|
|
| d.VI,b.1,s.144 |
Efter ms. hos pastor Mollestad,
Drammen; våren 1836.
KATEKISME
udarbeidet
efter Luthers mindre og Wallins svenske
af
HENRIK WERGELAND
Kandidat i Theologien.
Jesus sagde: "Dersom I blive i mit
Ord, ere I sandelig mine Disciple, og
I skulle forstaae Sandheden, og Sand-
heden skal gjøre Eder frie." (Joh.
8, 31-32).
En kort Indledning til Katekismen.
1.
Først og fremst maa Mennesket lære at kjende Guds Vilje om
hvad det skal gjøre og lade for at leve roligt og at døe saligt.
2.
Mennesket har vel en god Veiledning til at kjende Guds Vilje
i sin Samvittighed, der er Guds dømmende Røst i dets Hjerte
om Godt og Ondt; men tydeligst lærer det Guds Vilje at kjende
af Bibelen eller den hellige Skrivt.
3.
Bibelen kaldes ogsaa Guds Ord, fordi den indeholder hvad
Gud igjennem den Helligaand har aabenbaret vise og gudfryg-
tige Mænd om sin Vilje og Væsen og Foranstaltninger til Men-
neskenes Frelse. Om dette alt belærer Religionen os.
|
| d.VI,b.1,s.145 |
4.
Bibelen bestaaer af det gamle Testamente, der er skrevet af
Profeterne, og af det nye Testamente, der er skrevet af Evange-
listerne og Apostlerne. I det gamle Testamente er Guds Vilje
især aabenbaret os i Loven eller de ti Bud, og i det nye Testa-
mente i Evangelium, hvis Kjerne er Troens Artikler.
5.
Foruden i Loven og Evangelium have vi ogsaa en stedse le-
vende Styrkelse for os selv og Ihukommelse af Guds Vilje i
Bønnen, hvis ypperste Exempel er Herrens Bøn eller Fadervor.
6.
Endydermere indvies og stadfæstes vi i Religionen ved Sakra-
menterne, der er Daabens og Nadverens..
7.
Katekismen er den Bog, som i Korthed underviser om disse
Religionens 5 Hovedstykker eller Parter, hvoraf
1ste Part er de ti Bud-Ord.
2den Part - Troens Artikler.
3die Part - Herrens Bøn, Fader vor.
4de Part - Daabens Sakramentes Ord.
5te Part - Alterens Sakramentes Ord.
DEN FØRSTE PART.
Loven eller de ti Bud-Ord.
Indledning.
Gud har først i Skabelsen givet sin Lov i Menneskets Fornuft
og Hjerte, men siden kundgjort den skrivtlig ved Moses og om-
sider fuldkommen forklaret den ved Jesus Christus vor Frelser.
Moses delte Loven i tvende Tavler, hvoraf den første indeholder
i tre Bud Pligterne mod Gud, og den anden i syv Bud Pligterne
mod vor Næste. Alle ere de Pligter mod os selv, fordi vi kun
fremme vort eget Bedste ved at opfylde dem.
|
| d.VI,b.1,s.146 |
Første Tavle.
Det første Bud.
DU SKAL IKKE HAVE FREMMEDE GUDER FOR MIG.
Det er:
Vi skulle frygte og elske Gud over alle Ting og os paa ham
alene forlade.
1. Spørgsmaal. Hvad forbyder Gud i det første Bud?
Svar: Afgudsdyrkelse.
2. Sp. Hvem begaar Afgudsdyrkelse?
Sv. Ikke blot Hedningerne, som af Uvidenhed tilbede Billeder
og skabte Ting, men Enhver som for disses Skyld af Hevnsyge
eller formedelst Menneskefrygt og Egenkjærlighed tilsidesætter
og forglemmer Gud og hvad vi skylde ham, ligesom ogsaa den,
der sætter sin hele Lid til egne eller Andres Visdom og Magt.
Apostelen Paulus kalder al det Kjødeliges Herredømme over
Aanden, al ond Lyst og Gjerrighed en Afgudsdyrkelse. (Co-
loss. 3,5.).
3. Sp. Hvad vil det sige, at frygte og elske Gud over alle Ting?
Sv. Det er, altid at erkjende og ære Guds Godhed, Visdom,
Magt og Retfærdighed, dyrke ham alene i Aand og Sandhed,
Tro og Gjerninger, og holde en god Samvittigheds Fred med
Gud for vort højeste Gode.
Ps. No. 190. Vor Gud han er saa fast en Borg & c.
4. Sp. Naar sætte vi vor Lid til Gud?
Sv. Naar vi altid komme ihu, at vi staae under Guds Be-
skyttelse, ere fornøjede med vor Lod, taknemlige i Medgang,
taalmodige i Modgang, og overbeviste om at alt hvad Gud gjør
er ret og os nyttigt.
Det andet Bud.
DU SKAL IKKE TAGE HERRENS DIN GUDS NAVN
FORFÆNGELIGT; THI HERREN VIL IKKE HOLDE DEN
USKYLDIG, SOM TAGER HANS NAVN FORFÆNGELIGT.
Det er:
Vi skulle ikke misbruge Guds hellige Navn til at bande eller
til Overtro, men ære det i Medgang og Modgang ved at bede,
love og takke.
|
| d.VI,b.1,s.147 |
1. Sp. Hvad forstaaes ved Guds Navn?
Sv. Alt, hvorved Gud i sit Ord eller Gjerninger aabenbarer
sit Væsen og sine Egenskaber.
