[BIN: 0563]
Harpespelet tvingar nøkken.
Villemann og Magnhild.
Gudmund og Signeliti
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1859 av Sophus Bugge, ukjent sanger, Valdres, Opland .
| 1. | Herr Peder han red sig ud at meide
- Det blåser kaldt veder ifrå sjøen-
alt efter si søster at leite.
-Det b[låser] k[aldt] k[aldt] v[eder ifrå sjøen] - |
| 2. | Da han kom til hviden strand
så fek han se havfrua den skjønne madam. |
| 3. | Alder har e sett så vene madam
so denne havfrua d[en] skj[ønne] m[adam]. |
| 4. | Har du alder sett så vene madam
jeg haver en terne langt vendre end jeg. |
| 5. | Kan eders terne for mig gå frem
så giver jeg hende mine gullringe fem. |
| 6. | Kan [eders terne for mig] fremgå
[så giver jeg hende] min ganger grå. |
| 7. | Hav selv h[av] s[elv] eders ganger grå
min terne kan gjerne for eder fremgå. |
| 8. | Den havfrua gjek se åt stenstuen inn
så kaldte hun frem guldternen sin. |
| 9. | Den havfrua tala te ternen så
imorgen skal du for den ridder fremgå. |
| 10. | Skal jeg inn [for den ridder] fremgå
som ikkje har set solen på 15 år. |
| 11. | Så hadde ho på se en silkjesauma serk
som 15 havfrugo hadde gjort sit meistarverk. |
| 12. | [Så hadde ho på se] et armebånd av gull |
| 13. | Så gav hun hende en gullkande i hånd
so hun skulde skjænke skjøn ridderen av. |
| 14. | Aldrig så tar jeg guldkanden af din hånd
før en du seie me faderen din. |
| 15. | Kongen av England er faderen min
hans dråning Gullritta kjær moderen min. |
| 16. | Er kongen [av England faderen] din
så strander vi her to søsken så fin. |
| 17. | Så sette han hende på gangers bak
så rei dei heimatt mæ eitt fritt mag. |
| 18. | Den havfruga venta i dagene tre
hendes terne kom ikke igjen udi de. |
| 19. | [Den havfruga venta i dagene] fem
[hendes terne kom ikke igjen udi] dem. |
| 20. | [ Den havfruga venta i dagene] ni
[hendes terne kom ikke igjen udi] di. |
| 21. | Så gjik ho se på store broen frem
så sprakk ho sund i stykkene fem.
|