|
[BERNT MOES ANSØKNING OM RIKSARKIVARPOSTEN]
(Indsendt.)
Morgenbladet 18. mai 1840.
Der finder en anden Supplikatur Sted, end den welhavenske,
som ligeledes i fuld Maade fortjener offentlig Opmærksomhed
og al den Tilretteviisning, som Ubeskedenhed og Brugen af util-
børlige Pousseringsmidler opfordre til. Dette er i høi Grad Til-
fælde med Student B. Moes om Rigsarchivarposten. Uden at
være bekjendt for at rygte sin underordnede Bestilling som Ko-
piist ved Rigsarchivet med nogen særdeles Flid, har dette Men-
neske ladet sig forlede af sin Lyst til ikke desuagtet at avancere
op til den anseeligste og bedste Post derved og af ugrundede
Indbildninger om Fortjenstfuldheden af nogle historiske Smaa-
arbeider til at gaae Veie til at opnaae sit Ønske, som ligemeget
have været til Krænkelse for Andre, Sandheden og Sømmelig-
heden. I sin Ansøgning, der er fuld af den væmmeligste Selv-
roes og Pukken paa at han er skabt for Poesien, mønstrer han
nemlig sine Medansøgere paa den meest uforskammede Maade
igjennem; producerende en Mængde allevegne fra forlangte At-
tester lægger han dog Dølgsmaal paa den Attest fra sin Fore-
satte, som kunde relevere noget, og endelig forklarer man sig
den lange Henstand med Embedets Besættelse, ved at han har
sat Jacob Aall ved Brev til Statsministeren i Bevægelse til sin
Fordeel. Det er maaskee allerede for sent at søge at faae disse
Machinationer standsede i deres lykkelige Følge; men sin billige
Uvillie kan man dog yttre, om Posten end allerede skulde være
i Personens Vold; og man kan opfordre ham til at forklare sig
nærmere over sine Charakteriseringer af sine Medansøgende og
om Beskaffenheden af bemeldte hidtil saa lidet bekjendte Gjen-
vei til den Mægtige.
|