[BIN: 0559]
Harpespelet tvingar nøkken.
Villemann og Magnhild.
Gudmund og Signeliti
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1922 av Rikard Berge etter Svein Knutsson Tveiten, Bykle, Setesdal, Aust-Agder .
| 1. | Aa græt'e du gull hell græt'e du jor
hell græt'e du fø du sko aat mitt bor. |
| 2. | Nei eg græte kje gull og eg g[ræt] kje jor
og eg g[ræt] kj[e] fø eg sko aat ditt bor. |
| 3. | Aa græte du aaker hell [græte du] eng
hell g[ræte du] fø du sko aat mi seng. |
| 4. | Eg græte kje aaker [eg græte kje] eng
eg g[ræte] kje fø [eg sko] aat di seng. |
| 5. | Men eg græt'e mei' mitt gule haar
som rotne maa i Valar aa. |
| 6. | Aa eg græt'e mei' mine systar ni
naar eg kjem ette so blive me ti. |
| 7. | Aa hesten han snaava i røde gullsoum
aa Magnill 'o drog av aat strie stroum. |
| 8. | Aa Valdemar slo paa si horpe so hardt
at de tagna kvor fuggelen i skogjen sat. |
| 9. | Aa daa dei kaam i Vatlands bro
hesten han snaava i roue gullsko. |
| 10. | Hesten han snaava i røde gullsoum
aa Magnill ho drog av aat strie stroum. |
| 11. | Valdemar stillte si harpe so hardt
de tagna kvor fuglen i skogjen sat. |
| 12. | So rona han fram dei systane ni
aa Magnill va' den tiende av di.
|