| To herrar rier den aftankveld, alt síti haven her liga tel. Stallbrödrar voro de og ikkje rædd, I jönn og stål de bestand klædde. To herrar rider den aftanstúnd, alt úti haven her liga-lúnd, Skreg Grimborg og sagde: "I skal ok hava Gangaren hvidan, som best kann trava." Og Grimborg hedte den ene af dem han greb i hornet mæ fingrenne fem, han sagde: "Jeg skulde alt for den flikkan Det fyllte horn te te botten drikkan." -------------- "Glöymt tvo vers". -------------- Staketen voro av idel jern, mot Grimborgs kræfter det höje vern. Han foden omgiltred og omkúll flöttan men ingen vektar i honom möttan. Til prinsessens dör gjik han ensóm då, med jernskó, hansker han klapped på: "Statt opp min skönna, skrei únan reglan, Stella på dören og trekker speglan." "Er dú den friaren jærv og kjæk, sóm med din prinsesse vil holde gjæk, Sine skuldre han lagde på dören bredt: så låsår og reglar dei folle ne, den jærve friaren seg inntregte, han etter dören behændig stængte. På en forgyllanes stol han satte sæg då: "Statt upp min skönne, så skal I få. Jeg må lade det edve behage, mine jönnstövlar útav mig drage." nei eders jönnstövlar jeg ei afdrage tænker, eders næsvished mig for mykje krænker". Og Grimborg vredes ved disse ord, Han gik at sængen med jönnstövlar på og mitt inonder den vida villan dæ granna tepper han ristar illan. Straks kom der búd te konningen inn: "En ridder sover hós datteren din". Straks der inn búd for koningen kåmå, at ein ridder hos konningedotteren såvår. Og kongen råbte atover sitt slott: "Mine hofmænd klæder nú eder i stål. I kræver blod, men I passar tiden, Hr. Grimborg lignar ein bjørn i striden. De klemte på dören med glavind og spjúd "Er Grimborg inne, han komå úd!" Han sagde: "Jeg kommer, men venter, venter Å Grimborg stód údi dören bred, han húg omkring sig på kjempavis: Dei felt som strå for kvert húg, han gjor men ingen hannom mer bida konda. "Å kjære min Grimborg dú stille ditt sværd, tag dú min datter, bliv landets vern. D'er bedre have dig på sin sida, end att úheldig imot dig strida." Og Grimborg torka sitt blodige sverd: "Voro dú ei koning, voro dú det ej verd. Blott for din datter og for din krona, Vil jag ei hevnes, útan skåna."
|