[BIN: 0735]
Herr Tønne av Alsø
Oppskrift, udatert, av Sophus Bugge etter Ingebjörg Troddedal, Liv Årmote, Hæge Årmote, Aslak Årtveit, Hermo Sæbersli, Mo Telemark .
1. | Herr Tynde rider af Alsö han förer sit glavin drust anten han æ' te lands eller vands så er han en helt så tröst. -Råder I vel de runer - |
2. | Herr Tynde rider i rosenslund at vede den vilde hare der möder han dvergens datter med andre jomfruer i skare. |
3. | Herr Tynde rider i rosenslund at vede den vilde hind der ser han dvergens datter at hvile sig under en lind. |
4. | Hun hvilte sig under en lind så grön guldharpen havde hun i hænde hist ser jeg ridder herr Tynde han skal sig hid til mig vende. |
5. | Hil sidde ned med de möer små og så med liden smådreng i mens jeg spiller guldharpen min her blomstre skal mark og eng. |
6. | Hun slog så hart et runeslag alt over de höie tinde at hvert et dyr i skoven var det glemte sit sprang at springe. |
7. | Ho slog då hare de roneslag alt over de grönne lunde den glemte fugle på kvisten sad han glöymde sin sang at syng. |
8. | Der blomstrer ris der blomstrer eng med runer kunde hun ham vinde herr Tynde sin hest mæ sporanne tvang han kunde ham ikke vende. |
9. | Det var ridder herr Tynde han stiger af sin hest han ganger til dværgens datter satte sig hende allernæst. |
10. | Hör du dvergens datter vil du være min kjære alle de dage jeg leve må vil jeg dig elske og ære. |
11. | Alle de dage jeg leve må vil jeg dig elske og ære hver den ting som på dig er skal ring af röde guld bære. |
12. | Hör du dvergens datter en rose blandt alle liljer for vist er du den deiligste mö som nogen svend kan gilje. |
13. | Det var dvergens datter ho svara et or for sig du får vel venare festarmöy men aldrig vinder du mig. |
14. | Hör du ridder herr Tynde lad fare det elskovsverk eg heve meg ein festarmann som æ' kungjen over alle dvergjer. |
15. | Min fader han sidder i bjerget inde lader byde over alle sine mænd forinden denne månedsdag min festarmann henter mig hjem. |
16. | För bjergens konge dig skal få han den ære skal nyde för vil jeg våge mit unge liv og mit glavind i stykker bryde. |
17. | Det var dvergens frue hun ud igjenem vinduet så hisset ser jeg ridder herr Tynde hos den gröne linden at stå. |
18. | Ud gik dvergens frue hun var både vred og gram hör du Udvild datteren min så ilde står dig denne gang. |
19. | Det sömmer dig bedre i bjerget at sidde og spinde den hvide lin end at du ganger i rosenslund og spiller guldharpen din. |
20. | Det var dvergens frue hun ind i bjerget monne gå efter gik ridder herr Tynde med runeslag oppå. |
21. | Det var dvergens frue bredde silke opover en stol derpå sad ridder herr Tynde i dvale indtil hanen gol. |
22. | Så tog hun op de böger fem og læste i alle dem hun löste den ridder af runeslag hendes datter havde bundet ham. |
23. | Det var dvergens frue hun skjænker den klare vin du skynde dig snart af bjerget ud för hjem kommer herren min. |
24. | Nu haver jeg dig af runer löst de skal dig aldrigen vinde det haver jeg gjort for min æres skyld min datter skal dig ei vinde. |
25. | Jeg er kommen af kristi folk og tagen i bjerget ind jeg havde mig en söster hun heder fru Ormelin . |
26. | I Island bær hun kronen og dertil dronnings navn hendes datter er hende stjålen fra deraf ganger vide savn. |
27. | Hun er fört til Sverigs by der er hun i stor vande hun må alli gjenom vindauga se å alli i dansen gange. |
28. | Alli må hun i kirken træde uden hende påvokter tre kvinder alli guldtavel med kongen spila uden dronningen selv er inde. |
29. | Ind kom dvergens datter hun undte den ridder så vel jeg skal give dig hest og sal et glavin blankt dertil. |
30. | Jeg skal give dig hest og sal og dertil sporar ny du skal aldrig ride så vild en sti du jo skal komme til by. |
31. | Du skal aldrig ride så vild en sti du jo skal veien finde aldrig skal du stride den strid du jo skal seier vinde. |
32. | Aldrig skal du seile den sö du jo skal komme i land og aldrig skal du blive overvunden af nogen kristen mand. |
33. | Jeg skal give dig en klædning ny den er med roder dreven hvert det ord du taler af mund det skal falde sig som det var skrevet. |
34. | - - - - - - - - - - - - for hvert det ord du taler skal falde som runemål. |
35. | Det var ridder herr Tynde han red sig fram ved lide der mödte hannem dvergen selv han agte til bjerget at skride. |
36. | Hör du ridder herr Tynde din hest er vel i gang hvorhen agter du at ride eller gjöres dig veien lang. |
37. | At gilje lyster jeg ride og fæste en rosensplomme et glavind lyster jeg bryde alt både til lykke og fromme. |
38. | Vel rider du ridder herr Tynde for mig skal du freden nyde men der er en greve i Opsal som lyster sit glavind bryde. |
39. | Herr Tynde rider til Sverrig hen og lykken så vilde han friste der trefte han svenske riddere ni vel væbnet under de buske. |
40. | Her side I svenske riddere vel væbnet ere I med ære vil I stride for röde guld hell for eders hjertenskjære. |
41. | Til svara Aleman kongens bror han svara et or for sig nok haver jeg ære og röde guld det vinder jeg ikke af dig. |
42. | Men der er en jomfru i Opsal hun heder fru Jermelin om hende så ville vi stride enten hun bliver min eller din. |
43. | De red tilsammen en dyst eller to så hårdelig monne de fikte han klövede Alemand kongens broder så odden i sadelen mödte. |
44. | Siden red han til kongens gård han var både vred og gram han löste den jomfru af fangebånd som så lengje ha' seti i tvang.
|