[BIN: 0806]
Den vonde stjukmori
Oppskrift 1857, av Sophus Bugge etter Dagne Li, Vrådal, Kviteseid, Telemark .
a.
| 1. | Stolt Salvei ho dødde i her Peders går
så lagde de hende på ligebår.
-Så hæderlig var den skjøn jomfru - |
| 2. | Så båre de hende til graven frem
de tolv gudsenglanne sjunger for dem. |
| 3. | Så satte de hende i graven ned
(de tolv gudsenglanne sjunger) derved. |
| 4. | Herr Peder red sig sør under øy
han feste fru Mettelin, vene møy. |
| 5. | Dæn eine ho dengde, dæn andre ho slo
dæn tree ho spente mæ sin fot. |
| 6. | De va så silde om en torsdagskveld
de tre små børn gik til graven hen. |
| 7. | De satte sig ned ved graven og græd
så stenene måtte græde derved. |
| 8. | Den ene gred tårer, den anden græd blod
den tredje sin moder av sorten jord. |
| 9. | St(olt) S(salvei) gik for vor Herre at stå
må jeg fylgje hjem de tre små. |
| 10. | Så gjerne du må følge hjem de tre små
når du kommer igjen før hanen galer to. |
| 11. | Det rivner i marmor, det rivner i mur
sto(l)t Salvei stod frem av det mørke bur. |
| 12. | St(olt) S(alvei) kom i her Peders går
ute sto fru Mettelin slo sit hår. |
| 13. | Kvi æ du så vonde mæ bonni små
i helvete dær sku du løni få. |
| 14. | Der var ette meg både ull å lin
mine børn nå ligge i aske som svin. |
| 15. | (Der var ette meg) dæ bolstre blå
(mine børn må ligge) på bare strå. |
| 16. | (Der var ette meg) dæ høge voksljus
(mine børn) må sova i mørke hus. |
| 17. | Vi du vera snill mæ bonni mi'
i himmerig sko' eg berede deg sted. |
| 18. | Eg må ikkje lenger stand' tale mæ deg
dei himmeriges klokkunne ringjer for meg. |
| 19. | Dæn eine ho kjemde, dæn andre ho tvo
dæn tree ho vagga mæ sin fot.
|