[BIN: 0877]

Draugen

Oppskrift 1878 av Moltke Moe etter Gonild Løkkjinne, Åmotsdal, Seljord, Telemark .

1. Den fromme fru Signe på sotteseng låg
hr Asbj.[ørn] sørger for hende så såre.
Vær trøstig, hun bad ham, og græd ikke så
mig smerter langt mere end død dine tårer
dog snarlig vel lykkelig vel? ind i din favn
det glemmer din sorg og forvinder dit savn.
2. Nej S.[igne], nei førend jeg krænka vort bånd
jeg aldrigen dig i din dødstund forglemmer
jo kjære, min mand, må du krænke dig så
når hun har dig kjær og vil elske dei små.
3. Fru S.[igne] ho dødde blev jordet og glemt
hr. A.[sbjørn] han egtede Guldborg den rige
blev rømt for sin skjønne og store miskjenk
og i dans og i harpeleg fandt dem en lige
ho sværma så meget i sus og i dus
og ho magta så lite på barn og hus.
4. Dei hunde dei tuded den hele det nat
dei svavel frå brænnende lys dei udsluer
hund tuded i enden huslykket det brast
hr. A.[sbjørn] og G.[uldborg] begyndte at grue
den tredje gangen sprang døren i op
det suser som vinden i engens top.
5. På stikstedet ildstedet Elina satt
på skødet der hadde ho sin grædendes broder
hun legte for hannom mens ho sukkad og bad
ho ynskte sig tidt hos sin hvilandes moder
et hu forfærdet i månskinnet såg
et linklædes skikkelse for sig at stå.
6. Elina min datter hvi sitter du her?
hvordan står det til med småsøskende
kall mig ikke datter end hvor du end er
jeg heiter no heller Elina den lille
min moder som æblet var hvid og var rød
men du er som gusten, ja bleik som ein dø.
7. Å i grava der falmar dei rosannes kinn
og i graven jeg bor og fra graven jeg kommer
jeg hørte dine klager i mit hvilested ind
jeg døste dine klager med den evige dommer
jeg reiste mine modige lemmer i hast
så murerne revna og malmuren brast.
8. Ak kjæreste moder som kom til os små
tag os nu med eder vi lider så ilde
me fryse og svelte og ligge på strå
dei terne dei gjorde med os hva dei vilde
af kulden jeg kom og af kulden jeg er
og nu sætter jeg mig med ham på ildstedet her.
9. Fru S.igne ho favna sin datter og dreng
og det var som en gust af dei vesterne lande
så trådde ho vred for sin egtemands seng
og hr. A.sbjørn og G.uldborg bejyndte at grue
thi havde I fødd dem og boret dem som jeg
det glemte jeg ikke med tungt eller let.
10. Nu galer de haner og S.igne forsvandt
som morgenens tåge for sola bortsvinder
på G.uldborg dei brendende tårinne rann
hr. A.sbjørn med gruelse blussende kinder
i sjådunnes land var fra selvsamme stund
og ellernes koni og moder som hun.

Ekstra opplysninger

Orig. ms. NFS M. Moe 5, s. 3-5 - Som overskrift står: Hr. Asbjørn Opplyst at sangeren er 64 år

Merkn. Under overskr. står: (kvædet af Gonil Løkkjinne i Årmotdal). Lykkjen retta til Løkkjinne; i strofe 1, 1.5 er visselig retta til lykkelig; ordet etter lykkelig uleselig; Mellom str. 9 og 10 står: (Hr. A. og G. sin børnenes våde). - Str. 2 er skrive til etter str. 10 og over står: 2det vers. Under står: (Denne vise, som kvædersken havde hørt mundtlig i sin ungdom kan jevnføres med Syv, s. 673).