HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 2. BIND: RETTSINNLEGG. SUPPLEMENT

TIL GERHARD MAGNUS
Eidsvold 23de Jan.
[1827]
.

   I indlagte Papirer, min gode Magnus! vil du see en af mine
ulykkelige Historier. -- Den er sand og det er en virkelig Pige
som har revet mit Sind paa saadanne Afveie. Jeg vil fortælle
Dig det, da jeg veed du ikke vil fortælle min scandale ud igjen.
-- Historien er: jeg blev forliebt i Hulda Malthe; efter at have
seet, talt, dandset et Par Gange med hende, reiser jeg ud til
Risebroe for at frie -- træffer hende ikke hjemme -- da hun er
i Ullensager Præstegaard sender jeg øjeblikkelig et Brev til hende,
men da jeg ikke kan vente efter Svar, klæder jeg mig senere
(2. Dag efter) paa, beder om Hest til en Tour og -- reiser til
Ullensager Præstegrd, 3 Miil. Der træffer jeg hende; hun er sær-
deles blid, og mig syntes at hun søgte mig. Jeg var nærved at
blive gal eller at en Aare skulde springe. Saa stormede Blodet
af bare Glæde -- jeg tænkte mig allerede min Reise som Masse-
nas Tog i Spanien -- : kaste sig ind i et fiendtligt Land, slaae
en heel Guerilla (jomfruelige Betænkeligheder) og tage Madrid.
-- Jeg nærmer mig til hende, spør om hun havde faaet Posten
igaar -- "Nei!" -- Du kan troe jeg ærgrede mig capitalt. Jeg
ventede den Aften. Posten kom ei, jeg talte alt i Et om Posten,
naar vi hentede Posten, naar man burde hente den her, om
Politik etc. -- Omsider bad jeg Præsten, den anden Dag, at
hente den, "da jeg ventede et Brev". Han glemmer det og om
Aftenen leier jeg Bud til at gaae efter Posten. Han bringer mit
Frierbrev i mine egne Hænder og -- jeg maa -- give Hulda mit
eget Frierbrev midt i Stuen. Da hun havde læst Begyndelsen
midt i Selskabet, tog hun det og gik bort. Da hun kom igjen,
d.V,b.2,s.362   ventede jeg hende i Enrum. Jeg farer og tager hendes Haand
-- men slipper den da hun siger: jeg kan ikke svare Dem andet
end Nei. Jeg talte med hende en Time uden Nytte; dog skiltes
vi som gode Venner. -- Hun var saa ung og smuk og der kunde
blevet noget Godt af Hende. -- Efter 3 Dages Forløb kom jeg
hjem med en Kurv! -- Var ikke det en vakker Reise. -- Hun
havde Intet imod mig sagde hun, blot den faste Troe at jeg ikke
passede for hende: hun sagde: jeg var letsindig: jeg sagde: det
var ret; jeg er ogsaa hidsig, fremfusende ubesindig; men min
Ømhed skulde forsone hende med disse Lyder og hendes Dyder
skulle afslibe det raae eller skjærende i min Characteer.
   -- Jeg forsikrer dig, jeg havde al Grund til at haabe et godt
Udfald. Jeg troer sikkert at Lausen D har bagtalt mig. (Han har
nok Grund til det da jeg har været grov mod ham paa Ballerne
naar han har blæret sig og legt den Rene for sin Kjæreste).
Desuden var hun fuld da jeg friede, da vi havde drukket meget
Viin og jeg havde saaret Quinden i hende et Par Gange af Ufor-
sigtighed Dagen iforveien; ex: gr: Fruentimmerne skulde ud og
være borte at pynte sig. Hun gik nede og var pyntet. Det seer
jeg ikke; men bebreidede hende Dovenskab og negligence fordi
hun gik her nede og drev mens de Andre trællede med Pyn-
ten. -- Hun svarte Intet. -- Hun er vist hemmelig forlovet
[over-
strøket
i].

   Det er tilpas for mig, bestemt tilpas! jeg kaster mit Hjerte for
enhver Tøses Fødder; de træde paa det og Blodet sprøiter af
det. -- Jeg vil dog forsøge engang til hos Hulda. -- Siig Intet
af alt Dette Magnus!

   Jeg kom ikke af Byen før Kl. 8 om Aftenen, snydefuld: jeg
havde været paa Raadstuen for at redde en drukken Hore som
græd, da man arresterede hende og for P. Monkerud og Caspary
og Conradi etc. --

   I Julen har jeg levet ret muntert; kun er det slemt, at man
havde bagtalt mig hos mine Forældre og det dygtigt. --

   Inat kom jeg hjem fra en Aquavit Sviir og et morderligt Slags-
maal imellem Forvalter Larsen og mig. Jeg har mine Øren fulde
af Blod. Det kom sig af at han kaldte Lerche for en Svinepelts,
hvorpaa jeg skar et Øre af et syltet Svinehoved og kastede i
Ansigtet paa ham; det kom tilbage og nu kom et Ørefigen fra
min Side; derpaa 2 fra Glasmesteren og derpaa reev jeg Leens-
d.V,b.2,s.363   manden overende og slog Larsen i Øinene. Derpaa kom jeg i
Gulvet og blev overmandet. -- Da jeg var kommen op slog jeg
ham igjen og tabte paa nye; jeg slog igjen og fik igjen Prygl, dog
mest fordi jeg var ræd for Brillerne mine som laae paa Gulvet
og fordi han tog i Testiklerne. -- Vil du sende mig indlagte
Papirer igjen! og svar mig! skriv mig til! treffer du Lerche saa
fortæl ham at jeg har slaaets for ham og at Glasmesteren vil
leie Banditer til at prygle ham i Markedstiden! Hils mine Ven-
ner og skriv mig til, saa skal du faa et ordentligere Svar.
Levvel!
Henr. Wergeland.

   P.S. Om Søndag skal jeg præke 1stegang; min Fader har be-
falt mig det alvorligt. Jeg bliver heroppe og læser -- eller skri-
ver hellere -- . Kan du ikke -- en passant -- faae Spørlag paa en
hebr. Michaelis Bibel som tilhører mig? Mit Navn staaer i, Bin-
det sort og revnet i Tilheftningen. -- Jeg savner meget Selskab
her! At nogen vilde komme herop! -- Faugstad lovede at be-
søge mig i Julen; jeg var hos ham samme Dag, jeg reiste, at
minde ham paa hans Løfte; men han var ikke hjemme. Jeg
ventede ham alligevel.

TIL NICOLAI WERGELAND
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE