|
[PAA DET FRAADENDE BLAA]
Efter Wergelands manuskript, UB,
Oslo 584 fol. A I 20; visstnok fra
ca. 1829 -- 1830(?).
Og han svævede om som
den vildsomme Falk.
Paa det fraadende Blaa
vil jeg Strengene slaae:
-- helst med Storme jeg synger tilveds.
"Vinder du -- hvirvl mig hen! Vinder jeg, skal du staae!
stolte Nordstorm, vær hermed tilfreds.
|
| d.VI,b.1,s.16 |
Se den skumhvide Rand!
Griner Nøkken med Tand?
Hæve Druknedes Skygger sig frem?
Vinder ei jeg den Møe, som hist vandrer paa Strand
Favn mig Hela, Hel i dit Hjem!
Andre Stjerner jeg faaer
ei end Fraaden, der gaaer
lynliig over mit Hoved -- et Hav,
sort som Natten, skal vorde den Himmel der slaaer
sine Buer henover min Grav.
Paa den fræsende Mjøs,
flaggrer Snekken saa løs
som en Fugl mellem Himmel og Jord.
Men jeg kjender et Hav i mit Indre, der fnøs
vildt som Chaos i Guddommens Spoer.
Ja du Quinde paa Strand
se et vildt Ocean
i min Barm; og en Vugge jeg veed
med en Smaaaengel i -- den er ilde deran;
thi den vipper -- nu synker den ned.
Slog du Elskte, din Arm
om det Hav i min Barm,
da som blaaving'de Duer det tyst
vipped rundtom den Smaaengels svævende Karm;
thi mit Hav favntes da af sin Kyst.
Som et Sorgtankes Lyn
over mørknede Bryn
hui! hvor farer paa Bølgen min Stavn.
Altsom Stormene hylende stige mod Skyen
hør Bramine jeg jubler dit Navn.
|
| d.VI,b.1,s.17 |
Ak! hvad Trolddom er lagt
i det Navn; thi forsagt
søger Stormen i Dybet sin Grav.
Milde Vestvindes Susen tilbede dets Magt,
som mig Sejer mod Stormene gav.
[LEBE WOHL]
Efter Wergelands manuskript, UB,
Oslo 584 fol. A I 20; ca. 1829 --
1830(?).
Lebe wohl Du süsses Koth!
Lebe wohl wie Fleisch, das sage: leve frisch!
Ich kann leben ohne Dir
denn traue mir,
liebe Erde, unsrer Tisch
hat nicht Noth
an Fleisch und Koth
und Fisch.
[RINGERIKE]
Efter Wergelands manuskript, UB,
Oslo 584 fol. A III. 5; ca. 1830(?).
Sigurd Sir med blanken Ploug
ringed' Riget ind.
Harald legte Skib for Vind
langs med Tyrikyst.
Olaf ved Holebryst
voxed under Gyripande.
Kolbjørns gjæve datter Anne
ligger under Norderhoug.
Ringerige rige Ring,
Som en favrest Norges Dal
stoltest Norges Val
slutter kring.
Daad du aner, de den øved,
sank i Støvet.
|
| d.VI,b.1,s.18 |
[TIL GÅRDBRUKER ANDERSEN PÅ FRILSET]
Efter muntlig tradisjon i Urd 1908
s. 293; ca. 1830 (?).
Har du saa haardt et sind
at det dig ret behager,
at jeg paa sten og pind
skal gaa med bare skind,
naar du har en skomager?
Send Henrik Aasen da,
og tag en af de andre,
som burde Frilseth fra
til prestegaarden vandre.
Med skarpen syl (en lja
er denne ting for ham)
du hid ham skikke, ven!
Thi gaar jeg "sundt" mit ben,
da bliver det din skam.
Henr. Wergeland.
[TANKESPROG PÅ LYSTHUSVEGGEN, TIL
NATALIE DIRIKS]
Efter Camilla Colletts "I de lange
Nætter"; ca. 1830.
Dit Blik er tankefuldt, din Taaredugg et Speil,
Der viser i dit Dyb os alt, kun ingen Feil.
|
| BLA BAKOVER |