[BIN: 0737]
Herr Tønne av Alsø
Oppskrift 1890 av Moltke Moe etter Hæge Bjønnemyr, Mo, Telemark .
1. | Det var ridder herr Tynding han rider i rosenslund at veide den vildan hare så vart han var'e værgens datter med andre jomfruvur i skare. -De råder de vel de runer - |
2. | "Nei biar no her mine møer små og dertil min liden smådreng alt med jeg slår de runeslag da blomstrar al mark og æng." |
3. | Hun slog så hart de runeslag at den vildan fugl på kvisten sad han glemte sin sang at syngje den vildan hjort i skoven var han glemte sin sprang at springe. |
4. | Det var ridder herr Tynding og han sprang af sin hest han satte sig hos værgens dotter og satte sig hende allernæst. |
5. | Og hører I værgens dotter og vilde du være min kjære å hver den ting som på dig er den må du mæ gulle bære. |
6. | O g hører I værgens dotter og vilde du være min brud å hver den [ting som på dig er] den må du i gulle sno. |
7. | "Og hører I ridder herr Tynding du må inkje elskogjen melde for eg hev meg ein festaresvein en konge over alle værge." |
8. | Før værgekongjen sko (d)eg få å han ska njote den lykke førr skå eg brjote mitt onge liv å brjote min gnavel i stykkjir. |
9. | Dæ var værgens frue ho seg gjænom vindauga såg så såg ho ridder herr Tynding under grønan linden står. |
10. | Å det var værgens frue hun var i sit hue gram så illi sømer dig Gudvill dotte mi så illi sømer dig den gang. |
11. | Det sømer dig bedre i bergje side at sy den hvidar lind hell du ganger i rosenslund å prøver gullhorpen din. |
12. | Å det var værgens dotter ho seg ind i bjerget går å etter gik ridder herr Tynding mæ roneslagji på. |
13. | Å det var værgens frue bredde silke alt over en stol å der sad r[idder] h[err] Tynding i dvale til hanen han gol. |
14. | Å det var værgens frue hun henter inn bøger fem hun løste den herre af runeslag hendes dotter ha' bundi ham. |
15. | Nu har jeg løst dig af de runer der skal dig ei flere finde det gjør jeg for min æres skyld min datter skal dig ikke vinde. |
16. | Og jer er kommet af kristi folk og taget i bjerget ind jeg haver mig en søsterdatter hun heter fru Ermelin. |
17. | Og jeg haver mig en systerdatter ho æ stedt i stor vande inkje må ho at kyrkja gange å inkje at dansen gange. |
18. | Inkji må ho ut av vindauga se utass hende vogter kvinde å inkji tærning mæ kongen spila utass dråningji selv var inde. |
19. | Å det var værgens frue ho slår i ett glas mæ vin du skynd dig hastig af bjerget ud for hjem kommer herren min. |
20. | Å det var værgens dotter ho undte den herre så vel ho gav ham en røde guldhjelm å en glaven blank dertil.
|