TIL ANTON EGER
|
S. T. Herr Cand. juris Anton Eger!
Qvæstioner
i Sagen Cand. Sinding c. Cand. Wergeland.
Kristiania 12 Decbr 1838.
A) Til Cand. jur. Chr. Olafsen. 1) Besøgte Cand. mineralogiæ Sinding Vidnet sidstleden 18de
Mai seent om Aftenen i Vidnets Logis paa Fæstningen efter
at Sammentræffet hos Fru Deist med Wergeland var fore-
gaaet?
|
d.V,b.2,s.345 |
2) Hørte Vidnet, at Wergeland den følgende Søndag paa Sin-
dings Værelse beklagede Hvad der var skeet, og det især
med Hensyn til Sindings Personlighed som ham ubekjendt
og Videnskabsmand, samt at han tilbød Forlig.
3. Hørte Vidnet, at Sinding erklærede, at det ikke længer stod
til ham at forlige Sagen, saaledes som han havde maattet
love En, nemlig Prokurator Dunker, ikke at gjøre det?
4. Hørte Vidnet, at Wergeland gjorde Sinding opmærksom paa,
at Dunker var hans, Wergelands, erklærede Fiende, og at
Han, som voxen Mand, maatte kunne handle frit, istedetfor
at nedværdige sig til Redskab for Partihadet?
5) Hørte Vidnet, at Wergeland foreholdt Sinding, at juridiske
Vidtløftigheder ved Mellemværendet kunde have en Række
af indirekte Ulykkesfølger for hans Stilling, som han hverken
kunde beregne eller standse om han vilde.
6) Hørte Vidnet Sinding erklære, at Han dog nok kunde ville
forlige sig, dersom det ikke netop var Henrik Wergeland,
han havde faaet at bestille med, samt, at Denne formedelst
sin politiske Adfærd fortjente Alt hvad han kunde faae?
7) Hørte Vidnet Sinding beskylde Wergeland for at have slaaet
en Rude ud hos Kjøbmændene Kloed & Wessel, og at han
vedblev sin Beskyldning uagtet Wergeland fortalte ham, at
Han vilde kunne overtyde sig om hans Uskyldighed ved at
slaae efter i Politiprotokollen, saasom han netop samme Dag,
de kom i Trætte om Aftenen, havde været indkaldt forat
afgive sin Forklaring til denne?
B) Til Stud. med. Simmers.
Spørgsmaalene som til Olafsen 2 til 7.
Ovenstaaende Qvæstioner vil De, Herr Cand. jur. Eger, gjøre
anvendelige i Forhøret imorgen.
Dersom Vidnerne Monrad og Salvesen ikke tilstrækkeligen have
erklæret sig om Beskyldningen i Qvæst. 7, saaledes som den in-
directe, men derfor ikke mindre bestemt og rammende, frem-
sattes, maae de, forsaavidt de ikke godvilligen ville møde, ind-
stevnes til nærmere Forklaring over dette Hovedpunkt, hvis fuld-
stændige Godgjørelse maa bevirke min Frifindelse.
Deres
Henr. Wergeland.
|
d.V,b.2,s.346 |
TIL KRISTIANIA BYTINGSRETT
|
| BLA BAKOVER |