2. Sp. Hvad er at misbruge Guds Navn?
Sv. Det er ved Letsindighed eller af Ondskab og i bedragersk
Hensigt at paakalde Gud eller hans Straffedomme under Navn
af Djævelen, bede til Gud uden Andagt, betragte hans Gjernin-
ger uden Ærbødighed og høre hans Ord uden Opmærksomhed
eller det med Vilje forvrænge og mistyde.
3. Sp. Er det ikke tilladt at bekræfte Noget ved Guds Navn
eller ved Eed?
Sv. Jo, Vidnesbyrd for Retten og høitidelige Løfter.
4. Sp. Hvortil forbindes et Menneske ved Eed?
Sv. Til uden Forbehold at opfylde hvad han har lovet og be-
kjende Sandhed om sig Selv og Andre.
5. Sp. Er jeg da ikke forbunden til at sige Sandhed uden Eed?
Sv. Jo, for Gud og Samvittigheden ere mine Forpligtelser altid
lige hellige, men for Mennesker og det borgerlige Samfund er
jeg forpligtet til, naar saa kræves, ogsaa at give denne ydre
Borgen for min Retsindighed.
6. Sp. Hvilken Synd begaaer den, som sværger falskt?
Sv. Meneed, der er en Gudsbespottelse, en Forbrydelse imod
vore Medmennesker og en Dødssynd imod os selv.
Ps. No. 22. Alvidende, dit Øje mig randsager.
7. Sp. Hvad er, at misbruge Guds Navn til Overtro?
Sv. Det er daarligen at troe eller bedragersk at foregive at
kunne i Guds Navn eller ved hans Ord afstedkomme overordent-
lige Virkninger, opdage det Skjulte og erholde hvad man ønsker
ved andre end naturlige og tilladelige Midler, ligesom og at
udgive sine egne Indbildninger for guddommelige Sandheder.
Det tredie Bud.
KOM IHU, AT DU HELLIGER HVILEDAGEN!
Det er:
Vi skulle frygte og elske Gud, bruge Hviledagen til hans Dyr-
kelse i Menigheden, holde hans Ord høit og i Ære, og det gjerne
baade høre af Andre og lære Andre.
|
| d.VI,b.1,s.148 |
1. Sp. Hvorfor staaer der: Kom ihu?
Sv. Paa det vi skulle ved Arbeidsugens Ende, med samlede
Tanker berede os til Hviledagens værdige Helligholdelse.
2. Sp. Hvorledes hellige vi Hviledagen?
Sv. Ved ikke blot da at afholde os fra saadanne Arbeider og
Fornøjelser, som forstyrre egen og Andres Gudsdyrkelse, men
ved at anvende denne Dag især til at hente Opbyggelse af
Guds Ord.
3. Sp. Ere da alle Arbeider forbudne om Søndagen?
Sv. Nei ikke Nødvendigheds- og Barmhjertighedsgjerninger,
som enten ikke taale Opsættelse eller i sig selv ere en værdig
Gudstjeneste. Math. 12,12.
4. Sp. Er det utilladeligt at fornøje sig om Søndagen?
Sv. Nei, den er indstiftet til Sjels og Legems Vederqvægelse
som til Guds Navns Ære; det maa derfor skee paa en Maade
som ikke strider imod disse Endemaal.
Den anden Tavle.
Indledning.
1. Sp. Hvem er vor Næste?
Sv. Ethvert Menneske, Ven eller Uven, kjendt eller ukjendt,
fattig eller riig.
2. Sp. Hvorfor kaldes ethvert Menneske vor Næste?
Sv. Fordi vi have Alle een Gud, nedstamme Alle fra samme
første Forældre, ere saaledes Brødre og Søstre fra Gud af, boe
sammen paa Jorden, behøve alle hverandres Hjælp, ere Syndere
og deelagtige i Jesu Forløsning tilsammen og ved Livets Begyn-
delse og Ende hverandres Lige.
3. Sp. Hvorledes bør vi elske vor Næste?
Sv. Som os selv, saa at vi gjøre ham som vi ville at han skal
gjøre imod os. Math. 7,12.
Det fjerde Bud.
HÆDRE DIN FADER OG DIN MODER, AT DET KAN GAAE
DIG VEL OG DU MAAE LÆNGE LEVE PAA JORDEN!
Det er:
Vi skulle agte, elske, tjene og lyde opmærksomt og oprigtigt
vore Forældre og Foresatte, trofast følge deres Raad, have dem
|
| d.VI,b.1,s.149 |
stadigt for Øjne, bistaae dem i deres Arbeide og med Taknem-
lighed bære Omsorg for dem i deres Svaghed og Alderdom.
1. Sp. Er et Barn pligtig at lyde sine Forældre i Alt?
Sv. Ja, i Alt, som ikke strider imod Guds Ord og Samvittig-
heden; thi det gjælder fremfor alt at Gud maa lydes mer end
Mennesker.
2. Sp. Hvad er at have sine Forældre eller Foresatte for Øjne?
Sv. Aldrig at opføre sig anderledes i deres Fraværelse end vi
skulde gjøre om de vare nærværende.
3. Sp. Hvad lover Gud de Børn, som hædre sin Fader og
Moder?
Sv. At det skal gaae dem vel, og at de skulle leve længe paa
Jorden d. e.: at Forældres Velsignelse bereder det gode Barn
den sikkreste og varigste Lykke.
4. Sp. Hvem ere vore Foresatte?
Sv. Er Nogen saa ulykkelig at have mistet Fader eller Moder,
da de, som ere i Forældres Sted, Stedforældre, Fosterforældre,
Formyndere, Husbond og Madmoder, Lærere og Øvrighed.
5. Sp. Mod hvilke Flere bør vi, efter dette Bud, vise Ær-
bødighed?
Sv. Mod dem, som ere ældre end os i Almindelighed, men
især imod den Alderstegne.
Det femte Bud.
DU SKAL IKKE SLAA IHJEL!
Det er:
Vi skulle ikke skade Næsten eller os Selv paa Liv, Lemmer
eller Helse, men hjælpe ham i Livsnød endog med Fare for vort
eget Liv, afværge hvad der er ham skadeligt, sørge for ham i
hans Skrøbelighed, omgaaes ham fredsomt, ikke pine Dyrene og
heller ikke uden i en fornuftig Hensigt tilintetgjøre eller for-
styrre nogen af Guds Skabninger levende eller livløs.
1. Sp. Hvad forbyder Gud i dette 5te Bud?
Sv. Drab eller Mord.
2. Sp. Hvorledes skeer Drab?
Sv. Først og i egentlig Mening, naar man selv eller ved Andre,
hemmelig eller aabenbare berøver Næsten Livet. Dernæst ogsaa
|
| d.VI,b.1,s.150 |
uegentligen, naar man skader Næsten paa Lemmer, unddrager
ham sin Hjælp i Nød og Fare, forleder ham til Udsvævelser og
Umaadelighed, eller hader ham i Hjertet, fornærme og saarer
med onde Ord og skadefro Forsætter. Evangelisten Johannes
siger: "Hver, som hader sin Broder er en Manddraber."
3. Sp. Er det aldrig tilladt at berøve et Menneske Livet?
Sv. Jo, Apostelen Paulus siger om Øvrigheden, "den bærer
ikke Sværdet forgjæves; thi den er Guds Tjener, en Herre til
Straf over Den, som gjør det Onde." Og Evangelisten Mathæus
siger: "alle de, som gribe til Sværd skulle omkomme ved Sværd."
Derfor kan den væbnede Fiende fældes, som vil ødelægge Lan-
det, og Den, som angribes paa Livet, kan nedlægge Angriberen,
om han ikke paa anden Maade kan redde sig.
4. Sp. Hvorledes bør vi ansee vort eget Liv?
Sv. Som et Laan af Gud, anbetroet til et helligt Endemaal
saa vi derfor skulle gjøre Regnskab, eftersom Paulus siger: "en-
ten vi leve eller døe, ere vi Herrens".
5. Sp. Hvad skylde vi da vort eget Liv?
Sv. At vogte det, og være omhyggelige for dets Sundhed, og
kun at opoffre det for højere Pligter. Johannes siger: "vi skulle
og lade vort Liv for Brødrene."
6. Sp. Hvorved forkorte Menneskene syndigen sit Liv?
Sv. Ved aabenbar Vold derpaa eller Selvmord, Umaadelighed,
Uforsigtighed, overdreven Sorg, Frygt eller Vrede, samt Forsøm-
melse af tjenlige Lægemidler. Lucas siger: "gjør dig selv intet
ondt!" og Paulus advarer: "lader os vandre skikkeligen som om
Dagen: ikke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i Løsagtighed og
Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind."
7. Sp. Hvilke Dyder tjene især til at bevare Livet?
Sv. Et dydigt og afholdende Levnet, Arbeidsomhed, Nøisom-
hed og Fredsommelighed.
Det sjette Bud.
DU SKAL IKKE BEDRIVE HOER!
Det er:
Vi skulle føre et kydsk og tugtigt Levnet, skye slet Selskab
og urene Begjærligheder, vellystige Tanker, frække Ord, let-
|
| d.VI,b.1,s.151 |
færdige Forsætter og usædelige Gjerninger saavel i som uden-
for Ægteskab. Paulus siger (Eph. 5,3,5): "Utugt og al Urenhed
maa end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig de
Hellige. Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen haver
Arv i Christi eller Guds Rige."
1. Sp. Hvilke Følger har Overtrædelsen af dette Bud?
Sv. Den fornedrer Mennesket til et blot Dyr, ødelægger Le-
geme og Sjæl, fordærver Hjertet og berøver det Samvittighedens
Fred, gode Menneskers Agtelse og Ægteskabets Lykke.
2. Sp. Hvem har stiftet Ægteskabet?
Sv. Gud selv, som sagde: "det er ikke godt M
[enne]sket er
for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos
ham." Det er: Gud har ved Menneskets Skabelse forordnet at
een Mand og een Qvinde skulde leve sammen som Ægtemager
i en inderlig og trofast Forening til Menneskeslægtens Ophol-
delse, Børns Opfostren og egen Lykke og Forædling.
3. Sp. Hvad bør man især see hen til ved Valget af en Mage?
Sv. Til Gudsfrygt og gode Sæder, Overensstemmelser i Sinde-
lag og Alder, Helse og Udkomme.
Det syvende Bud.
DU SKAL IKKE STJÆLE!
Det er:
Vi skulle ikke paa nogensomhelst Maade, aabenbare ved Vold
eller hemmeligen ved List forurette Næsten paa hans Ejendom
eller tilegne os hvad der ikke er vort, derimod i Raad og Daad
befordre hans Gavn.
