|
[INNLEDNING OG NOTER TIL ET INNSENDT FORSVAR
FOR STATSMINISTER LØVENSKIOLD]
Statsborgeren 3. nov. 1836.
Igjennem Hr. Bogtrykker Krohn har dette Blads Redaktion
modtaget følgende Skrivelse og dermed fulgte Forsvar for Hs.
|
| d.VI,b.1,s.196 |
Exc. Statsministeren, da det ene og alene er Redaktionens For-
maal at hylde Sandhed og Ret, overladende forøvrigt til sit Pub-
likum at bedømme, hvilket Partie (Angribernes eller Forsvarer-
nes) der har Sandheden og Retten paa sin Side; dog trykkes
det med Anmærkninger, des nødvendigere da Forfatteren er
anonym, og i et Blad, som agter at vedligeholde sin Farve.
[Innsenderen hevder at angrepene på statsministeren fra "Statsborgeren"
og "For Menigmand" "i Urigtighed og Grovhed have overgaaet ethvert
Andet." Red. svarer:]
Urigtigheden underkastes Publikums Dom. Grovheden an-
gaaende, -- da hvem er grovere end Minerva? Dog heri siges
jo Hs. Ex. at være uskyldig, hvorom ellers et Par Ord paa sit
Sted.Redakt.
[Inns. sier at Statsborgeren "rimeligviis paa det nærmeste deler Publi-
kum med Flyvebladet". Red. svarer:]
Hvorvidt Statsborgeren og Flyvebladet deler Publikum vides
ikke; det Første leveres til sine Subskribenter; det Sidste kjø-
ber Enhver efter Behag, naar det udkommer. Disse to Blade
have iøvrigt intet med hinanden at skaffe. Red.
[Inns. kritiserer anken over embedsutnevnelser. Red. svarer:]
Anken er -- saavidt erindres -- aldrig gaaet videre end at
forhindre, at Individer fra Skiens-Egnen ikke skal erholde
nogen Forret til Embeder fremfor Landets øvrige Børn. En
Anke af denne Natur bør vel desmindre bebrejdes et Opposi-
tionsblad, som det ligger i den menneskelige Natur at begun-
stige Venner og Bekjendte; og Hensigten med de paa Beviser
grundede Anker er jo, at en saadan Begunstigelse ikke skal
drives for vidt.Red.
[Inns. sier om formannskapene at "det falder vanskeligt i Byerne, hvor
Intelligenzen dog er større og hvor Forretningerne kunne drives med langt
mindre Besvær for Formændene end paa Landet, at faae Forretningerne til
at gaae paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade." Red. svarer:]
Om man endog ubetinget vil antage, at Intelligenzen i Byerne
er større end paa Landet, kan man ikke derfor paastaa, at de,
hvis Stilling medfører Byernes Kommune-Anliggenders Afgjø-
relse, besidde Intelligenz i mærkelig Grad fremfor Landmanden.
At Feil kan og vil begaaes ligesaavel af Formænd som af enhver
|
| d.VI,b.1,s.197 |
Dødelig, vides heel vel, men det bliver da Kommunernes egen
Sag. Anderledes er Forholdet med de Feil, som opstaae ved
et af en absolut Magt usurperet Formynderskab, som det end
ikke er anstændigt for et frit Folk at underkaste sig.Red.
[Inns. skriver: ". . . det er ikkun Faa givet at opfatte Forholdene med
en Klarhed og Dygtighed som Lensmand Borge." Red. legger til:]
? -- Red.
[Inns. nevner anken mot Løvenskiold fordi han rådde kongen fra å fore-
legge Stortinget forslaget til lov om formannskaper, og han spør "hvad
Ulykke havde der nu været deri," om forslaget ikke var blitt forelagt.
Red. legger til:]
For -- ved at sættes i 2den Klasse, at lægges paa Hylden.
Red.
[Inns. kaller statsministerens angripere for "en heel Hær af Skriblere."
Red. legger til:]
Den Hær af Skriblere -- hvorom her tales -- var nok temme-
lig tynd. Aristokratiet er ikke Renonce paa Skjældsord og haan-
lige Udtryk, naar det vil Demokratiet til Livs.Red.
[Inns. vilde helst forbigått med "fortjent Taushed" den anken mot Løven-
skiold, at han "ei lod sig bevæge til at istemme sine Kollegers Protest mod
Resolutionen af 2den Juli" om stortingsopløsning. Red. svarer:]
Fortjent Taushed! Den der har havt det Held eller Uheld at
deeltage i de aristokratiske Konventikler, hvor den sig kaldende
fine Verden paa Grund af visse Hensyn har seet sig nød til at
taale En, som man der udtrykker sig af Pøbelpakket, mon han
ved Læsningen af ovenmeldte Udtryk kan afholde sig fra at
tænke paa den affekterede kolde og foragtelige Mine samt den
Haan, t. Ex. i forsætlig ved søgte Anledninger at vise ham
Ryggen o. s. v., som hører til Fiinheden i Storpakkets Kredse?Red.
[Inns. nevner allikevel ovennevnte anke da Statsborgeren "havde indeholdt
et nyt, skjøndt i sig selv latterligt, Invektiv, som imidlertid, om det ei vorder
modsagt, er vel skikket til at gjøre sin Virkning hos det Publikum for
hvilket det er skrevet," nemlig at statsministeren ikke kunde måle sig med
statsråd Holst i juridiske kunnskaper. Red. svarer:]
Skulde Udtrykket "latterlig" her have nogen Betydning,
maatte det enten være det recenserede Produkts Usselhed,
|
| d.VI,b.1,s.198 |
hvilket det ikke kan være, saa som Forf. strax derpaa finder
det velskikket i en vis Henseende, eller en aristokratisk Haan-
latter.Red.
[Inns. taler om at statsråd Holsts dyktighet ikke må benyttes "til at ud-
brede falske og skadelige Lærdomme." Red. svarer:]
Da Hs. Exc. noksom har lagt for Dagen, at hans Grundsæt-
ninger staa i Strid med Grundlovens demokratiske Princip, maa
denne Grund, som Forf. her fremstiller bevise netop det Mod-
satte af hvad den skulde bevise.Red.
[Inns. hevder at riksrettsdommen ikke kan gi "Argumenter for, at Stats-
raadens Protest var juridisk velgrundet; thi 7 af de 8 i Retten værende
virkelige Dommere stemte for Frifindelse." Red. svarer:]
Denne Argumentation beviser langt andet, end den skulde
bevise. Den beviser Dommermagtens feilfulde Organisation,
nemlig deri, at den ikke er hvad den burde være -- uafhængig.
Man seer nok af Grundloven, at Konstituenterne have tænkt sig
den dømmende Magt som en uafhængig Statsmagt, men i Ud-
førelsen gjort den til et Appendix af den udøvende Magt. Flere
af de tidligere Rigsretter vil sikkerligen kunne tjene til at be-
vise denne Paastands Rigtighed; skjøndt det lønner ikke Uma-
gen; thi for et Partie er den soleklar, men hos det modsatte
Partie gjælder Fornuftgrunde ikke, idet det støtter sig til sine
Sofismer. Imidlertid vil Redaktionen for at forebygge den Be-
breidelse at have sagt noget uden Beviis, gjøre opmærksom paa,
at Rigsretten mod daværende Statsraad Wedel vel skulde faaet
et modsat Udfald af hvad den fik, hvis Hs. Majestæts Instrux
til Statsraaderne officielt havde været fremlagt i Retten, i Ste-
det for at Retten erholdt den underhaanden som et Kuriosum
at gloe paa. Rigsretsdommen mod Statsraad Fasting angaaende
da maa Nedskriveren enten være blottet for alle juridiske Be-
greber, eller maa den være temmelig ujuridisk; thi enten har
Kongen Ret til at forandre efter Godtykke en forhen tagen Be-
slutning, og da burde Fasting været frifunden, eller han har
ikke saadan Ret, og da maatte der være overgaaet ham en
langt anden Dom. Rigsretten i Statsraad Colletts Sag har i
Dommen brudt Staven over sig selv, ved at erkjende, at Hr.
Statsraaden vel havde handlet mod Grundloven, men af en
|
| d.VI,b.1,s.199 |
undskyldelig Misforstaaelse af Grundlovens Bud, -- en beqvem
Grund for en Domstol, som vil frikjende; kun Skade, at efter
en saadan Grund kunde de største Forbrydelser hengaae ustraf-
fede. Hvilkensomhelst Udaadsmand f. Ex. kunde med mere
Føje undskylde sig med, at han hverken kjender Loven eller
har havt Evne til at skaffe sig Kundskab der om; heller ikke
kunde han troe, at Lovene havde forbudt en saadan Handling.
Forudsætter man derimod exempelviis: at Hs. Majestsæt øn-
skede Statsraad Colletts Frifindelse; at Højstsammes Unaade
ikke var godt at udsætte sig for; eller at Højstsamme har Em-
beder, Ordener, Værdigheder etc. at bortgive, nu vel, da kan
Dommen forklares. Til saadanne Domme, hvormed Aristokra-
tiet noget nær er tilfreds, tier det, ja man seer endog, at de
maa tjene som Beviis mod Odelsthingets Opfatning af Stats-
forfatningens Aand; men er Dommen tvertimod Aristokratiets
Ønsker og Forhaabninger, da betvivler det saavel en efter
Grundloven nedsat Rigsrets Kompetence som Dommens Ret-
færdighed. Dets Grunde ere iøvrigt fortræffelige; thi de have
megen Lighed med sal. Bedstemoders sorte Skjørt, der brugtes
baade til Sorg og til Glæde.Red.
|
| BLA BAKOVER |