HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
V.BREV, RETTSlNNLEGG 2. BIND: RETTSINNLEGG. SUPPLEMENT


TIL FORLIKELSESKOMMISJONEN I KRISTIANIA

Kristiania 28 Mai 1838.
   Herr Cand. Sinding har ladet mig indkalde til Forligelsescom-
missionen i Anledning af en Strid, som forefaldt om Aftenen
d. 18de d. imellem os paa et Traktørsted, hvor vi stødte sammen.

   Min Andeel i denne Hændelse vil jeg kun forsvare ved den
ufordulgte Sanddruhed, hvormed jeg vil fremstille den saavel-
som hvad jeg senere har foretaget for at jevne den. Det vil
deraf indlyse, at jeg ikke kunde have nogen ond Intention mod
Hr S., at jeg maatte finde mig provoceret til Vredesudbrud, og
at jeg har viist al den Forsonlighed, som anstaaer en Christen
især da naar han har ladet sig henrive til at tugte hvor det
retteste havde været at oversee og foragte.

   Jeg fremstiller saaledes Sagen saaledes som de Oplysninger,
jeg har kunnet indhente af Tilstedeværendes Forklaringer og
Sindings egen Tilstaaelse tillader mig det.

   Under Samtale om en denne Sag uvedkommende Tredie-
mand, opstod først Ordstrid mellem Hr Sinding -- dengang som
fremdeles indtil udpaa den følgende Dag mig ubekjendt -- og
mig, som Sinding kjendte navnligt idetmindste. Da han brugte
flere fornærmelige Udtryk om mig, gik jeg til ham om Bordet
med Anmodning om at han dog skulde sige mig sit Navn, hvor-
paa det behagede ham at svare med et Puf, der ikke blev re-
torqveret. Hans Fornærmelser gik ligetil at han anmodede Op-
vartningspigen om at faae mig væk. Uagtet jeg naturligviis strax
maatte mærke, at jeg i denne ubekjendte Person ikke havde stødt
paa noget mod mig velsindet Menneske og opirredes mere og mere,
afholdt jeg mig dog fra at gjengjelde hans Udladelser, der gik
ligeindtil Skjældsordene af "raa Pøbel som De Herr Wergeland",
og havde kun det Svar hertil, at "slig Grovhed vel fortjente Bank,
men skulde blive sparet for Stedets og Personens Underlegen-
d.V,b.2,s.336   heds Skyld." Men da han umiddelbart derovenpaa kom med en
høist oprørende Sigtelse, der kun var et mindre direkte Udtryk
for en Løgn, som var udspredt af et noksom bekjendt Parti, der
paa alle Maader forfølger mig og søger at fortrædige mig, og
hvorfor endeel Forklaringer, der netop samme Dag vare blevne
indhentede paa Politikammeret paa det fuldstændigste havde fri-
gjort mig, den nemlig at jeg skulde have slaaet Ruder ind hos
Kjøbmand Kloed, Sindings Fætter: da opirredes jeg i den Grad,
at jeg gjengjeldte hans i Ord og Gjerning mod mig forøvede For-
nærmelser med de Midler, jeg havde i min Magt, hvorved Han
da kom tilkort.


   Jeg beklager, at jeg lod mig drive dertil; men det er mig ikke
givet, at kunne stedse forblive kold ved den uophørlige Række
af Fornærmelser, med hvilke jeg paa enhver optænkelig Maade
forfølges, og undgaae at gribe til Modværge, hvormeget jeg end
bestræber mig for at bevare Rolighed. Jeg fandt det derfor ikke
upassende, uagtet den oprindeligt Fornærmede, at byde Haand
til Forsoning eller til anden Afgjørelse af Sagen imellem os ind-
byrdes som Mænd af Ære. Jeg spurgte strax Dagen efter, men
forgjæves, paa Stedet om man dog ikke vidste Navnet paa den
Person, jeg havde været i Tvist med, og da jeg endelig udpaa
Dagen tilfældigviis fik det at vide af en fælleds Bekjendt, an-
modede jeg saavel Denne som tvende Andre om at mægle For-
lig. Da de kun bragte Budskab om at Sinding forblev uforsonlig
og havde allerede tilsagt vitterlige Fiender af mig, at jeg skulde
sagsøges, gik jeg selv til ham, men fik det overraskende Svar,
at det ikke længer beroede paa ham at handle i Sagen til noget
Forliig, men at det ikke var Den, af hvem han havde faaet sin
Revselse, men "Henrik Wergeland man vilde tillivs", for derved
at lægge min borgerlige Virksomhed -- hvilket ogsaa blev sagt
af Herr S -- en ny Hindring ivejen. Til denne Ende mødtes da
mine gode Tilbud med Fordringer, der vare saa overdrevne og
fornærmelige, at deres Fremsættelse i Virkeligheden var det
samme, som et ligefremt Afslag paa min Anmodning om Afgjø-
relse og Overeenskomst. -- Hvad Herr Sinding og hans Parti
stoler paa er vel ikke alene min Afsky for Processer, under
hvilke jeg allerede har lidt og lider saameget, men ogsaa at jeg
ikke skulde have fuldt juridiske Beviis for den mig tilføjede
d.V,b.2,s.337   Overlast, der fremkaldte Revselsen. Imidlertid er jeg dog i dette
Øjeblik vis paa at have været heldig nok til at have idetmindste
eet Vidne tilstede den hele Tid; og jeg tvivler om at Hr Sinding
vil være samvittighedsløs nok til at aflægge den Benegtelseseed,
som Lovens 1 -- 14 -- 6 i saadant Tilfælde byder. Paa adskillige af
hans Fornærmelser f. Ex. Udkastelsesforlangendet haves desuden
tilstrækkeligt Vidnesbyrd. -- Pryglene selv skede saavidt jeg
veed med Næven og ikke med min Stok, der var en dopskoløs
Rosentjørn, og at de ikke have været noget betydelige synes
man at kunne slutte af at han gik fra Stedet alene og ikke hjem
men op til ovenomtalte Trediemand, ligesom og at han var ude
de følgende Dage til visse Tider.
   Det er mig imidlertid mere om Fred at gjøre end om hvilken-
somhelst tilpruttet Fyldestgjørelse, og jeg tilbyder derfor at erlægge
Bøder efter Lovens 6 -- 7 -- 8 for at have i mit Nødværge mod de
mig tilføjede Fornærmelser ladet mig opirre til at gaae videre
end det blotte Forsvar fordrede og selv taget Fyldestgjørelse for
Fornærmelserne, hvorimod jeg frafalder al Paastand paa videre
Straf over min Modstander end der ligger i de beholdne Varer,
han saaledes har faaet. Skulde han derimod ikke ville modtage
min saaledes gjentagne Gange rakte Haand til Fred og Forsoning,
tillader jeg mig herved at anmode om Forligsmæglingens Ud-
strækning ogsaa til de af Klageren mod mig under den paakla-
gede Begivenhed udøvede verbale og reelle Injurier og deres
retlige Følger, saaledes at jeg, hvis Proces endelig skal finde
Sted, kan gjensidig drage ham til Ansvar under Sagen.

   I Mangel af Forlig bedes saaledes Sagen ogsaa, forsaavidt af mig
contraklages, henviist til Rettergang. -- Skulde mod
[Forventning]

Contraforligsmæglingen ikke kunne foregaae, bedes den ærede
Commissions Beslutning i saa Henseende, tilligemed Foreviisnings-
paategning, herpaa mig meddelt, forat jeg kan iagttage hvad der
efter Omstændighederne maatte ansees fornødent til min Rets
Erholdelse. Jeg haaber at, efter dette, min Karakteer ikke kan
lide noget værre i Billiges Omdømme end at den tillægges saa-
megen Irritabilitet, at jeg ikke taaler Rækker af Fornærmelser
og Stænket af en Beskyldning for en Uorden, der altid har været
mig ligesaa fremmed som ellers at tugte Folk corporligt.

Henr. Wergeland

d.V,b.2,s.338   PÅTEGNING PÅ STEVNING
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE