|
OM TRONDHJEMS STIFTSTIDENDE
Statsborgeren 7. aug. 1836.
No. 187 af den Constitutionelle leverer en Artikel af den
høivelbaarne (thi ringere Titulatur tør vel ikke gives) trond-
hjemske, og det ovenikjøbet Stiftstidendes No. 21 den 20de Juli,
hvori bemeldte Høivelbaarenhed drager til Feldts mod Morgen-
|
| d.VI,b.1,s.187 |
bladet og den Constitutionelle for "ved deres Trods og ved at
udbrede saadanne eensidige Grundsætninger og falske Lær-
domme som de, der udtales i de fleste Artikler om Nutidens
Begivenheder i hine Blade". I en Note, som formodentligen hen-
hører til denne opbyggelige Text staaer: "Statsborgeren skal
tale i et endnu mere uforskammet Sprog; men dette Blad er
mindre agtet og bekjendt, og derfor mindre skadeligt." Man
seer heraf, at det er med god Grund, at vi have betitlet Tiden-
den med Prædikat af Høivelbaarenhed; thi det er jo gammelt
bekjendt, at fornemme Personer ikke beskjæmme sig ved at
læse Statsborgeren, uden i al Fald saa hemmeligt, at Ingen
mærker det. Stykket selv ville vi ikke meddele, fordi Vedkom-
mende, som ønske at læse det kunne enten søge hen til selve
Viisdomskilden, eller og lede det op iblandt andet demokratisk
Mudder i den Constitutionelle; hvoriblandt vi fornemmeligen
regner dens Bemærkning til Stykket saa lydende:
"Vi have ikke villet forholde vore Læsere ovenstaaende indholdsrige nye
Bidrag til Sveriges Statstidning. Saa fyndigt har nok endnu Ingen ført Be-
viset for, at Enhver, som forfægter en Mening modsat Regjeringens, er
dennes svorne Fiende, at man kun har at taale og tie til Alt, for ikke at
forstyrre "Harmonien imellem Konge og Folk," og endelig især for at det
sidste Storthing har "fortjent" sin Opløsning saa godt som nogen anden
Nationalforsamling."
Vi undredes og tabte os i Gisning, hvorfra dog Trondhjem
har faaet en saadan viis Mand, Politiker og Statsmand tillige.
Først dømte vi det maatte være en Geistlig, saasom hans Præ-
dikken har nogen Lighed med den kristelige Ydmygheds Regel,
at man efterat have faaet et Ørefigen skal række den anden
Kind til; men saa faldt der os ind en anden af Jesu Lær-
domme: "Mit Rige er ikke af denne Verden." Hans Disciple
kunne saaledes ei befatte sig med det jordiske Snaus og saa-
ledes ei heller med Politikken; men en fornem Mand maa
det være,
Der lønnes med Guld og Ære
For sine Landsmænd Viisdom lære,
og som ovenikjøbet veed meget vel, at man ei kan faae formeget
hverken af det Ene eller Andet.
|
| BLA BAKOVER |