|
Efter Wergelands manuskript UB
Oslo 266, 8o; 19. juni -- 25. juli 1827.
Hulda, see min Sorgromance
er ei Gratier, som dandse,
men en skummel Melpomene
er mit Qvad: Cypressegrene
-- ak, for Rosenkrandse!
|
| d.VI,b.1,s.9 |
Ha, hvor Solen ned mon dale,
træder frem i Lundehalle
tause Skygger . . Seer Du gjerne
Hulda, Nattens blege Stjerne
og de Skygger svale?
Hulda! gjerne Roser røde
fletted jeg i dine bløde
Lokker; men den Hvides Kinder
dypper jeg i Blod, som rinder:
-- da vil den jo gløde?
Hør min Gode! Hvor min Lyre
bruser mørk som Storm i Fyrre.
Skjelv min Sjel paa Lyrens Strenge!
Ei jeg, gode Hulda, længe
vil din Roe forstyrre!
TIL JONS VEN
Efter Wergelands manuskript UB
Oslo 584 fol. F 13; okt. 1827.
Hansemand en Aften sad
krummet over Bogen:
Pandens Svedeperlerad
viiste vel, at Pogen
ikke rigtig var i Es:
det fra Panden hagler
over Vinkler R og S,
medens Munden sagler.
Jeg vil forme Dig min Ven!
Hanses vrede Tanker,
som, af stive Blik herhen
til min Krog, jeg sanker.
|
| d.VI,b.1,s.10 |
"Ligger der Sands i Mathesis? i Vinkler og krumme
Linier? o neppe, thi Jeg,
Jeg, hvem min Moder og Alle undtagen den dumme
Lærer maa kalde for klog,
vittig, ja næsten Genie (dog, da Verden forfalder
ofte til Smiger, jeg mig
ikkun beskeden et monstrum af Vittighed kalder)
ikke det Sludder forstaaer!
Masoeur, som er lærd; thi i Somre og Vintre trende
hos Jomfru Hars hun har
endelig lært avoir ifra etre at kjende,
Hun, som kan Clauren paa Tydsk
læse paa Sengen, hvor Lexicon sjeldent hun bruger,
kaldte Athene min Brud:
Sinkernes Lexe hun nævnede Hvedebrødsuger
-- Fanden til Hvedebrødstid! --
Videre sagde hun: "Hans! Du maa Mathematiken
lære! alvorlig men sød
er den som Vinladen
[?];" dog saae jeg der Skikken
hvo
[rfo]r nødvendig hun er.
Jeg i Tangenter og Vinkler de sorteblaae Rynker
seer paa Athenes's Kind.
Saadant en Elsker ei seer; dog min Lærer jeg ynker,
som ei det Hæslige seer.
Bibelhistorien veed jeg hvad er: jeg kan ramse
alle Propheterne op,
dertil og Verset om Luther og Romernes Bamse,
medens, ja førend Hr. Pug
faaer sig en Priis og kan nysende nikke mig: "rigtig!
saa skal det løbe min Gut!"
Mathematiken ei puges: er ergo ei vigtig,
-- dum; thi for mig er den mørk.
Mensa ei halter paa Tungen: jeg ikke vil tale
om at jeg Pontoppidan
grundigt forstaaer, at jeg Hænder og Fødder kan male,
og at jeg engang ifjor
gjorde et Riim over "Smør" -- o saa godt, at man sagde:
"smør det i Hermoder ind:
|
| d.VI,b.1,s.11 |
endnu ei andet en vindtørre Stumper vi smagte,
dypp'de en Smule i Vand!"
-- Skulde jeg ikke da klarligen see om der ligger
Sands og Betydning i hiin
Samling af Linier og Snirkler og Cirkler? jeg siger
høit: der er ingen, ja, at
Mathematik er en N
[ar], som i Doctorens Kaabe
gaaer gravitetisk omkring:
Jeg kan jo ikke den fatte, skjøndt langtfra en Taabe!
Høit jeg vil sige: hver Sats,
hver en Figur, hvert Beviis er en Spot ad Forstand
[en!]
Var den fo
[rnu]ftig, da jeg,
dygtig i Andet, vel m
[aa]tte den fatte for Fand
[en!]
Maatte j
[eg ik]ke? jo vist!
. . . Bort da Fordømte
[ ]
[CHRISTIANIA AFTENBLAD]
Efter Wergelands manuskript, UB,
Oslo 584 fol. F 22; okt. 1827.
A:
Siig mig, hvad træsnittet Tittel, som pryder
det nysfødte Blad, hvor man skjælder og skryder,
den spleensyge Svartalf, man Publicum byder
at bære til Daaben, det Kruus hvoraf flyder
en Syndflod af Galde, det Fad, hvor man nyder
en Blanding af Bernhoftes brummende Lyder
og Bjerregaards syngende Dyder
-- et redgauntlisk Mærke -- betyder?
B:
Jeg Titlen med Vished som "Aftenklak" tyder;
Den Titel er ærlig: -- den lover ei meer
end hvad der er.
|
| d.VI,b.1,s.12 |
[O VENSKAB]
Efter Wergelands manuskript, UB,
Oslo 584 fol. F 36; nov. 1827, fragment.
O Venskab, . . .
Jeg var liig en Palme, skjulende
sit Hoved bag de gyldne Skyer -- ha!
Og Elskovsroser gløde rundtom Foden
aandende en lunken Vellugt mod
Kronen, saa dens Blade sagte bølge.
Menn'skekjærlighed, Elskov, Venskab er
den Kraft, som gjør dens Stamme glindsende,
liig Frelsens Palme, staaende i Guds
Lys og skyggende en Verden
Levvel! L...
[PARODI PÅ "RASMUSHANSSONSKE VERS"]
Påskrift på et ødelagt brev til L.
Malthe 1828(?), UB Oslo, 584 fol. F 37.
Vil Du have et Par rasmushanssonske Vers?
Nu gaaer jeg i Seng, og drømmer paa Lagen,
læser først lidt i en Bog;
thi Klokken nu effen 12 er slagen.
Den som sidder længer er ikke rigtig klog.
Dette er rasmushanssonske Vers.
|
| BLA BAKOVER |