

1.	Jeg var mig så lidet et barn jeg stod i min favreste møde min fader og moder dødde mig fra som mig skulde klæde og føde. - Det blikner og det falmer lindeløvet over alle grøne skogar.-
2.	Jeg tjente mig udi en greivens går alt både for hæder og ære jeg lagde min hu til en fager ungersvend jeg tenkte det skulde så være.
3.	Jeg lagde [min hu til en fager ungersvend jeg tenkte det skulde så] være så ilde han mig gjorde, så ilde han mig sveik de gjore han af sin usnille ære.
4.	Jeg ligner mig ved den fattig fiskermand som fiskar der ute me strande når fisken bider i og tømmen springer af da stander man med stangen i hænde.
5.	Jeg ligner mig ved den uvise mand som bygger sit hus uppå isen når isen smelter sønder og huset falder ned af skaden så bliver man viser.
6.	[Jeg ligner mig ved] et enebærtre som stander på vilden hede slet ingjen meg høyrer, slet ingjen meg ser men der blæse vinden den brede.
7.	Jeg ligner mig ved [et lindebærtre] som stander så dybt udi dalen slett ingjen [meg høyrer, slet ingjen meg ser] slett ingen så vil mig hussvale.
8.	Krist give jeg var i en lind så fin den finest på jorden kunna stande og du var uti et bunte strå ved lindens side at stande.
9.	Det var ikke godt være et bunte strå og stande ved lindens side når den kalle vinteren stunder uppå da falder det bunte strå til jorde.
10.	Krist give jeg var i et vatn så fint det finast mellem bjerget kunde rinde og du var udi en fiskarbåt å ligge uppå mine grunde.
11.	De [var ikke godt være] en fiskarbåt å [ligge uppå] dine grunde når den k[alle] v[interen] st[under] uppå da fryser den båten tilbunde.
12.	[Krist giva jeg var] i en apall så fin [den finast] på jorden k[unna] stande [og du var] uti eitt epli så boldt uti mine greinine hange.
13.	[ De var ikke godt være] eitt epli så boldt å hange uti dine greinir der kommer så mangen hyrdingje frem som slager det epli til jorde.
14.	[Krist give jeg var] i en riddar så fin på jorden k[unna] gange [og du var] udi et svær udaf guld ved riddarens side at hange.
15.	[De var ikke godt være er] svær udaf guld og hænge ved ridderens side der kommer så mangen drukken mand fram som drager det sværd ud med vrede.
16.	Stik så dine fingar millom borkjen å tre å kjenn så hvor sårt det mon klemme for den som har sig en kjære gode ven den ganger så seint udaf glemme.
17.	Den ridder for aust, skjøn jomfru for vest alt neder til verdens ende den ridder spurde ei hvor den jomfru farer hen den jomfru han boi aldri sender..

Ekstra opplysninger