|
MANDIG DANSK SANDDRUHED
Statsborgeren 9. juni 1836.
I Kjøbenhavn, hvor man den 28de Mai gjør stort Væsen af
Ingenting ved at feire Stænderforsamlingernes Indførelse, har
Juristen Algreen-Ussing, udbringende en Skaal for Trykkefrihe-
den, udladt sig paa følgende Maade, der er ligesaa mandig som
sanddru, naar man tager Hensyn til Trykkefrihedens herlige
Stilling i det Land, Aktionen mod Prof. David som Redaktør af
"Fædrelandet", de senere Uleiligheder denne Mand har havt,
Censurhullerne i Bladene, og især til de kongelige Reskripter,
der forbød Tidenderne, med Undtagelse af Regjeringens dertil
priviligerede, at berette Stænderforhandlingerne, og hvori Kon-
gen selv lader Nationen vide, at han alene kan vide hvad der
tjener til dens Bedste -- med andre Ord, at dens hele Intelli-
genz ingenlunde kunde maale sig med hans aldersvage Hoved.
De mandige sanddru Ord lyde saaledes:
"Og alt dette har Kongen villet! Han har villet, at Stænder-
tiden skulde bære Vidne om Trykkefriheden i Danmark (!); at
hans frie Mænds (!) frie Ord (!) skulle udgaae frit og uhindret
til hans frie Folk (?!). Og saaledes staaer det Dovrefjeld urok-
ket: Kongen ynder Trykkefriheden! Dette har han i sin Ungdom
udtalt; dette har kan endnu i sin Alderdom bekræftet. Kongens
Navn er saaledes ligesom voxet sammen med Ordet: Trykke-
frihed; det er derfra uadskilleligt, og deri ligger den største
Borgen for Skrivefriheden i Danmark."
Synd ellers, at Sandheder, saa imponerende i sig selv som
disse, skal svækkes noget ved adskillig Svulst, som enhver maa
have let forat finde deri. Men større Under er det, om Saadant
skulde undgaaes hvor man fremskruer en Enthusiasme for en
Frihed, som der ikke existerer, men som man tvinger sig til at
imaginere sig som tilværende, end at vor "Constitutionelle" med
tydeligt Behag, saavidt vi skjønne, gjør Sit til for at udhæve
slige Udladelser som ganske fortræffelige Vidnesbyrd om den
|
| d.VI,b.1,s.177 |
herlige Frihed og den exempelløse Lyksalighed, hvori Danmark
befinder sig med sin Konge og Stænderforsamling, hvorom ikke
alene Molboer indbilde sig, at den er nok til at gjøre Danske-
folket til det frieste hæderligste og lyksaligste paa Jorden eller
under Jorden.
|
| BLA BAKOVER |