|
KUNSTFORENINGEN I KRISTIANIA
Statsborgeren 31. juli 1836.
Planen hertil er 28de d. bleven offentliggiort i den Cst.nelle
fra Dhrr. Lektor Schweigaard, Advokat Stang, Intendant Lin-
stow, Stadskonduktør Grosch og Kbmd. H. Hefty. Og ganske
rigtig -- man synes at have større Grund til at gratulere Dan-
mark med denne Indretning end Norge, hvor saaledes et nyt
Marked for danske Produkter skal aabnes vel efter en Dansks
Projekt, men under Beskyttelse af Landets egne Sønner og
paa deres Bekostning. Der staar idetmindste ikke et Ord om
at Hensigten er Ophjælpelse af norsk Kunst, men kuns at
"Foreningens Midler anvendes til Anskaffelse af Kunstværker."
I Kjøbenhavn produceres heraf en betydelig Mængde uden for-
holdsviis Afsætning, og saaledes feiles neppe, naar man antager,
at hiin Udvidelse i Planen til Konkurrennz fra Udlandet, vil
naturligen benyttes af det nærmeste Udland, som veed at drage
saamegen Nytte af vor Nærhed og Generøsitet, der aldrig tæn-
ker paa sig selv. Hvormeget vi ellers vilde hylde, at Kunsten
bør være fri og have hele Jorden til Raadighed, saa var det
upaatvivlelig netop den norske Kunsts Emancipation ved at
sikkre den Opmuntring og Afsætning, som bragte Mange, lige-
saameget af Patriotisme som af Kunstkjerlighed, til beredvilligen
at tegne sig som Foreningens Medlemmer for et temmelig høit
|
| d.VI,b.1,s.186 |
Bidrag. Men disse maa nu see sig selv skuffede (og Patriotismen
tages almindeligviis ogsaa ved Næsen) og vore norske Kunst-
nere kunne lade Paletten og Meislen være, idet de for Tiden
ganske maa overvældes af hiin fremmede Konkurrence. At de
enten ville bevirke en Forandring i Planen i denne Henseende,
eller ogsaa gaa ud af Foreningen, der efter en saadan, deres
Mening modstridig, Bestemmelse ikke kan have noget bindende,
og danne en ny udelukkende til Bedste for national Kunst, er
at vente. Og vil en Forening af den Tendentz sikkerlig ikke
mangle Præstationer. Dahl, Fearnley, Calmeyer og Mikkelsen
(hvilke alle have maattet søge sit Ophold i fremmede Lande)
Flintoe, Munch, Balke, Baade, Berg, Frick, o. fl. dels kunne alt
og ville dels bevirke tilstrækkelig Konkurrence.
Yttringer af denne Natur misforstaaes let, og man faar sig
Beskyldningen for Borneerthed og Illiberalitet i Livet; men der
er netop Tendenz til Udvidelse og en liberal Stræben i at ville
ophjælpe det Fortrykte -- ikke det Slette. Det er en Nødven-
dighed vi hylde, men ikke elske. Idetmindste burde Planen dog
i nogen Maade yttret sig til Gunst for vor eget; f. Ex. ved at
fastsætte, at man kun i Mangel af egne Præstationer vilde søge
Fremmedes. Og anvendte man Bestillinger, der skulde under-
kastes Omdømme, eller Æskninger til Præmie, saa kom man
ikke i den Forlegenhed. Fremmede Kunstnere, som besøgte
Norge og herfra hentede sine Fremstillinger, kunde ogsaa be-
gunstiges. Men nu disse almindelige Udtryk i Planen? Venner
af al Skjønkunst, men isærdeleshed den Fædrelandet kan have
Ære og Glæde af, mistroer dem! og sikkrer eders fædrelands-
og kunstkjærlige Hensigt Anvendelsen af eders Penge i Over-
eensstemmelse dermed!
|
| BLA BAKOVER |