[BIN: 0463]
Agnete og havmannen
Oppskrift 1863 av Sophus Bugge etter Ingeborg Hågån og dottera Sövei, Heddal, Telemark .
1. | Antonetta hun reder sig til strømmens bro så kom der en havmand fra bunden op. - Hå hå ja ja s[å] k[om] d[er] en havmand f[ra] b[unden] o[p] - |
2. | Hör nu Antonetta hvad jeg vil sige dig vil du nu være allerkjæresten min. |
3. | Ja så men vil jeg så bare du vil tage mig på havsens bund. |
4. | Han stopped hendes öre han stopped hendes mund så förte han hende på havsens bund1. |
| 1grund |
5. | Antonetta hun sat udi2 vuggen og sang fik hun höre de engellandske klokkerne3 klang. |
| 2på |
| 3klokker |
6. | Antonetta hun gik sig for4 havmand stå5 må jeg da få lov udi kirken kirken at gå. |
| 4til sin |
| 5at stå |
7. | Ja så men då må du så bare du vil komme hjem igjen til börnene små. |
8. | Han stoppi hendes öre h[an] st[oppi] hendes mund så förte han hende på den engelandske grund. |
9. | Antonetta hun gik seg at kjerkedöra trin hendes moder kom etter i samme stund. |
10. | Å hör nu Antonetta hvad jeg vil sige dig hvor haver du været i 8 år fra mig. |
11. | Jeg haver nu været på havsens bund å syv sönner jeg der au med havmanden fik. |
12. | Hvad gav han dig til for æren din da han festa dig til bruden sin. |
13. | Han gav mig en så oprigtig guldring den finnast ikke bedre på nogen dronnings fing. |
14. | Han g[av] m[ig] et s[å] o[prigtig] guldband at de f[innast ikke bedre på nogen dronnings] hand. |
15. | [Han gav mig en så oprigtig] gullsko [at de finnast ikke bedre på nogen dronnings] fot. |
16. | Havmanden han gik sig at kjerkedöra trin at alle små billeder dem snudde seg omkring. |
17. | Hör nå Antonetta hvad jeg vil sige dig nå længes småbörnene alt efter dig. |
18. | Lad dem længes, lad dem længes så meget som dem vil slet aldrigen mere så kommer jeg dertil. |
19. | Tænk på de store, ja tænk på de små tænk allermest [på] den i vuggan låg. |
20. | Jeg tænker ei på store, jeg tænker ei på små langt mindre på den som i vuggan lå.
|