[BIN: 0806]
Den vonde stjukmori
Oppskrift 1857, av Sophus Bugge etter Dagne Li, Vrådal, Kviteseid, Telemark .
a.
1. | Stolt Salvei ho dødde i her Peders går så lagde de hende på ligebår. -Så hæderlig var den skjøn jomfru - |
2. | Så båre de hende til graven frem de tolv gudsenglanne sjunger for dem. |
3. | Så satte de hende i graven ned (de tolv gudsenglanne sjunger) derved. |
4. | Herr Peder red sig sør under øy han feste fru Mettelin, vene møy. |
5. | Dæn eine ho dengde, dæn andre ho slo dæn tree ho spente mæ sin fot. |
6. | De va så silde om en torsdagskveld de tre små børn gik til graven hen. |
7. | De satte sig ned ved graven og græd så stenene måtte græde derved. |
8. | Den ene gred tårer, den anden græd blod den tredje sin moder av sorten jord. |
9. | St(olt) S(salvei) gik for vor Herre at stå må jeg fylgje hjem de tre små. |
10. | Så gjerne du må følge hjem de tre små når du kommer igjen før hanen galer to. |
11. | Det rivner i marmor, det rivner i mur sto(l)t Salvei stod frem av det mørke bur. |
12. | St(olt) S(alvei) kom i her Peders går ute sto fru Mettelin slo sit hår. |
13. | Kvi æ du så vonde mæ bonni små i helvete dær sku du løni få. |
14. | Der var ette meg både ull å lin mine børn nå ligge i aske som svin. |
15. | (Der var ette meg) dæ bolstre blå (mine børn må ligge) på bare strå. |
16. | (Der var ette meg) dæ høge voksljus (mine børn) må sova i mørke hus. |
17. | Vi du vera snill mæ bonni mi' i himmerig sko' eg berede deg sted. |
18. | Eg må ikkje lenger stand' tale mæ deg dei himmeriges klokkunne ringjer for meg. |
19. | Dæn eine ho kjemde, dæn andre ho tvo dæn tree ho vagga mæ sin fot.
|