1. Sp. Hvilke Forbrydelser forbydes i dette Bud?
Sv. Røveri, naar Næsten ved Vold paa Person eller Trudsler
eller Indbrud i hans Huus berøves sin Ejendom, Tyveri og Be-
drageri, hvorved dette skeer hemmeligen og paa mange Maader.
2. Sp. Nævn nogle af disse Maader.
Sv. Saasom, naar man gjemmer hvad Andre have stjaalet
eller hæler, besviger i Handel, fralokker Næsten noget, aagrer
paa hans Nød, beholder eller skjuler det Fundne, ikke betaler
det Laante, fordærver og sløser med det Betroede, gjør udueligt
Arbeide, forholder hvad man er Staten, Arbeideren eller Ar-
|
| d.VI,b.1,s.152 |
moden skyldig, og naar man dovner sig og tigger skjøndt man
kan arbeide. Moses siger: "I skal ikke stjæle, ei heller falske-
ligen handle mod Næsten, ikke gjøre ham Vold eller røve ham,
og ikke lade Daglønnerens Arbeide blive Natten over.
3. Sp. Hvorledes befordre vi Næstens Gavn med Hensyn til
Ejendom?
Sv. Ved at være redelige i al Handel, villige til Godtgjørelse,
til Hjælp med Formue, Ting og Raad.
4. Sp. Hvad paalægger dette Bud os mod os Selv?
Sv. At vi ikke ved Letsindighed, Dovenskab eller Ødselhed
skulle forspilde vore Kræfter, vort Gods og vor Tid, der er en
kostbar Ejendom, hvorved al anden erhverves; men at vi, for
egen og vore Nærmestes Skyld, for ikke at falde Andre til Byrde
eller komme i Fristelse, skulle være flittige og holde tilraade
med det Erhvervede.
Det ottende Bud.
DU SKAL IKKE SIGE FALSK VIDNESBYRD
IMOD DIN NÆSTE!
Det er:
Vi skulle ikke lyve, ikke falskeligen beføre Andre, ikke smæde,
bagtale og berygte Andre, men være som Jesus i hvis Mund
Svig ikke fandtes, undskylde Næsten, skjule hans Skrøbelig-
heder, mene og tale vel om ham saalænge muligt og lovligt er
og tage alt i den bedste Mening.
1. Sp. Hvad forbydes i det 8de Bud?
Sv. Al Usandfærdighed og isærdeleshed falskt Vidnesbyrd.
2. Sp. Hvorledes synde vi imod dette Bud?
Sv. Naar man belyver Næsten enten for Domstolen eller i det
daglige Liv, fører Sladder, forraader betroede Hemmeligheder,
smigrer Næsten mod bedre Overbeviisning, bagtaler ham og ud-
tyder hans Ord eller Gjerninger til det værste.
3. Sp. Hvad bør vi gjøre, naar vi selv blive belyvede og
smædede?
Sv. Vi bør gjøre som Jesus, som "ikke skjændte igjen der
han blev overskjændt, ikke truede der han leed, men overgav
det til ham, som dømmer retfærdigen." (1 Pet, 2,23).
|
| d.VI,b.1,s.153 |
4. Sp. Bør vi skatte et godt Navn og Rygte høit?
Sv. Ja, højere end Liv og Gods, men dog mindre end Dyd og
Samvittighedsfred.
Det niende Bud.
DU SKAL IKKE BEGJÆRE DIN NÆSTES HUUS!
Det er:
Vi skulle ikke ansee Næsten med Avind eller Rænker imod
hans bedre Kaar, lade ham uforstyrret i Besiddelse af Sit og
af sin lovlige Virksomhed, ikke forlokke hans Tjener, passe vore
egne Anliggender og være fornøjede med vor Lod. Paulus be-
faler os at søge Ære i at leve stille, varetage hver sin Gjerning
og arbeide med egne Hænder.
Det tiende Bud.
DU SKAL IKKE BEGJÆRE -- NOGET AF ALLE DE TING,
SOM NÆSTEN TILHØRE.
Det er:
Vi skulle qvæle enhver pligtstridig Attraa hos os, som kan
være Næsten til Fornærmelse, vaage og stride, ikke blot mod
Udbrudet af det Onde, men ogsaa mod Begjæret dertil, og stræbe
efter en fuldkommen Hjertets Reenhed, Selvbeherskelse og from
Forsagelse af Verden.
1. Sp. Hvad siger Gud om alle disse Bud?
Sv. Jeg Herren din Gud er en nidkjær Gud, som hjemsøger
Fædres Ondskab paa Børnene i tredie og fjerde Led paa dem,
som hade mig, og gjør Miskundhed mod tusind Led, mod dem,
som elske mig og holde mine Bud.
Det er:
Gud truer haardeligen alle dem, som overtræde disse Bud.
Derfor skulle vi frygte for hans Vrede, og holde hans Bud. Deri-
mod lover Han ogsaa Dem Naade og alt Godt, som holde disse
Bud, hvorfor det er billigt, at vi elske og forlade os paa ham
og holde hans Bud af Kjærlighed. Thi denne er den rette Kilde,
hvorfra alle Gjerninger skulle flyde, om de skulle have nogen
Fortjeneste, mens Lydighed for Loven uden Kjærlighed til Gud
ikke er andet for ham end Øjentjeneri. (1 Cor. 13,1).
|
| d.VI,b.1,s.154 |
2. Sp. Hvad kaldes den rette Lydighed mod Guds Bud?
Sv. Gudsfrygt eller Dyd.
3. Sp. Hvad er da Synd eller Last?
Sv. Alt det, som strider imod Guds Lov, hvadenten vi gjøre
hvad Gud har forbudt eller undlade hvad han har befalt.
4. Sp. Hvad fører Lydighed for Loven eller dens Overtrædelse
med sig?
Sv. Enten Belønning eller Straf baade efter Naturens Indret-
ning og Guds retvise Dom.
5. Sp. Bør vi da være lydige for Loven alene af Beregning paa
Løn eller af Frygt for Straf?
Sv. Nei. Den rette og eneste Grund for den sande Dyd ligger
i den guddommelige Forskrivt, som tillige udtrykker Lovens hele
Indhold. (Math. 22,37). "Du skal elske Herren din Gud af alt
dit Hjerte, og af din ganske Sjel og af dit ganske Sind, og din
Næste som dig selv."
DEN ANDEN PART.
De christelige apostoliske Troesartikler.
Indledning.
Ordet "Evangelium" bemærker et glad Budskab, og dette for-
kynder Guds Naade, Syndsforladelse og et evigt Liv til alle,
som lyde Gud, troe paa Ham og Den, Han sendt haver, og lade
sig lede af Hans hellige Aand. (Rom. 1,16. Joh. 17,3. Rom. 8,14).
1. Sp. Hvad er Gud efter Evangeliets Lære?
Sv. Gud er Een, men denne ene Gud er Fader, Søn og Hellig-
aand, aabenbart i sine Virkninger.
2. Sp. Hvilke ere Guds Virkninger?
Sv. Skabelsen. Gjenløsningen og Helliggjørelsen.
3. Sp. I hvor mange Dele fremstilles derfor Evangeliets Lære
om Gud?
Sv. I trende Dele eller Artikler, af hvilke den første handler
om Gud Fader og Skabelsen, den anden om Guds Søn og Gjen-
løsningen, og den tredie om den Helligaand og Helliggjørelsen.
|
| d.VI,b.1,s.155 |
DEN FØRSTE ARTIKEL. Om Gud Fader og Skabelsen. JEG TROER PAA GUD FADER, HIMMELENS OG JORDENS
ALMÆGTIGE SKABER.
Det er:
Jeg troer, at Gud har skabt mig tilligemed alle andre Skab-
ninger; at han har givet mig Legeme og Sjel; at han styrer Ver-
den, og opholder alle Ting deri, som ellers maatte forgaae; at
han forstrækker mig og alt det Levende med hvad der er nød-
vendigt til Livets Ophold, velsigner mit Arbeide, og forsvarer
mig imod Fare, afvender og forhindrer alt Ondt. Og det gjør
han altsammen ikke af nogen min eller Skabningens Fortjeneste,
men af sin almægtige Vilje alene og af sin blotte faderlige God-
hed og Barmhjertighed. Hvorfor jeg er skyldig til at takke og
love Ham, adlyde hans Vilje i alle Maader og at tjene ham.
1. Sp. Hvad er Faderen?
Sv. Gud aabenbaret i sin Almagt, Viisdom og Godhed som
Verdens Skaber, Opholder og Regjerer.
2. Sp. Hvad er at skabe?
Sv. Dette Udtryk kan alene brukes om Gud, thi det er at
frembringe Noget ved en almægtig Vilje alene.
3. Sp. Hvad forstaaes ved den af Gud skabte Verden?
Sv. Himmel og Jord med alt det, som deri er, baade synligt
og usynligt.
4. Sp. Gives der ogsaa usynlige Skabninger?
Sv. Ja, den hellige Skrivt taler om gode Engle, der ere hos
Gud og udrette hans Vilje, og om Engle, der modstræbe denne,
og derfor ere i en ulyksalig Tilstand. Desuden hører Menneskets
Sjel til den usynlige Verden.
5. Sp. Hvilke ere Menneskesjelens fornemste Egenskaber?
Sv. Fornuft og fri Vilje.
6. Sp. Sørger Gud for alt det skabte?
Sv. Ja, for det mindste saavel som for det Største; for Gud
er ingen Ting stor eller ringe.
7. Sp. Hvad kaldes denne Guds Omsorg?
Sv. Guds Forsyn.
|
| d.VI,b.1,s.156 |
8. Sp. Gjør da Guds Forsyn Menneskets egen Flid og Om-
tanke overflødig?
Sv. Nei! Gud skjænker ikke sine Gaver anderledes end hans
Viisdom har foreskrevet.
2 Thess. 3,10. Hvo der ikke vil arbeide, skal heller ikke æde.
9. Sp. Hvilke Mennesker kunne fortrøste sig paa Guds Forsyn?
Sv. De, som foresætte sig, med Guds Naade, ihvad dem møde,
at opfylde sine Pligter og at anvende sine Kræfter med Nøi-
somhed og Flid.
10. Sp. Hvilke kunne ikke fortrøste sig paa Guds Forsyn?
Sv. De, som styrte sig i unødige Farer, tilsidesætte sine Plig-
ter, forspilde, hindre eller miskjende sit Vel ved Uforstandig-
hed, Forsømmelighed eller Unøisomhed.
Den vise Syrach siger: "Gaa ikke den Vei, hvor du maa falde
eller støde dig paa Stene." Og Salomon siger: "Ved Ladhed
synke Bjelkerne, og for forsømmelige Hænders Skyld bliver
Huset dryppende."
11. Sp. Er det da ikke en uundgaaelig Skjæbne, som gjør at
Mennesket ofte bliver ulykkeligt og lidende?
Sv. Nei: de Ulykker, som følge paa ufornuftige Foretagender,
lovlige Midlers Tilsidesættelse eller Foragt for gode Raad og
Erfaringer, forvoldes ikke af Gud, men af Mennesket selv.
12. Sp. Men hvorledes bør vi ansee Ulykker, der ramme os
uden vor egen Skyld?
Sv. Som Guds Tilskikkelser og Midler til vort sande og højere
Vel. "Alle Ting tjene dem tilgode, som elske Gud." (Rom. 8,28).
13. Sp. Gives der intet andet Ondt i Verden end Ulykker og
Lidelser?
Sv. Jo Synden er et meget større Onde. "Trængsel og Angest
skal være over hvert Menneskes Sjel, som gjør det Onde."
(Rom. 2,8).
14. Sp. Er noget Menneske fri for Synd?
Sv. Nei; "Alle have syndet, og dem fattes Ære for Gud."
(Rom. 3,23).
15. Sp. Maa vi da ikke alle lide Syndens ulyksalige Følger?
Sv. Jo, dersom vi ikke gjenløses fra Synden og forsones
med Gud.
16. Sp. Hvorpaa grunde vi vort Haab om Gjenløsning og
Forsoning?
|
| d.VI,b.1,s.157 |
Sv. Paa Guds uendelige Naade; thi "saa elskede Gud Verden,
at han haver givet sin Søn den enbaarne, paa det at hver den,
som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv."
(Joh. 3,16).
DEN ANDEN ARTIKEL. Om Igjenløsningen.
Herre, som blev undfangen ved den Helligaand, født af Jomfru
Maria, piint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begraven,
nedfoer til Helvede, tredie Dag opstod fra de Døde, opfoer til
Himmels, sidder hos Gud Faders almægtige høire Haand, derfra
han skal igjenkomme til at dømme Levende og Døde.
Det er:
Jeg troer, at Jesus Kristus er en sand Gud, født af Faderen
fra Evighed. Jeg troer ogsaa, at han er et sandt Menneske, født
af Jomfru Maria, at han er min Herre, der har igjenløst mig
fra Synden og dens evige Fordærvelse, og forsonet mig med
Gud, det han har gjort med sit hellige og dyrebare Blod og med
sin ubillige og uskyldige Død, alene forat jeg skulde være hans
Egen, som en synderlig Ting, og paa det jeg skulde tjene ham
retfærdig, uskyldig og salig, stedse i hans Rige leve som og han
opstod fra de Døde, lever og regjerer i Evighed.
1. Sp. Hvad betyder Navnet Jesus Kristus?
Sv. En salvet, d. e. af Gud udkaaren, Frelser. "Gud salvede
Jesum af Nazareth med den Helligaand og Kraft, han som drog
omkring og gjorde vel. Ham give alle Profeterne det Vidnes-
byrd, at hver den, som troer paa ham, skal faae Syndernes For-
ladelse ved hans Navn." (Apostl. Gjern. 10,38,43).
2. Sp. Hvad maatte han være, forat kunne blive Verdens
Frelser?
Sv. Baade Gud og Menneske i een Person. "I ham boer al
Guddommens Fylde legemlig. (Coloss. 2,9).
3. Sp. Hvor og af hvem fødtes Jesus som Menneske?
Sv. I Bethlehem i Jødeland af Jomfru Maria paa den Tid
og under de Omstændigheder, som af Profeterne vare forud-
|
| d.VI,b.1,s.158 |
sagte. "Der Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af
en Qvinde, født under Loven." (Gal. 4,4).
4. Sp. Hvorved især er hans Herlighed som Guds Søn aaben-
baret?
Sv. Ved Spaadommenes Opfyldelse, de mærkværdige Hændel-
ser ved hans Fødsel og Død, ved hans Undergjerninger; men
især ved den guddommelige Naade og Sandhed, som gjennem-
straaler hans Evangelium, og bekræfter sig for Enhver, som vil
gjøre og forstaae Guds Vilje. Evangelisten Johannes vidner:
"vi saae hans Herlighed, en Herlighed som den Eenbaarnes af
Faderen, fuld af Naade og Sandhed." Og: "Dersom Nogen vil
gjøre Guds Vilje, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud."
(Joh. 1.14, 7,17).
5. Sp. Hvad er Guds Vilje efter Evangelium?
Sv. "At alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sand-
heds Erkjendelse." (1 Timoth. 2,4).
6. Sp. Hvormed frelser Kristus Menneskene?
Sv. Med sin Lære, sit Levnet, sin Lidelse og Død.
7. Sp. Hvorledes frelser Kristus os ved sin Lære?
Sv. Naar vi lade os undervises af den om hvad vi have at
troe gjøre og haabe, idet den belærer os om Guds faderlige
Hjertelag og hans rette Dyrkelse, vort pligtskyldige Forhold til
Gud og Mennesker, de jordiske Tings Betydning og vor Sjels
høje Værdighed, sande Lyksalighed og evige Liv.
8. Sp. Hvorledes frelser Kristus os ved sit Levnet?
Sv. Naar vi i alle vore Tanker og Idrætter tage Jesum til
Mønster, og ansee ham for alle Menneskers ypperste Forbillede.
9. Sp. Hvorledes frelser Kristus os ved sin Lidelse og Død?
Sv. Naar vi i levende Følelse af vor Syndighed og Strafskyld,
finde, at vi ei kunne bestaae for den hellige og retfærdige Gud,
og derfor med ydmygt og tillidsfuldt Hjerte omfatte den Naade
og Fyldestgjørelse, som Kristus ved sin fuldkomne Lydighed
mod Guds Lov, den han beseglede ved sit dyrebare Blod, har
erhvervet angerfulde og blodfærdige Syndere. "Ligesom ved
det ene Menneskes Ulydighed de Mange ere blevne Syndere, saa
skulle og de Mange vorde retfærdige ved den Enes Lydighed."
(Rom. 5,19).
10. Sp. Hvad vil det sige, at Kristus nedfoer til Helvede?
|
| d.VI,b.1,s.159 |
Sv. At han ogsaa for de Henfarnes Aander har forkyndt sit
opfyldte Midlerkald og aabenbaret sin herlige Sejer over Dø-
dens og det Ondes Magt, "Død, hvor er din Brodd? Helvede,
hvor er din Sejer?" (1. Cor. 15,55).
11. Sp. Hvorved stadfæstede Kristus endydermere sit For-
soningsværk?
Sv. Ved at han som Livets Herre og Dødens Overvinder, paa
den tredie Dag efter sin Død, stod op af Graven. "Gud baade
opreiste Herren, og skal opreise os formedelst sin Kraft."
(1. Cor. 6,14).
12. Sp. Er da Kristus ogsaa for os Dødens Overvinder?
Sv. Ja, ved Troen paa Ham frelses vi fra den aandelige Død,
der bestaaer i at Sjelen skiller sig fra Gud ved Overtrædelse
af hans Lov i Ordet og Samvittigheden, og den legemlige Død,
som intet Menneske kan undgaae, bliver for os intet Andet, end
en Indsoven i Fred forat opvaagne i Glæde. Jesus sagde: "Jeg
er Opstandelsen og Livet; hvo, som troer paa mig, om han end
døer, skal han dog leve." (Joh. 11,25).
13. Sp. Hvorlænge var Kristus synlig paa Jorden efter sin
Opstandelse?
Sv. I fyrretyve Dage omgikkes han med sine Venner og Apostle
som tilforn med Undervisning og Trøst, Formaninger og An-
ordninger, og derefter "da han havde velsignet dem, skiltes han
fra dem, og foer op til Himmelen," (Luc. 24,51).
14. Sp. Har Kristus siden overgivet og forladt den Verden,
han igjenløste og forsonte?
Sv. Nei; skjøndt usynlig for jordiske Øjne, er han dog altid
nærværende hos Sine, baade i Eenrum og forsamlede i Hans
Navn, og han opholder med guddommelig Magt sit aandelige,
over Himmel og Jord udbredte Rige. Jesus sagde: "Se, jeg er
nær Eder alle Dage indtil Verdens Ende!" (Matth. 28,20). Og:
"Hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt
iblandt dem." (Matth. 18,20).
15. Sp. Hvorledes udtrykker vor Troesbekjendelse denne
Kristi Guddomsmagt?
Sv. At han sidder hos Gud Faders almægtige højre Haand.
16. Sp. Efter hvilken Lov skal Kristus dømme de Levende
og Døde?
|
| d.VI,b.1,s.160 |
Sv. Efter den rene, af Ham forklarede, Kjærlighedens Lov.
"Saameget, som I have gjort for een af disse mine mindste
Brødre, have I gjort for mig. Og saameget, som I ikke have
gjort for een af disse Mindste, have I og ikke gjort for mig."
(Math. 25,40,45).
17. Sp. Naar Kristus raader saameget over Alle, hvad bør da
være alle Kristnes inderligste Ønske og Beslutning?
Sv. At være Hans Egne. Paulus siger: "De, som leve, skulle
ikke fremdeles leve for sig Selv; men Ham, som er død og op-
standen for dem." (2 Cor. 5,15).
18. Sp. Hvorved formaae vi da det?
Sv. Johannes siger: "Derpaa kjende vi, at vi blive i Ham, og
Han i os, at han har givet os sin Aand." (1. Joh. 4,13).
TREDIE ARTIKEL. Om den Helligaand og Helliggjørelsen.
Menighed), Helliges Samfund, Syndernes Forladelse, Legemets
Opstandelse, og efter Døden det evige Liv. Amen!
Det er:
Jeg troer, at jeg ikke af min egen Evne eller Fornuft kan troe
paa Kristus eller komme til Kristum min Herre; men det er den
Helligaands Gjerning, som har kaldet mig ved Evangelium, op-
lyst mig med sine Gaver, helliggjort mig i den sande Tro, og
som opholder mig deri, ligesom han ogsaa kalder, forsamler,
oplyser, og i den sande eneste Tro paa Kristus opholder de
Andre i Menigheden. Fremdeles skjænker han mig og alle dem
af Menigheden, som troe, dagligen en fuld Syndernes Forla-
delse, og paa den yderste Dag skal han opvække mig med alle
Andre af Døden, og sætte mig med alle Andre, som troe, til
det evige Liv.
1. Sp. Hvem er den Helligaand?
Sv. Gud, aabenbaret i sine Virkninger til Menneskenes Hel-
liggjørelse. Paulus siger: "I ere helliggjorte ved vor Guds
Aand." (1. Cor. 6,11).
2. Sp. Hvad forstaaes ved Menneskets Helliggjørelse?
Sv. Dets Forbedring i Vilje, Tænkemaade og Levnet.
|
| d.VI,b.1,s.161 |
3. Sp. Hvad hører til Forbedringen?
Sv. Oprigtig Erkjendelse af Synden og Anger derover, en
hjertelig Fortrøstning til Guds Naade formedelst Kristum og den
alvorlige Beslutning og fortsat Anstrengelse forat gjøre Guds
Vilje. Paulus siger: "Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse
til Salighed." (2. Cor. 7,10).
4. Sp. Hvorved lægger Mennesket for Dagen en saadan al-
vorlig Beslutning og fortsat Anstrengelse?
Sv. Ved omhyggeligt at undfly al Synd i Almindelighed og
især de Synder, Mennesket har Hang til, ved samvittighedsfuld
at gjøre alt det Gode, han kan, og især det han har forsømt, og
ved efter al Evne at godtgjøre det begangne Onde eller for-
sømte Gode. Paulus siger: "Haver Afsky for det Onde! hænger
fast ved det Gode!" (Rom. 12,9).
5. Sp. Hvad kaldes den Tro, som ikke ledsages af denne Om-
vendelse?
Sv. En død Tro. Jacob siger: "Hvad hjælper det, om Nogen
siger han har Tro, men har dog ikke Gjerninger?" Saadan Tro
er "død i sig selv. Viis mig din Tro af dine Gjerninger!" (Jac.
2,14,17).
6. Sp. Hvilken Tro er levende og sand?
Sv. Den som er virksom til Dyd og gode Gjerninger, og dertil
nærer den hjertelige Fortrøstning til Guds Naade ved Kristus,
at Gud for Kristi Skyld, benaader den angerfulde Synder. Paulus
siger: "I Kristus gjælder kun Troen, som er virksom ved Kjær-
lighed." (Galat. 5,6).
7. Sp. Hvad blive de, som have en saadan Tro?
Sv. Gjenfødte, retfærdiggjorte, helligede og salige, og saaledes
Medlemmer af de Helliges Samfund eller Foreningen af alle
troende Kristne, der som Lemmer af een Krop under deres usyn-
lige Hoved Kristus, om end for hverandre ukjendte, dog altid ere
kjendte af Gud, lige deelagtige i Guds Naadeløfter og i den
kristelige Tro, Kjærlighed og Haab, hvortil vi Alle ere kaldede
ved den Helligaand. Paulus siger: "Guds faste Grundvold staaer,
og har dette Segl: Herren kjender Sine." (2. Timoth. 2,19).
8. Sp. Hvori bestaaer den Helligaands Kaldelse?
Sv. I at han, gjennem Ordet og Sakramenterne, kundgjør og
tilbyder alle Mennesker den saliggjørende Naade. Paulus siger:
|
| d.VI,b.1,s.162 |
"Gud har udvalgt eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens
Helliggjørelse og Sandheds Troe, hvortil han kaldte eder ved
vort Evangelium til at erholde vor Herres Jesu Kristi Herlig-
hed." (2. Thess. 2,13,14).
9. Sp. Hvad er et kristeligt Haab?
Sv. En glad og tryg Forventning om et bedre Liv end det
nærværende, som slutter ved Legemets Død. Petrus siger: "Vi
forvente, efter hans Forjettelse, nye Himle og en ny Jord, i
hvilke Retfærdighed boer." (2. Pet. 3,13).
10. Sp. Døer Mennesket da ikke baade til Legeme og Sjel?
Sv. Nei; "Støvet kommer til Jorden igjen som det var før,
men Aanden kommer til Gud igjen, som gav den." (Præd. 12,7).
11. Sp. Hvorhen kommer da Menneskenes Sjele efter Døden?
Sv. De Godes Sjele komme, efter Skilsmissen fra Legemet
i en salig Tilstand, de Ondes i en usalig. (Math. 25,46).
12. Sp. Skal Sjelen aldrig efter Døden forenes med Legemet?
Sv. Guds Ord tilsiger ogsaa Legemernes Opstandelse; men
"dette Forkrænkelige bør iklæde sig Uforkrænkelighed, dette
Dødelige Udødelighed." "Kjød og Blod kunne ikke arve Guds
Rige." (1. Cor. 15,53,50).
13. Sp. Skal de gode Sjeles salige Tilstand nogensinde ophøre?
Sv. Nei, under Stigen i Fuldkommenhed, i hellig Følelse af
Liv, Kraft og Salighed skal det fortsættes uendeligen, og kaldes
derfor et evigt liv.
14. Sp. Hvorledes bør vi forholde os forat vinde det evige Liv?
Sv. Vi bør trofast til den sidste Stund, bevare og pleje vort
aandelige Liv, der er Sjelens Liv i Gud ved Tro, Kjærlighed
og Haab.
15. Sp. Hvorved bevare vi vort aandelige Liv?
Sv. Ved Guds Ords flittige Betragtning, hans Viljes ufortrødne
Fuldbyrdelse, uafbrudt Vaagen over os Selv, og under alt dette,
ved inderlig Bøn. "Vaager og beder, at I ikke falde i Fristelse!
Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt." (Matth.
26,41).
DEN TREDIE PART.
BØNNEN.
[Resten mangler.]
|
| BLA BAKOVER |