|
[VOLDGIFT ISTEDENFOR PROCESS]
(Indsendt.)
Morgenbladet 19. sept. 1833.
Norske Lovs 1 -- 6 -- 1 lyder: "Dersom Parterne voldgive
deris Sag og Tvistighed paa Dannemænd, enten med Opmand,
eller uden, da hvad de sige eller kjende, saa vit deris Fuldmagt
dennem tillades at gjøre, det staar fast, og kand ei for nogen
Ret til Underkjendelse indstævnis, dog Kongen sin Sag forbe-
holden." Heri synes en herlig Frihed, en Maade at afgjøre
Tvistigheder naturligst, billigst og kortest paa at være os Nor-
mænd indrømmet. Alligevel benyttes denne Ret kun yderst
sjelden og kun i enkelte Districter -- en Feil, som deels maa-
skee har sin Grund i Uvidenhed om hiint Lovbud, deels i Uvis-
hed om Lovcapitlets Overskrift: "Om Indstævning til høiere
Ret" ikke indskrænker Retten til at voldgive en Sag alene til
efter at den har passeret Underretten. Skjøndt det synes Inds.
klart, at Lovgiverens Hensigt har været, saameget som muligt
at sætte især Menigmands Processer Grændser og at gjøre
Tvistigheder uskadeligere end skee kan, naar en dyr og lang-
varig Proces er den eneste Udvei, og at han saaledes ikke har
villet tildeels tilintetgjøre sin egen liberale Hensigt ved en saa-
|
| d.VI,b.1,s.56 |
dan unødvendig Indskrænkning: har dog Inds. hørt Meninger
for denne, grundet paa Overskriften. Dog veed Indsenderen,
at flere Sager i den senere Tid i Romsdalen ere afgjorte ved
Voldgift efter forud indgaaet Forlig, uden noget Retspersonales
Mellemkomst; ja, at Parterne i en Sag strandede denne efter
at den var bleven foretaget i Retten og Procuratorer og Dom-
mer rigeligen vare blevne betalte og voldgave samme. Det sy-
nes ogsaa rimeligt, at Capitlets Overskrift skal omfatte dets
Hovedindhold, og at det ikke kan antages at berøve Folket den
bedste Deel af dets Voldgiftsret -- et Gode, det vilde sætte
imellem sine ypperste, om det var bekjendt og benyttet som
det burde efter de Paamindelser ublue Procuratorer nu i lang
Tid have givet derom.
Lovkyndiges Mening herom utbedes paa det Indstændigste.
|
| BLA BAKOVER |