[BIN: 0399]
Rikeball og Gudbjørg.
Veneros og Ølberg
(fleire alternative titlar)Oppskrift 1912 av Rikard Berge etter Knut Dale, Tinn, Telemark .
| 1. | Ribolt va' ein greives son um det æ eders vilje,
han gjiljar 'o Gullbor aa da i løn.
-Der kugen leika for dem.- |
| 2. | Han gjilgjer hende fra hun var et barn,
og siden til hun voksen var. |
| 3. | Aa eg sko føre deg paa de land
der aller sko kaama deg sorg i haand. |
| 4. | Du fører meg aller paa dæ land
det engang kann kaama meg sorg i haand. |
| 5. | Eg sko føre - den øy,
du ski liva aa aller døy. |
| 6. | Du fører meg - øy
eg er vel engang Gud verdig ti døy. |
| 7. | So slengjer eg ivi deg kappa blaa,
so lyfter eg deg G. paa gangaren graa. |
| 8. | Aa mig vogter fader mig - moder
mig - syster, - broder. |
| 9. | Om deg vokter di heile ætt
so fær du vel holde de du haver gjit. |
| 10. | Som di kom en stund derfra
daa va' ho G. on so gla. |
| 11. | Som di kaam paa vildan hei,
daa møtte dei den viljens greive. |
| 12. | Aa høyre du Ribolt, kjære stallbroder min.
Hor hev du naa fengje den smaadreng fin. |
| 13. | Det er min hjertens øngste broder
eg tok haanom fraa sin moder. |
| 14. | Aa R, R, du tar kje dylja fe meg,
fe G, G, fulla kjenner eg deg. |
| 15. | Eg kjenner deg kje hverken paa klæder 'ell sko,
men eg kjenner deg paa ditt fagre haar |
| 16. | Eg kjenner - haar,
siden eg tent' i din faders gaar. |
| 17. | Aa G ho tok ein gullring av sin arm
aa sette den paa greivens arm. |
| 18. | Aa høre du kjem i kvelde
du maa ikkje om meg melde |
| 19. | Eg sko kje før din fader sjaa,
kor han sko den boi faa. |
| 20. | Her sit du aa drikk mjø aa vin
mæ R. reiser mæ datteren din. |
| 21. | Aa kongen lod raabe over al sin by,
aa klæ nu eder i brynjo ny. |
| 22. | Aa klæ no eder fe - utta falsk,
fe R. æ saa haard ein hals. |
| 23. | Aa som di kaam daa paa vilden hei,
dei saag inkje kinnene fe glavind hell svær. |
| 24. | Aa hoke sko me no helle rie,
hell me sko manddig bie? |
| 25. | Her set eg deg G, onde linderot,
no vi' eg rie dine frender imot. |
| 26. | Han rei igjenom den fysste flokk
der va' begge hendes brødre mæ den gule lokk. |
| 27. | Hun rei igjennom den anden skare,
der va' henars kjære fader |
| 28. | Han rei imot den tredi lue
aa der va' daa1 de hennars kjære broder. |
| 1de |
| 29. | Aa R, R still ditt sverd,
aa no æ min øngste broderen verd. |
| 30. | Aa R. han stakk aitt sverd ved side:
Aa kaam no G, no vilja me rie. |
| 31. | Han rei igjenom den rosenlonn,
der kaam kje eit or av haanoms munn. |
| 32. | Aa hør du R, kjære festarmann min,
kvi æ du no kje so gla som før. |
| 33. | Dæ eine æ dæ min hug æ mo
dæ andre æ dæ meg rind av blo. |
| 34. | Aa G ho tok sine snøreband
aa snørde fe bloe dæ beste ho kann. |
| 35. | Aa bure deg G. i han lite du kann,
so lite di duga dine snørebaand. |
| 36. | Aa som de kaam da ti borgarle,
der stod hanoms moder, hun 'vælte sig ve'. |
| 37. | Aa velkomen æ kjære sønnen min,
vælkaamen æ du mæ unge bruden din. |
| 38. | No hev eg kje sett so bleik ei brur,
de reiser so langt fintta gullskru(er). |
| 39. | Det er ved kje ondeleg ho æ bleik,
ho hev'e visst sett so haard ein leik. |
| 40. | Min kjære broder stod mig saa nær,
no gjev eg deg G. som eg hev so kjær. |
| 41. | Kjære min moder, du hentar meg prest
- - - - - |
| 42. | Aa R. han dødde før hanen gol,
G. hun døde før upp rann sol.
|