HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
VI.SUPPLEMENT. TEKSTKRITISK TILLEGG. REGISTER 1. BIND


d.VI,b.1,s.189  
[OVERSIKTSARTIKKEL]
Statsborgeren 14. aug. 1836.

   Norge. Morgenbladet og den Constitutionelle meddele ved-
varende Tid efter anden de Betragtninger, som svenske Blade
levere med Hensyn til sidste Storthings pludselige Opløsning
og dettes Færd. Første forsvares og sidste nedrives fornemme-
ligen af Minerva og Statstidningen, imedens Aftonbladet for-
svarer Storthinget med sædvanlig Liberalitet. Førstbemeldte
Blad især tager Storthing og Landsmænd i Forsvar. Det er i
de senere Dage raget i Strid med den Constitutionelle om Afgjø-
relsen af det Spørgsmaal: hvorledes en Habilitets-Exception mod
Lagthingets Medlemmer som Lemmer af Rigsretten bør afgjøres?
Og den Cst.nelle bebreider Morgenbladet, at det allerede har
fældt Dom i Sagen. Skulde vi yttre nogen Mening om Sagen,
da forekommer det os, at den Cst.nelles Formening, at vedkom-
mende Lagthingsmænd selv skulle erklære sig inkompetente,
ligesaa lidt bør finde Sted som -- exempelviis og uden Hentyd-
ning anført -- Soldaten kan forlade med Ret sin Fane eller
vægre sig under et eller andet Paaskud, for at bekjæmpe en
Fiende. Bestemmelsen for Højesteret i saa Henseende maa for-
meentlig betragtes som en Undtagelse fra en almindelig Regel.
Hvortil vilde den modsatte Mening lede? Erfaring viser, at
Fleerheden af et Storthing som oftest vælges paanyt. Dersom
nu et følgende Storthing endog kom til at bestaae af 24 nye
Elementer, saa maatte af Storthinget for at skaffe en habil Rigs-
ret, hvis nærværende Lemmer Rigsretten fra Lagthinget erklæ-
rede sig inhabile, alle disse vælges til Lagthinget, om Fleerheden
endog maatte ansees ganske uskikkede dertil. En saadan Ano-
malie tiltrænger ingen Kommentær. Jo færre nye Elementer,
Storthinget kom til at bestaae af, des mere blev Sagen forviklet,
saa at man endog udsatte sig for Umuligheden i at kunne etab-
lere en kompetent Rigsret, og at foreskrive en Saadan fra et
eller andet Udland, har ingen Hjemmel i nogen af vore Love.
Hvorfra gaaer man ellers ud for at betvivle Kompetencen, uden
at Lagthinget udgjorde en Deel af det opløste Storthing, som,
siger man, har tilkjendegivet sin Fortrydelse over den uventede
d.VI,b.1,s.190   Opløsning. Dertil svares: At om man henviser til Storthingets
underdanigste Adresse, som det samlede Storthing bifaldt, fin-
des deels deri ikke Udtrykke og Paastande, som gjør dem inha-
bile, thi en yttret Formening om Skadeligheden af Storthingets
pludselige Opløsning er ingen Dom over Statsministerens Handle-
maade. Deels endog under den Forudsætning, at Lagthingets
Medlemmer modtog Beslutningen om Opløsningen med en bitter
Følelse, der ingenlunde er beviist, er der lang Tid nok fra den
Tid og indtil Dom kan falde i Sagen, for at komme tilbage til
en roligere Sindsstemning; heller ikke kunne de af Nationen
udvalgte Mænd forudsættes at være samvittighedsløse nok til
at ville fordømme nogen mod bedre Vilje og Vidende. Sand-
heden er dog nok, enten har Fædrelandet lidt eller ikke lidt
formedelst titmeldte Opløsning. Under den første Forudsætning
findes ikke et til Dommer i Rigsretten kompetent Individ i hele
Landet, saasom det følgeligen er interesseret i Sagen; thi det
lader sig vel tænke, at Enkeltes Interesse kunde faae en modsat
Retning; men da kunde den eller de Enkelte af den modsatte
Grund ikke være kompetente Dommere. Kort, da ingen af Lag-
thingets, sig i Rigsretten befindende Medlemmer kan som Individ
ansee sig fornærmet af Statsministeren, saa skjønnes ei rettere,
end at de Samtlige, fra det her fremstillede Synspunkt betragtet,
maa være ligesaa kompetente som noget tænkeligt Individ i
Landet, til at beklæde Dommersædet i Rigsretten. Om andre
Grunde kunne anføres mod en eller anden, hører ikke herhen.
   Vi omtalte Aftonbladet som det, der er opstaaet i Sverige til
Forsvar for de norske Anliggender. Det anseer Norges Stor-
things Færd som gunstigt for Sverige. Os synes, at det har
glemt en formeentlig vigtig Grund, nemlig: at hvis Sveriges Rigs-
dag kommer til at handle modsat den udøvende Magts Ønsker,
kunde den forestaae en lignende Skjæbne, som Storthinget ve-
derfaredes, og da var det vel ikke saa ganske ubeleiligt at have
en sympathiserende Ven langs dets vestlige Grændse.

   -- -- Trondhjems Stiftstidende vedbliver at skrive friskvæk.
Den paastaaer endog, at det kun er Bladene, men ikke Opinionen
i Hovedstaden, der er imod Storthingets Opløsning. Denne Tiden-
des Organe debiterer altsaa enten Sætninger uden Hjemmel,
eller den har forsynet sig med daarlige Korrespondentere i Ho-
d.VI,b.1,s.191   vedstaden, hvor Stemningen desangaaende torde være temmelig
udeelt; thi nogle Lykkejægere (og hvor findes ikke de?) ere
ikke værdt at regne til noget Partie, hvortil ere de neppe fuld-
tallige nok. Det Vivat, som gaves den sidste Storthings Præsi-
dent, maa dog afgive noget Beviis for Stemningen. I Modsæt-
ning heraf har man intet hørt om noget Pereat.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE