| TIL JENS OBEL PRAèM
|
Christiania den 29de Februar 1844.
Da mit, i Svaret paa Deres Beskikkelse yttrede Ønske, ganske
at see ethvert Mellemværende mellem os ophævet, var oprigtigt,
er det mig en Ubehagelighed atter at maatte gjenkalde dette i
Deres Erindring.
Jeg kan nemlig ikke opsætte længer med at besvare et Krav
fra Byfogden af ikke mindre end 813 Spd. 66 Sk. for af det
Offentlige udlagte Omkostninger, og da er mit eneste Haab, at
den Grund til Udsættelse med Betalingen vil blive taget god,
at jeg agter at ansøge næste Storthing om Eftergivelse.
Mellem Argumenterne derfor vil ogsaa forekomme, at det mo-
ralske Øiemed for min Anklage, at mitigere Deres Behandling
af Almuesmanden, strax viste sig at være opnaaet, og da al
Aarsag til noget Had til Dem saaledes er ophævet, holder jeg
det for ret og godt, ikke at udsætte Dem for Ubehagelighederne
af en saadan Kamp for dog at vinde Anerkjendelsen af mine
Bevæggrunde og om muligt dermed Bedringen af min Velfærd,
|
| d.V,b.2,s.315 |
saafremt De skulde være tilbøielig til at dække ovennævnte Sum.
Udenfor denne har Sagen kostet mig Hundreder, ligesom Mulkten
endnu resterer.
Jeg vil heller ikke fordølge for Dem, at jeg imellem mine Ar-
gumenter for en Eftergivelse sandsynligviis ogsaa vil behøve at
benytte en, under Ventilationerne i Anledning af Deres Beskik-
kelse indhentet Skrivelse fra en Mand, der nyder den største
Agtelse i Samfundet, imellem og udenfor sine Standsbrødre,
hvori forekommer følgende Tirade (med Navnet her fortiet):
"N. N. kunde intet Svar give mig uden hvad han sagde selv
forhen at have meddeelt Dem: at der i den omskrevne Sag
vel havde været gode Beviser at faae, men at de nu ere tabte".
I en saa alvorlig Kamp for Velfærd og Navn vil De, om De
sætter Dem i mit Sted, finde det i sin Orden, at jeg giver min
Sag al den moralske Vægt, som jeg kan, og jeg har det Haab,
at den ikke skal mangle Talsmænd ogsaa udenfor denne dens
Beskaffenhed, min Fattigdom og den literaire Betydning for Fæd-
renelandet, man maaskee vil kunne tillægge mig.
Nærværende er paa Ære og Samvittighed kun betroet dette
Papir, ligesom Sagen selv, om De gaaer ind paa Forslaget, frem-
deles vil blive imellem os. Da mine Kaar ikke engang tillade mig
at betale de halve Omkostninger, har jeg ikke kunnet modificere
det. Vil Repræsentationen vise mig en Velvillie, skjænker den
mig ligesaa snart det hele Beløb som en Del deraf, endskjøndt
Indbetalingen f. Ex. af det Halve maaskee kunde være et godt
Motiv nok til at indskrænke Petitionen til de simple Ord: da mere
ikke kan præsteres, anholdes om Eftergivelse af Resten af Om-
kostningerne.
Jeg maa udbede mig et bestemt Svar, da jeg, som sagt, ikke
længer kan opsætte med at erklære mig i Anledning af By-
fogdens Krav.
TIL FINANSDEPARTEMENTET
|
| BLA BAKOVER |